Af Mikkel Kamp

– Kom med.

Med en mikrofon i hånden inviterer to elever en kameramand – og dermed lærere, skolepædagoger og andre interesserede fra forskellige skoler, som følger med live – med på en rundtur til deres klassekammerater. De er fordelt ved en række arbejdsstationer, hvor de viser og fortæller, hvordan de har arbejdet med problemløsning på forskellige stadier i processen, fra de første undersøgelser til en færdigkonstrueret model.

Eleverne har med udgangspunkt i FN’s 4. verdensmål om kvalitetsuddannelse undersøgt to store udfordringer for skolebørn i det sydamerikanske land Bolivia, nemlig at få strøm til skolerne og at give alle børn mulighed for at gå i skole. Eleverne har selv valgt emnet efter at have læst artikler om det.

Værterne guider kameraet hen til en gruppe på tre elever, der er samlet om en computer.

– Vi er i gang med at undersøge, hvilke udfordringer der er i skolerne i Bolivia, fortæller en af eleverne.

I skolens ‘Innotek’ som er en kombination af et bibliotek, et makerspace og et PlaySpace – er to andre grupper nået et trin længere i processen.

– Vi er i gang med at få ideer til at løse problemer med manglende strøm i skolerne, fortæller en elev, mens kammeraterne viser skitser til en vindmølle, der skal løse problemerne med den manglende strøm. Senere i rundvisningen når værterne frem til grupper, som står klar med prototyper af skoler med vindmøller, man kunne bygge i Bolivia. De er lavet med lasercutter.

Legen giver ekstra dimension

Vi er på Løsning Skole mellem Horsens og Vejle. Skolen har besøg af 5. klasse fra Varnæs Skole ved Aabenraa. De sønderjyske elever har samarbejdet med 6. b fra Løsning om projektet, de netop har fortalt om til web-eventen Knowledge Forum, som Play@Heart afholdt den 28. april. Her fortalte projektets 12 skoler omverdenen om, hvordan de arbejder med leg og teknologi i Play@Heart.
Da Løsning Skole før sommerferien søgte om at komme med i projektet, havde man allerede planer om at lave et makerspace, og pludselig var der mulighed for at ryste posen og i endnu højere grad få legedimensionen ind ved at deltage i projektet, og også gøre det til et PlaySpace. Det var attraktivt, fortæller Bente Grube Bennetzen, som er lærer og kulturvejleder på Løsning Skole.
– Vi vil inddrage legen, som eleverne i forvejen dyrker derhjemme, i undervisningen, fordi leg giver en ekstra dimension til den klassiske didaktik, siger hun.
For den lille Varnæs Skole ved Aabenraa var motivationen for at deltage primært at skabe flere veje til læring, fortæller skoleleder Morten Gaardsvig Buchard.
– Børn lærer på forskellige måder. For eksempel lærer nogle bedst ved at have noget i hænderne og arbejde med det. Det får vi bedre mulighed for med denne tilgang, siger han.
Skolelederen kalder det en bonus, at skolen gennem projektet kunne udvikle sin teknologiforståelse.
– Vi var ikke med fremme på beatet, men nu har vi fået en god mulighed for at hoppe på toget, siger han.

Inddrager børneperspektivet

På Løsning Skole arbejder Bente Grube Bennetzen og hendes kolleger med at kombinere teknologiforståelse og leg. Det foregår blandt andet ud fra principperne i den såkaldte ”engineering design process”, som eleverne også brugte, da de viste deres projekt frem for kameraet.
Metoden sikrer, at eleverne er undersøgende og selv identificerer problemer, de senere designer løsninger på. I nogle tilfælde kan timerne være næsten uden styring – helt i legens ånd. Eleverne kan for eksempel få en robot i hånden og blive bedt om at undersøge dens muligheder og begrænsninger.
– Vi ved derfor ikke altid, hvor ender. Eleverne bestemmer selv, hvordan de vil gribe det an, så på den måde får vi også inddraget børneperspektivet, hvilket i det hele taget er afgørende for os. Børnene er eksperter i at undervise andre børn, siger Bente Grube Bennetzen og tilføjer, at eleverne langt fra altid kommer i mål med deres projekter, fordi processen i stedet bliver den overraskende faktor.

Myndiggør eleverne

Løsning skole har de seneste år udvidet sin maskinpark med blandt andet en lasercutter, en bredformatprinter, en vinylbukker og 3D-printere.
Det er et vigtigt princip, at elever og lærere har let adgang til redskaber og teknologier, når de har brug for det. Fleksibilitet og mobilitet skal være nøgleordene. Det skal ikke planlægges flere uger i forvejen, siger Bente Grube Bennetzen og peger på nogle grønne plader, som står fremme. De bruges som minigrenscreen til film.
– Eleverne skal kunne bruge de redskaber og teknologier, som passer til det, de arbejder med, og det de vil lave. Om det er analogt eller digitalt er lige meget. De skal vide, hvordan redskaberne virker, og hvad de kan bruge dem til, siger hun og tilføjer, at der ligger en myndiggørelse af eleverne i, at de finder ud af, hvordan redskaberne virker.
– De bliver producenter i stedet for forbrugere, siger hun.
For lærerne kræver den legende tilgang, at de er ekstremt bevidste om at tage udgangspunkt i eleverne. Det betyder, at lærerne i stedet for at styre undervisningen har en mere faciliterende rolle.
– Vi skal være bevidste om sprogets metodik i forhold til legens kvalitet. Vi skal kunne tale fagligt om det, når eleverne for eksempel forestiller sig noget, som de bagefter fremstiller. Vi skal kunne beskrive legen, og det øver vi os på, siger Bente Grube Bennetzen.