Leg For Dig

Sprogbarrierer, særlige omstændigheder i hjemmet, psykiske eller fysiske vanskeligheder eller udfordringer med at finde sin plads i børnefællesskaberne. Der kan være en tendens til at kategorisere børn, som af den ene eller anden årsag befinder sig i en udsat position og dermed risikerer at stå på kanten af fællesskabet. Her er det, at legen kommer ind i billedet som en vigtig tilgang til problematikkerne:

Ifølge Hanne Hede Jørgensen, der er forsker i leg, er legen det vigtigste i et barns liv. Derfor giver det også mening at arbejde med deltagelsesmuligheder for alle børn gennem leg:

”Hvis man skal sige det enkelt, så er legen helt central, fordi det at være en del af legen og en del af et legefællesskab er det vigtigste i verden ud fra børns egne perspektiver. Derfor er det også vigtigt at sørge for, at alle børn på en eller anden måde har deltagelsesmuligheder. Og det er svaret på, hvorfor legen er så vigtig især for de børn, der af den ene eller anden grund står på kanten af legefællesskaber,” siger Hanne Hede Jørgensen, der forsker i leg ved VIA University College.

Ofte kan en konkvens for børn, der befinder sig i udsatte positioner, netop være, at de har svært ved at komme ordentligt ind i legefællesskabet:

”Det, som min forskning peger på, er at det kan være svært for nogle børn at identificere legen og finde ud af, hvad det er, der skal til for, at man kan komme ind i legen. Det kan være nogle handlinger i legen som er svære for dem at identificere, hvis ikke de har ret meget legeerfaring i forvejen. Og det er lidt et paradoks, for hvis man ikke har ret meget legeerfaring, så gider de andre børn ofte ikke at lege med én, fordi man ikke er god til at lege – man har simpelthen ikke øvet sig nok,” siger Hanne Hede Jørgensen.

Flyt fokus til legen

Derfor giver det også mening af flytte fokus til legen, når man har med børn i udsatte positioner at gøre. For når man kategoriserer børn som socialt eller fagligt udsatte, oplever legeforskeren, at man ofte tager dem væk fra legen for eksempelvis at lære dem noget sprog eller forklare dem, hvordan man skal opføre sig. Det bliver de ifølge legeforskeren ikke bedre til at lege af, og de trives ikke bedre af at være væk fra børnefællesskabet, men får tværtimod bare et signal om, at de er forkerte:

“Der kan der være en tendens til, at man faktisk overser, at børn, der vurderes til at have særlige vanskeligheder, ud over deres vanskeligheder også har det her helt basale legebehov ligesom alle andre børn. Hvis man nu fra starten lader være med at kategorisere børn, som nogle der har sociale, kulturelle eller sproglige problemer, men i stedet flytter fokus til, at de har legevanskeligheder, så vil man kunne handle på det pædagogisk i situationen og gøre legen til mål for de pædagogiske handlinger. Så vil du kunne gå ind og se på det enkelte barn og finde ud af, at okay ham her kan ikke finde ud af at slå for sjov. Han hamrer løs i hovedet på den anden, og det er ikke særlig godt. Eller hende her, hun er faktisk bange for at få en bold i hovedet, fordi hun er bange for at slå sig rigtigt. Så kan vi måske prøve at øve noget leg og derigennem opbygge positive legeerfaringer hos barnet. Det giver en helt anden og mere konkret måde at gå til det på,” siger Hanne Hede Jørgensen.

Derfor er det også vigtigt, at det pædagogiske personale hjælper børn med særlige udfordringer og som savner legeerfaringer med at finde deltagelsesmuligheder i legen. Som pædagog kan du hjælpe det enkelte barn med at finde ud af, hvordan lige præcis det her barn kan komme ind i legen:

”Man kan træne gode legefærdigheder ved at det pædagogiske personale går ind og øver børn i at være gode til at lege selv. Det kunne for eksempel være, at man lavede en aktivitet, hvor alle blev bedre til at slå hinanden for sjov. Eller øve sig i nogle helt konkrete ting for eksempel i at konstruere og finde på noget skørt eller få de andre til at grine. Det at få de andre til at grine har høj status i børnefællesskabet,” siger Hanne Hede Jørgensen.

