Viden om leg og læring

En meningsfuld måde at tale om det legende

Om tarotkort, der skal kunne stille skarpt på, hvad legekvaliteter er.

“De deltagende pædagoger opdager nye facetter ved den leg de ser og sætter i gang i deres hverdag. De opdager også sig selv som forskellige ’legere’ og opdager, hvilken slags leg, der er meget af i deres respektive dagtilbud.”

– HELLE HOVGAARD
Seniorforsker ved Playful Learning-programmet og lektor ved UCL

Ifølge Helle Marie Skovbjerg er det netop det, der er et af formålene med kortene; at de deltagende bliver i stand til at sætte ord på de oplevelser, de gør sig. Legeoplevelser kan være enormt svære at indfange og forklare sprogligt, og her kan tarotkortene som værktøj være en hjælp til at finde ord for det, den deltagende har oplevet. Fordelen ved tarotkortene er, at kortene ikke har svaret, men at den deltagende gennem en dialog med kortene og de heri repræsenterede legekvaliteter, bliver inviteret ind i en samtale med sig selv om, hvordan hun oplever de forskellige legekvaliteter. Derudover skal tarotkortene hjælpe den der bliver spået til at fastholdes i den konkrete situation, hun bringer med ind i dialogen med kortene.

 

Et sprog for dét, der er svært at finde sprog for

Taroteksperimentets fundament består af to lag. Det ene lag er metaforen, hvor tarottens værdier trækker på det legende og åbne, ligesom det ses og forstås ved en legende tilgang. Derfor er “udøvelsen med tarotkortene på mange måder legens udøvelse,” siger Helle Marie Skovbjerg. Som deltagende, er du nødt til at udvise åbenhed samt have tillid til kortene og de øvrige deltagende, for at kunne give dig hen til kortene. Fordi værktøjet er udformet som tarotkort, skabes der et rum, hvor de æstetiske rammer fremkalder noget i de deltagende, som ikke nødvendigvis ville blive fremkaldt ellers. Det er et rum, hvor intet er givet på forhånd, og som insisterer på, at de deltagende ikke ved, hvad der kommer til at ske.
Det andet lag i fundamentet er den videnskabelige metode bag formatet. Dialogen med tarotkortene er metodisk baseret på episodiske interviews, der sikrer at den deltagende dykker ned i en konkret og specifik episode. Metoden stammer fra psykologien og den sikrer at dialogen ikke baseres på den interviewedes generelle holdninger. Derimod skal man forholde sig – og spørge ind til en helt konkret situation, som i dette tilfælde er et eksempel på en situation, den adspurgte har haft med legende undervisning.

Hensigten med kortene – og deres berettigelse – findes i tesen om, at de kan hjælpe med at finde et sprog for legens kvaliteter. Som i al anden forskning for Helle Marie Skovbjerg, gør det sig nemlig også gældende her, at hun søger et sprog for dét, der kan være svært at finde et sprog for. Hun forklarer:

“Jeg vil finde et sprog for de erfaringer af leg, jeg er i. Når barnet eksempelvis er på gyngen, vil jeg finde et sprog for, hvordan den oplevelse kan beskrives. Når den studerende er i en undervisningssituation, der har legende kvaliteter, vil jeg gerne finde et sprog for de oplevelser, der forekommer. Man er samtidig nødt til at være enormt sensitiv over for dét, man søger et sprog for. De ord jeg bruger, må jo afspejle erfaringen.”

– HELLE MARIE SKOVBJERG
Professor og forskningsansvarlig, Playful Learning-Programmet

Det er vigtigt at finde et sprog, for at vi som mennesker er i stand til at dele vores erfaringer med hinanden. Sproget er med til at skabe vores virkelighed og kan pege på hvilke mulige handlinger, vi kan foretage os. Uden sproget, mangler der en ramme for vores handlinger. Tarotmetaforen skaber et godt fundament for dét sprog om legekvaliteter, som Helle Marie gerne indrømmer ikke er fastlagt og færdigt. Tarotmetaforen skaber rum til mystik, gisninger og det uvisse, som alle tre er begreber, der også passer rigtig godt på den usikkerhed, der er et vilkår i brugen af kortene.

 

Et forskningstiltag med – og i praksis

Tarotkortene er et pragteksempel på, hvad der sker når forskningen tager et hovedspring lige ned i praksis. Siden foråret i år, har tarotkortene nået at rejse fra Designskolen i Kolding til seniorforskerseminar i Playful Learning-programmet. De har været til nationalt seminar med Playful Learning-programmets ambassadører og projektledere. De har rejst til UCL, hvor de sammen med underviser Linda Ahrenkiel har slået sine folder hos de pædagogstuderende, og hvor Helle Hovgaard har inddraget dem i sin undervisning. Derudover har tarotkortene, som ovennævnte indikerer, også taget rejsen ud til en række praktiserende pædagoger i workshops om naturfaglighed i dagtilbud i Odense – og Vejle Kommune.

Blandt de erfaringer taroteksperimentet har bragt med sig, gjorde det stort indtryk på underviser Linda Ahrenkiel at; “de pædagogstuderende foreslog, at tarotkortene kunne være gode at tage med ud i praktikforløbet. De ser et potentiale i at have denne slags reflekterende snak om legekvaliteter med eksempelvis deres praktikvejleder, for derigennem at få øje på, om der er visse legekvaliteter, de bør rette deres fokus mod, for at være alsidige i deres tilgang og omgang med legen.”

