I dette nye afsnit af Playful Learning Podcast, sætter Play@Heart-projektet fokus på indretning af kreative læringsmiljøer, også kaldet PlaySpaces. Podcasten tager udgangspunkt i den proces, som Skansevejens Skole har været igennem med hensyn til at omskabe skolens fysiske rammer til et legende læringsmiljø.

Første del af podcasten handler om forventningerne og forarbejdet omkring Skansevejens Skoles PlaySpace. Du kan også høre om nogen af de overordnede teoretiske overvejelser, som Kasper Kjeldgaard Stoltz fra arkitektfirmaet Nerd har rådgivet de 12 Play@Heart-skoler om i forbindelse med etablering af PlaySpaces. I den sidste del af podcasten besøger vi Skansevejens Skole en måned senere, da skolens PlaySpace næsten er klar til at blive taget i brug.

De 12 deltagende skoler i Play@Heart præsenterede prototyperne til deres PlaySpaces på projektets seminar den 30. marts 2022. Oplev arbejdet med prototyperne i videoer herunder: