Uhyggeligt god læring: Frygt som følelsesmæssig træningsbane
Halloween vækker grin, gys og gåsehud – men også vigtig læring. Når børn leger med frygt i trygge rammer, træner de både mod, empati og sociale færdigheder. Forskning viser, at små doser af frygt kan styrke børns følelsesmæssige udvikling og skabe stærke fællesskaber. Læs, hvordan du som lærer eller pædagog kan bruge gys og gru som pædagogisk mulighed og få tre enkle greb til at arbejde med “rekreativ frygt” i praksis.
29. oktober 2025
Halloween er over os, og rundt omkring i landet summer skoler og dagtilbud af grin, gys og gåsehud. Børn elsker at udforske det uhyggelige – at lade sig forskrække, overraske og mærke spændingen i kroppen. Og det er der faktisk en rigtig god grund til.
Selvom frygt traditionelt er blevet betragtet som en negativ følelse, viser forskning, at børn – ligesom voksne – ofte opsøger små doser af frygt, fordi det føles dragende og spændende. Men det kan også være udviklende og lærerigt, for når børn leger med frygt i trygge rammer, kan gyset blive en måde at træne følelser på, hvor mod, leg og spænding går hånd i hånd.
Frygt, leg og følelsesmæssig træning
Ifølge forskning fra Aarhus Universitet kan aktiviteter, der både fryder og forskrækker, være med til at styrke børns mod, nysgerrighed og sociale kompetencer. Forskerne kalder det ’rekreativ frygt’ – den følelse, der opstår, når vi frivilligt leger med noget, der er lige tilpas farligt, men stadig trygt.
Det kan være alt fra gemmeleg, uhyggelige fortællinger og Halloweenaktiviteter til lege, hvor børn udfordrer sig selv med fart, højder og mørke.
Når frygten doseres rigtigt, giver det børn mulighed for at mærke kroppen, mærke grænser og opleve, at de kan overkomme det uhyggelige og stadigvæk tør.
For leg handler ikke kun om det rare og trygge. Ifølge Helle Marie Skovbjerg, professor i leg og forskningsleder i Playful Learning, er fare og risiko helt centralt brændstof for legen:
“Fare er legens benzin,” siger hun og peger på, at børn har brug for at mærke mod, krop og grænser for at udvikle sig. “De lærer, at de kan klare mere, end de tror – og de lærer, hvordan de passer på sig selv og hinanden.”
Hun understreger, at risikofyldt leg – det at klatre højt, lege i mørket eller lege med gys – ikke handler om at sætte børn i fare, men om at give dem kontrollerede muligheder for at mærke sig selv.
“Hvis børn ikke får lov at udforske deres grænser i leg, så dør legen. Og når legen dør, mister vi en af de vigtigste veje til læring.”
Frygt der fører til fællesskab
Selvom gys og gru ofte forbindes med noget individuelt – med mod og med at turde eller blive bange – peger forskning også på, at frygt kan være dybt fællesskabende. Når vi griner, gyser og forskrækkes sammen, bliver vi bevidste om hinanden.
Forskning i rekreativ frygt viser, at netop i de intense følelsesøjeblikke, hvor hjertet banker hurtigere, søger børn hinanden for tryghed. De læser hinandens signaler, griber hinanden i frygten og spejler deres egne reaktioner. På den måde kan gys faktisk styrke både sociale relationer, empati og samarbejde.
I leg med gys bliver børn ikke kun modigere, de bliver også mere opmærksomme på hinanden.
De lærer, at man godt kan blive forskrækket, men stadig have det sjovt sammen, og at fællesskabet i sig selv kan gøre frygten håndterbar.
Så når børn leger med gys og gru, handler det altså ikke kun om sjove tematikker. Det er en pædagogisk mulighed for at forbinde krop, følelser og læring og for at arbejde med mod, empati, kreativitet og sociale fællesskaber på en legende måde. I stedet for at undgå frygten kan lærere, pædagoger og ledere bruge den som et rum for udforskning: Et sted, hvor børn opdager, at det at være bange ikke er farligt, men faktisk kan være både sjovt, styrkende og lærerigt.
Der er altså rigtig mange gode grunde til at omfavne de pirrende følelser af frygt og gys, der lurer i halloweenmørket. Der findes et udviklende læringsrum, hvor der er stærke følelser på spil, og hvor børn kan øve sig i at håndtere usikkerhed, mærke sig selv og hinanden.
Tre enkle greb til at arbejde med gys og gru i pædagogisk praksis
Giv børn mulighed for selv at vælge intensitet: Lav fx tre “gyserstationer” på legepladsen eller i klasselokalet: et sjovt gys, et lidt mere spændende og et rigtigt modigt. Lad børn bevæge sig frit imellem dem alt efter, hvad de føler sig klar til. Det styrker deres følelse af kontrol og mod.
Brug et fælles stop-signal: Aftal et tydeligt signal, som alle kan bruge, hvis det bliver for meget, fx at række hånden op eller sige “pause”. Det viser børnene, at det er helt ok at mærke sine grænser, og at fællesskabet passer på hinanden i gyset.
Tjek ind sammen før og efter: Start med en kort snak om, hvilke følelser børn kan møde, og slut af med at dele oplevelser: Hvad var sjovt? Hvad var lidt uhyggeligt? Hvordan hjalp vennerne hinanden? Det gør oplevelsen lærerig og giver børn sprog for mod og følelser.
Infoboks
Hvad er rekreativ frygt?
Begrebet rekreativ frygt dækker over aktiviteter, hvor vi frivilligt leger med det uhyggelige – fx gys, fart, mørke eller højder. Det er oplevelser, der både fryder og forskrækker, og som giver os et lille adrenalinsus i trygge rammer.
Forskning viser, at det kan fungere som følelsesmæssig træning, hvor børn (og voksne) lærer at håndtere frygt, spænding og mod – og ofte oplever, at de kan klare mere, end de tror.
Kilder: Dette indlæg bygger blandt andet på forskningsartiklen “Recreational Fear Across Childhood: Children’s Fear Experiences, Social Context, and Enjoyment” af Mathias Clasen, Marc Malmdorf Andersen, et al. (Aarhus Universitet, 2023). Studiet undersøger, hvordan børn oplever og håndterer frygt gennem leg og frivillige gys, og viser, at såkaldt rekreativ frygt kan fungere som en form for følelsesmæssig træning, hvor børn udvikler mod, empati og sociale færdigheder.