Prototypen af tarotkortene er udviklet og designet af Keila Zari Pérez Quiñones, som er legedesigner fra Designskolen Kolding. Hendes design er inspireret af barokken, og tarotkortene er udformet i collager. I denne type af processer, er der ikke langt fra tanke til handling, hvorfor den allerførste designproces tog knap 14 dage. Helle Marie Skovbjerg fortæller, at det handlede om at få skabt kortene, så der var et værktøj at tage udgangspunkt i, i takt med undersøgelsen af kortenes egenskaber i praksis blev og bliver ført ud i livet. Det er i udgangspunktet også det, den designbaserede forskningstilgang går ud på. Et design og en prototype skabes, de afprøves i praksis og er i konstant udvikling. Seniorforsker Oline Pedersen nævnte på Playful Learnings seniorforskerseminar, hvor kortene første gang blev introduceret, at “forskningen gør en forskel allerede inden vi overhovedet har publiceret noget om det” – fordi afprøvningerne er med til at sige noget vigtigt om, hvad kortene kan bidrage til. Det er samtidig af stor værdi for den videre forskning at indsamle viden om de aspekter af værktøjet som ikke fungerer, og der er allerede nogle ændringer undervejs i næste udgave af kortene. I efteråret trykkes en ny runde af tarotkort, der kommer ud til en række undervisere på de forskellige professionshøjskoler, således de kan afprøve kortene i deres undervisning. De nye kort oversættes fra engelsk til dansk, og for at kortene bedst muligt rammer den primære målgruppe, skiftes børnefigurerne ud med voksne karakterer.

 

Kortenes potentiale

En af de foreløbige erfaringer, Helle Marie Skovbjerg og Helle Hovgaard har gjort sig med tarotkortene er, at det ikke blot er vigtigt at have adgang til kortene. Det er derimod også vigtigt, at den der spår, og dermed anvender kortene og træder ind i rollen som spåkone, er klædt ordentligt på og har et nært kendskab til – samt fyldestgørende vidensgrundlag, inden for de legekvaliteter, der er repræsenteret på kortene.

En anden af de foreløbige erfaringer, taroteksperimenterne har båret med sig er, at der er gode tegn på potentialer ved kortene. Ifølge Helle Marie Skovbjerg kan tarotkort med legekvaliteter grundlæggende set være et bud på, hvordan forskningen kan være med til at underbygge at det legende, i forhold til det pædagogiske, bliver et fagprofessionelt vidensområde, som har samme status som eksempelvis forældresamarbejde eller inklusion.

Linda Ahrenkiel og Helle Hovgaard har samarbejdet om taroteksperimenter på UCL, og de oplever at have gjort sig mange af de samme erfaringer med eksperimenterne. Linda fortæller blandt andet at:

Jeg, Helle og de studerende fik nogle virkelig gode analyserende og reflekterende snakke om, hvilke legekvaliteter de studerende oplevede i undervisningen. I forlængelse heraf, fik vi øje på udviklingsmuligheder, men også på hvilke legekvaliteter vi selv synes om, foretrækker og måske endda har tilbøjelighed til at fremelske, mens andre udskammes.

— LINDA AHRENKIEL
Lektor ved UCL

Det er netop det, der er pointen med tarotkortene, hvis du spørger Helle Marie Skovbjerg. Ifølge hende, skal kortene kunne indbyde til en dialog med både de legekvaliteter, den deltagende oplever at ty til, men samtidig også give rum til at reflektere over de legekvaliteter, vedkommende ikke oplever i en konkret situation. Den refleksion kan give anledning til, at den studerende, underviseren eller pædagogen bliver bevidst om at være åben og skabe plads til alsidighed i legen.

 

Hvorfor taler vi om legekvaliteter?

Ifølge Helle Marie Skovbjerg er begrebet om legekvaliteter et bud på, hvordan vi kan tale om legende undervisning. Den legende tilgang kan være med til at udfordre den måde vi normalvis tænker på undervisning, fordi der i det legende findes uforudsigelighed, selvforglemmelse og skabes rum for det deltagerdrevne og lystfyldte. Hun tilføjer:
”Der er flere lag i dialogen om legende undervisning, da vi på den ene side er dybt interesserede i, hvad det legende tilføjer og byder ind med, og vi på den anden side samtidig tager uddannelseskonteksten alvorligt og har forståelse for det formål uddannelse også har.”

Tarotkortene er som nævnt et værktøj, der er under konstant udvikling, og som kan bidrage til at sætte fokus på legekvaliteter og den legende tilgang, som potentielt kan bidrage til en kvalificering og professionalisering af undervisningsmetoder og praksis. På nuværende tidspunkt er kortene ved at blive videreudviklet og oversat, og i den nærmeste fremtid er forhåbningen, at designet og værktøjet kan blive tilgængeligt for alle pædagog- og lærerstuderende samt praktikere.

Hvis du er nysgerrig på at høre mere om tarotkortene, er du velkommen til at kontakte Helle Marie Skovbjerg.