Dinosaurleg i Nakskov

Hos daginstitutionen Gaia i Nakskov kan de nikke genkendende til problematikken med børn i en udsat position, som savner legeerfaringer eller er på kanten af legefællesskaberne:

”Vi har nogle børn, som kan have det rigtig svært på alle mulige parametre. Det kan være deres hjemmeliv, der er svært, nogle tilknytningsmønstre eller anden adfærd i forhold til at kunne komme i kontakt og være i samspil med andre,” siger Betina Bjærge, der er leder af daginstitutionen Gaia.

Derfor bruger de i intuitionen legen som et redskab til at få børn med vanskeligheder med ind i legen og fællesskabet. Det gør de bl.a. ved at tage udgangspunkt det enkelte barns behov og udfordringer:

”Lige nu har vi en del børn der står på kanten og der kigger vi på den enkelte og ser, hvad de har af interesser. Vi har én der er rigtig glad for dinosaurer for eksempel. Og der har pædagogen gjort meget ud af at tage udgangspunkt i hans stærke side, han ved rigtig meget om dinosaurer og så simpelthen starte en leg op med ham i centrum, hvor de andre børn bliver tiltrukket af at han ved noget og har en rigtig god fantasi i forhold til det her. Og der oplever han faktisk at være populær i legen og komme ind og blive en del af fællesskabet,” siger Betina Bjærge.

Og det giver god mening for daginstitutionen at foretage de her legeindsatser, for det kan efterfølgende mærkes på børnenes trivsel:

”Når vi lykkedes med at skabe deltagelsesmuligheder for børnene i legefællesskaber, så ser vi børn der øger deres trivsel markant, dyrker deres relationer til hinanden og også til de voksne. De opnår noget læring og nogle legeerfaringer i forhold til, hvordan man er i samspil med andre og for eksempel aflæser andres grænser, og hvordan man kommunikerer med andre,” siger Betina Bjærge.

 Godt hjulpet på vej af Leg For Dig

Selvom de i Gaia allerede har gode erfaringer med at inkludere børn i en udsat position i legen, så ser de frem til med hjælp fra Leg For Dig til at blive endnu dygtigere til at skabe deltagelsesmuligheder og at få børn ind i legefællesskaber:

”Vi vil gerne arbejde endnu mere med at det bliver et bevidst valg for os at prioritere legeindsatser. Og her er det, at Leg For Dig er med til at skabe et mindset, så det ligger helt naturligt for os at arbejde på denne her måde. Projektet er praksisnært og giver os konkrete redskaber, som det pædagogiske kan gå i gang med. Og det klæder os på til at gå ud og lave de her konkrete greb i hverdagen til gavn for børnene og deres trivsel,” siger Betina Bjærge.

Af Klaus Kristensen

Et kursus med deltagere på rad og række. En underviser med eksempler og slides. Gruppearbejde og fremlæggelser i plenum. Morgenmad, kaffe, frokost, snacks, kagebord i en lind strøm i pauserne. Det er en kort og ret generaliserende beskrivelse af efteruddannelseskurser igennem de seneste mange år.

Det er trygt og dejligt, og vi kender alle formen og rullen vi skal igennem, når vi skal give hjernen mere viden. Men som alle andre former for undervisning, så er der et opbrud på vej, en ny måde at gøre tingene på, flere benspænd, så man ikke bare sidder ned en hel dag og modtager viden garneret med god frokost og kage. Hvis man vil skabe noget nyt kræver det, at en god gammel vane brydes, og det er ikke helt let:

”Vi kan godt lide vaner og mønstre,” siger ekspert i vanebrud Søren Hoffmann Hansen fra Vanebrudpalæet:

”Det ligger helt i vores urinstinkt at gøre det letteste. Vores hjerne kan rigtig godt lide at gøre det, vi plejer – plejer er rigtig godt. Det er fordi, at så kan hjernen køre på autopilot og bruge minimum af energi,” siger Søren Hoffmann Hansen.

