Af Mikkel Kamp

Konfetti, overraskelser og robotter, der hejser fødselsdagsflag. Sådan lød tre ingredienser, da lærerne på Sydmors Skole skulle arbejde med kodning og programmering på et lærermøde.

En lærer havde fødselsdag, og det blev markeret på mødet ved, at de andre lærere opdelt i seks grupper, byggede maskiner, som skulle fejre læreren. Grupperne havde kun 20 minutter, men de nåede blandt andet at bygge en robot, der kunne hejse et flag, en karrusel og en programmerbar bil, som leverede en gave.

Lærernes værker havde et formål, der rakte videre end mødet med kollegerne. Eleverne blev involveret i de følgende dage, ved at lærerne viste deres robotter frem, kort forklarede tankerne bag, og hvad maskinerne kunne. Derefter blev de udstillet, og eleverne stemte om hvilken, der var bedst til at fejre en fødselsdag.

Cuben inspirerer legen

Pointen med lærernes leg og udstilling er ikke, at eleverne skal kigge på. Tværtimod er det startskuddet til, at de selv skal have fingrene i læringsrobotten. Dermed passer det ind i skolens generelle tilgang om, at eleverne inden for visse rammer selv skal have mulighed for at lege med teknologien.

Sydmors Skole har 180 elever fra 0. til 6. klasse. Skolen er i gang med sit andet år i Play@Heart. Undervejs har skolen ændret sin måde at gøre teknologien tilgængelig for eleverne. Det foregår blandt andet i Cuben, hvor teknologi og materialer ikke har sit eget lokale, men er præsenteret i, hvad der kan beskrives som en meget stor åben terning uden vægge.

– Cuben, som er udviklet og indviet under Play@Heart-projektet, og skal vække elevernes nysgerrighed og interesse. Derfor tematiserer vi de legende tilgange og teknologien, og præsenterer dem i forskellige kontekster. Og så skifter vi dem jævnligt ud. Ellers ville børnene bare gå forbi. Børnene har adgang til det og leger med det, vi præsenterer i Cuben, fortæller Lillian Pedersen, som er koordinator for Play@Heart på Sydmors Skole.

Teknologiforståelse gennem bamser

I dette skoleår har Sydmors Skole særlig fokus på teknologiforståelse, hvilket igen foregår på flere forskellige måder. En af dem er et fantasistimulerende forløb. I Cuben var der et tema ved navn Øde Ø, der var inspireret af filmen Cast Away, hvor hovedpersonen havner på en øde ø og i sin ensomhed taler med en bold. I den nordjyske skolevirkelighed er der bedre teknologiske muligheder, så her skulle eleverne blandt andet programmere en Micro Bit, så den kunne svare på forskellige spørgsmål, og så placere den i en bamse.

– Det var sjovt og førte til samtaler om, hvordan vi bruger teknologien og ser på den. Om fordele og ulemper. Det var både om Siri-funktionen i en iPhone, om elektroniske kælesæler, der bliver brugt på plejehjem, og om en dukke, der er blevet forbudt i nogle lande, fordi den optog børnenes samtaler, fortæller Lillian Pedersen.

Skiller tingene ad

Teknologiforståelsen arbejder skolen blandt andet også med, ved at eleverne skiller maskiner ad.

– Når man skiller ting ad, giver det et indblik i, hvordan det virker. Derfor vil vi for eksempel gerne have computere, som eleverne kan skille ad. Det foregår i øvrigt med en skruetrækker, som jo også er en teknologi. Den er bare analog. Det er også en del af forståelsen, siger Lillian Pedersen.
Skolen har også oprettet et såkaldt ”skramlotek.” Det er rent analogt og består af bøtter kasser, dippedutter og alt muligt andet, som de laver kreative figurer af.

– Børnene elsker det. De går til den, og de er glade for, at de ikke behøver at passe på nogle af materialerne, siger Lillian Pedersen.
Den eneste rigtige ulempe med skramloteket er, at der kan blive temmelig rodet, når børnene er optaget af de kreative processer. Derfor overvejer skolen lige nu at udnævne nogle elever som ansvarlige for at holde nogenlunde orden. På samme måde, er det også planen, at nogle af eleverne skal være en slags superbrugere af forskellige teknologier.

– Så kan de være eksperter i, hvordan en type maskine fungerer, og hjælpe læreren med hurtigt at sætte det op, når maskinen skal bruges i timen, siger hun.

Giver mere arbejdsglæde

For Lillian Pedersen har arbejdet med en legende tilgang til teknologien i Play@Heart været lidt af en gave.

– Det har givet mig mere arbejdsglæde. Folkeskolen er gennem længere tid blevet præget af resultatorientering og test, og der er kommet mindre tid til det kreative og legende. Det befinder jeg mig ikke godt i, men med projektet er der kommet mere leg og kreativitet, fortæller hun.
Det er den samme indstilling, hun møder hos eleverne og kollegerne.

– Børnene er vilde med både den legende tilgang og teknologiforståelsen. Jeg tror, de tænker, at det ikke er rigtig skole, når de arbejder med det, men de lærer en masse, siger Lillian Pedersen.

Lillian Pedersen håber, at emnerne fortsat bliver prioriteret på skolen, når selve projektet slutter.

– Det her er vigtigt. For os alle sammen – og især for de fremtidige verdensborgere, som vi er med til at forme gennem leg og teknologi, siger hun.