Eksperter: Sådan bidrager legende læringsmiljøer til inklusion

Kan alle børn trives i åbne, legende rammer?

Forestil dig et læringsmiljø, hvor børn kan træde ind uden barrierer, udfolde deres idéer frit og blive mødt på deres egne styrker. Psykolog og autismespecialist Rikke Steensgaard beskriver det som et hus med lave gulve, brede vægge og høje lofte – et sted, hvor legende læringsprocesser er for alle børn. Det handler ikke om, hvad børn ikke kan, men om hvordan vi guider og stilladserer deres læring, så de kan udforske, opdage og bruge deres styrker til at vokse.

For amerikansk ekspert i inklusion Aaron Lanou handler det også om skolers rammer – hvordan undervisning ofte utilsigtet lægger ekstra forhindringer i vejen for læring – krav og forventninger, som ikke alle børn kan indfri. Han appellerer derfor pædagoger, lærere og ledere til at undersøge, fjerne eller justere deres egne barrierer og åbne op for legende tilgange, hvor flere elever får mulighed for at føle sig set, anerkendt og i stand til at deltage og lære.

Steensgaard: Legende læringsmiljøer er for alle børn

Rikke beskriver det legende læringsmiljø som et hus:
Et sted med lave gulve, brede vægge og høje lofte. Lave gulve gør det nemt at træde ind – alle kan være med fra starten. Brede vægge med mange måder at deltage på – gennem forskellige roller, materialer og idéer. Og høje lofte giver plads til, at børnenes egne tanker og initiativer kan få luft under vingerne og forfølges.

Der findes måske en myte om, at nogle børn ikke har forudsætningerne for at indgå i legende læringsmiljøer.
Men som psykolog og autismespecialist slår Rikke fast: Alle børn kan trives i legende læringsprocesser.

Det handler om, hvordan de stilladseres – hvordan vi giver dem veje ind i læringsmiljøet, og hvordan vi sammen løbende sætter ord på de faglige og sociale opdagelser, der opstår undervejs.

Det har erfaringerne fra CollaboLearn-projektet vist hende. Derfor opfordrer hun i dag lærere og pædagoger til at turde eksperimentere lidt mere. Til at prøve, justere og finde frem til, hvad der virker for dem og for de børn, de har i klassen.

Hun møder jævnligt lærere, der også gerne vil – men som oplever, at tiden og de mange læringsmål spænder ben.
Til dem er hendes svar: Stol på processen:

“Hvis vi vænner børnene til at arbejde på den her måde – så de bliver fortrolige med det – så kommer de til at lære helt vildt meget. Det bliver faktisk en genvej til at nå de læringsmål, som selvfølgelig er vores ramme.”

Lanou: Pas på stenene, når du inviterer børn op ad bjerget

Læring kan sammenlignes med at bestige et bjerg. Det kræver kræfter – og sådan må det gerne være. Men som læringskonsulent Aaron Lanou påpeger, kommer skoler ofte til at gøre det sværere, end det behøver at være. De lægger ubevidst ekstra – og måske unødvendige – sten ud foran børn, der i forvejen kæmper for at nå bjergets top.

Et eksempel er, når børn får besked på at »sætte sig ned, lytte og sidde stille i 45 minutter« eller at »arbejde i grupper« uden nærmere instrukser.  Mange elever kan godt leve op til de krav, fordi de har “det rette redskab i rygsækken” til det. Men ikke alle børn har det samme med i rygsækken.

Nogle står måske med en tandbørste eller en snorkel i stedet – redskaber, der er nyttige i andre situationer, men som ikke hjælper dem over de sten, som skolen har lagt på deres vej.

Ifølge Aaron kan lærere, pædagoger og ledere starte med at spørge sig selv: Hvilke sten har jeg lagt ud foran børnene? Er de nødvendige for, at børnene lærer det, de skal – eller kan de flyttes, fjernes eller gøres mindre?

For inklusion handler ikke om at “fikse” barnet. Det handler om at hjælpe hvert barn videre på sin egen læringsrejse – og invitere alle med op ad bjerget med udgangspunkt i deres individuelle redskaber.

Og netop her kan legende tilgange til læring spille en afgørende rolle, mener Aaron. For her åbner vi som undervisere op for flere måder at deltage, udforske og lykkes på – så flere børn får lov at bruge deres styrker og mærke, at de hører til:

“Når børn føler sig hjemme, er det fordi, de er blevet inviteret ind.”