Opgør med den traditionelle undervisning

Så hjernen ønsker det samme og letteste, som den er vant til. Men samtidig er der fra kursusdeltagerne kommet et voksende krav om at gøre op med den traditionelle undervisning – også når det kommer til eftervidereuddannelse.

”Vi kan helt klart mærke, at deltagerne ønsker noget mere end det traditionelle. De vil gerne udfordres mere og få nogle flere hands-on redskaber, som de kan bruge i netop deres funktioner på deres arbejde. Det skal være mere praksis- og anvendelsesorienteret. Så vi er i gang med at vinke farvel til nogle af de gamle vaner,” siger Mathilde Nyvang Hostrup, Leder af Professionshøjskolen UCNs pædagogiske efter- og videreuddannelse (UCN act2learn).

De nye metoder giver allerede resultater ifølge Mathilde Nyvang Hostrup:

”De tilbagemeldinger vi får er, at de studerende synes, at de lærer mere. Det er små ting vi gør. Vi tager ud af undervisningslokalet. Vi prøver at ændre undervisningsrummet og laver små benspænd som, at vi ikke må bruge slides. Alt sammen små ændringer for at bryde med det traditionelle mønstre og gamle vaner”.

800.000 år gammel hjerne

Netop de små ændringer er måden at få hjernen til ændre de gamle vaner. Det kræver mikroændringer, så hjernen nærmest bliver snydt til at ville bryde vanerne:

”Vores vaner er 800.000 år gamle. Det er mange år, at vores hjerne har lært at gøre det letteste hele tiden. Så man kan ikke bare få hjernen til at gøre noget nyt med det samme. Det er en vane, der skal brydes, og det tager noget tid. Så for en studerende og for en underviser handler det om at gøre lidt ad gangen. Hjernen kan også godt lide at gøre nye ting og blive udfordret, men man kan også dræne hjernen for energi, og så kan man ikke ændre noget. Hjernens energi er vigtig, hvis man gerne vil lære noget nyt og bryde gamle vaner,” siger Søren Hoffmann Hansen.

Den gamle hjerne er Mathilde Nyvang Hostrup særligt opmærksom på:

”Vi skal ikke lave en 180 graders omvæltning, det ville ikke gå godt. Med Leg for Dig-projektet tager vi ud på deltagernes lokation. Vi observerer og undersøger lige netop det sted – tæt på praksis. Vi finder ud af præcis, hvad der kræves. Vi kan både sparre eller stille spørgsmål til de studerende – vi vil gerne så tæt på den optimale måde at give ny viden videre på til netop de studerende på den lokation. Alt sammen for at give en ny måde at få læringen ind på”.

En spændende rejse for deltagerne

En af dem der skal i gang med at udvikle Leg For Dig’s nye, innovative efter- og videreuddannelsesformater er lektor ved Københavns Professionshøjskole Kristian Skjærlund. Det skal han i tæt samarbejde med en af Leg For Dig’s 12 samarbejdsinstitutioner.

”Vi er i gang med at vende tingene på hovedet og udvikle ting vi endnu ikke ved hvad ender med at blive. Men i forhold til den traditionelle efter- og videreuddannelsesforløb, så er der rigtig gode vanebruds-muligheder i det. Vi vil gerne væk fra den gamle tankpasser-pædagogik, hvor man passivt tanker folk op med viden. Læring er nemlig en social proces, der bedst foregår i samskabelse mellem underviser og deltagere,” siger Kristian Skjærlund.

Han ser bl.a. frem til at inddrage kroppen og det kreative:

”Jeg drømmer om, at det bliver en spændende rejse for deltagerne. Der skal selvfølgelig være et solidt fundament af viden, men plads til åben samskabelse proces med en god balance mellem planlægning og improvisation. Vi må ikke bare komme med en størknet plan et helt færdigt forløb. Jeg har selv en baggrund med kreativ tilgange til læring, hvor man i ligeså høj grad erfarer ting med kroppen og eksperimentere og fx laver improviserede lege,” siger Kristian Skjærlund.