Viden om leg og læring

PlayBook 2

En udgivelse om udvikling af legende tilgange.

Playful Learning-programmet har udgivet sin anden PlayBook, som går tæt på udfoldelsen af en legende tilgang til læring i pædagog- og læreruddannelserne. Udgivelsen retter sig mod alle, som har lyst til at følge programmets udviklingsproces.

PlayBook er en årlig udgivelse fra Playful Learning-programmet, hvor du kan læse om programmets erfaringer. PlayBook 1 beskriver, hvordan programmet i sit første år har arbejdet med tre forbundne indsatser, som skal ruste undervisere og studerende på pædagog- og læreruddannelserne til starte den kædereaktion, der skal fremme kreativitet, nysgerrighed og lyst til at eksperimentere hos de danske børn.

PlayBook 2 ser nærmere på, hvordan programindsatserne udfolder sig i praksis og går tæt på det konkrete udviklingsarbejde. I PlayBook 2 kan du læse om, hvordan ambassadørerne arbejder med PlayLabs (legende undervisningsrum), eksperimenter i undervisning og kompetenceudvikling, som skal ruste undervisere og studerende på pædagog- og læreruddannelserne til en mere legende tilgang til læring. Du kan få indblik i programmets design og metode og blive klogere på, hvilke læringsforståelser og -praksisser, som det ser ud til, at en legende tilgang bringer i spil.