Randlev Børnehus

Hvordan frigiver man mere tid og plads til børnenes leg? Det var dét, der optog Randlev Børnehus i deres samarbejde med lektor Birgitte Laursen fra VIA University College, som startede i august 2022.

For Birgitte Laursen var samarbejdet en god mulighed for at eksperimentere med at sætte en legende tilgang i spil i praksis og blive klogere på, hvordan det kan bidrage med meningsfulde løsninger i hverdagen. Lisbeth Dyrup Petersen som er leder af børnehaveafdelingen i Randlev Børnehus, så også samarbejdet som en god mulighed for at sætte fokus på leg og legende tilgange til det pædagogiske arbejde og samtidig styrke samarbejdet i personalegruppen:

“Lige meget hvad vi gør, så leger børnene. Derfor er det jo en god ting at blive klogere på,” fortæller hun.

Birgitte Laursen besøgte børnehaven og deltog i stuemøder sammen med personalet. Her kunne hun og personalegruppen gensidigt trække på hinandens viden og erfaringer og i fællesskab beslutte, hvilke eksperimenter og tiltag, de ville bringe i spil.

Børn og forældre mødt af blæksprutter og vinkemestre

Ét af de første eksperimenter, der blev sat i gang, var at opfinde forskellige roller til personalet og uddele dem fra dag til dag. Rollerne skulle vække genkendelighed hos børnene, som for eksempel ‘blæksprutten’, der futter rundt og klarer alt det praktiske, og ‘vinkemesteren’, der i ro og mag tager imod børnene om morgenen. Børnehaven satte også en tavle op i børnehøjde, så børnene også selv kunne se, hvem af de voksne der f.eks. var dagens ‘blæksprutte’.

Personalegruppen oplevede, at de nye tiltag gav dem mere ro til at åbne stuerne og sætte dagens aktiviteter og lege i gang. De oplevede også, at det blev tydeligere for børnene, hvad rollernes funktionerne var, og hvilken voksen de skulle gå til. Derfor opstod der også færre konflikter mellem børnene, og forældrene gav også udtryk for, at de kunne mærke på deres børn, at der var kommet mere struktur og ro i hverdagen.

Børnenes briller på de voksnes næser

Samarbejdet skabte også rum for, at personalegruppen kunne erfare legen på egen krop. Birgitte Laursen opfordrede personalegruppen til selv at afprøve nogle af børnenes lege. De afprøvede for eksempel ‘den gode stol’; en aktivitet de laver med de ældste børn i børnehaven som en del af deres førskoleforløb, hvor børnene roser hinanden på skift.

Det kræver en god portion mod at turde slippe sine egne forforståelser og sætte børnenes briller på de voksnes næser. For ifølge Lisbeth Dyrup Petersen kan de voksne godt lege ligeværdigt med børnene, selvom de ikke er ligestillede med dem. Derfor vil de også i fremtiden arbejde endnu mere med, hvordan de positionerer sig i børnenes lege:

“Hvornår skal vi gå foran, ved siden af eller bag ved børnenes leg? Og hvordan bruger vi legestemninger i aktiviteter med børnene? Vi skal lave en øvebane, hvor vi kan eksperimentere, træne og mærke erfaringerne på egen krop,” fortæller Lisbeth Dyrup Petersen.

Ingen færdige løsninger – heldigvis

For Lisbeth Dyrup Petersen har Birgitte Laursens måde at samarbejde med børnehaven været mere nærværende end tidligere samarbejder, hvor man er blevet undervist i bestemte teorier eller præsenteret for særlig forskning.

Fordi samarbejdet er foregået i hverdagen i børnehaven, har Birgitte Laursen været en faglig sparringspartner for personalegruppen, der har kunnet udfordre vante måder at tænke og handle på. Samtidig har hun også selv opbygget et indgående kendskab til personalegruppen og børnene og dermed fået en dybere forståelse af, hvordan legende tilgange kan spille en meningsfuld rolle i praksis. Personalegruppen har også været med på inspirationsdage på VIA University College, Det har givet nye indsigter i forhold til, hvordan man kan gribe det legende an:

“Det giver et større udsyn at få lov til at høre om og se noget andet end den sammenhæng, man selv befinder sig i hver dag. Både i forhold til hvordan det udfolder sig i andre dagtilbud, men også hvordan det udfolder sig i skoler. Fordi vi snakker jo lige så meget udvikling, som vi snakker læring. Og leg er jo børns udviklings- og læringsrum, så det basker,” fortæller Lisbeth Dyrup Petersen.

I Randlev Børnehus er de dog ydmyge. De mener stadig, at de har meget at lære og arbejde på:

“Vi har åbnet op for legens muligheder, og der er stadig meget at gå på opdagelse i, og vi bliver aldrig færdige – heldigvis. Vi ser det ikke som noget, der har et endemål. En legende tilgang handler for mig om at gøre noget, at prøve sig frem. Der er ikke færdige løsninger klar på forhånd. Man må gå med det, som giver mening for én og bruge sin evne til at forestille sig, hvordan noget kan være,” fortæller Lisbeth.

Skt. Knuds Skole

På Skt. Knuds Skole har udskolingslærer Anette Badsberg også undersøgt, hvordan en legende tilgang til læring kan styrke hendes undervisning i engelsk og matematik i udskolingen. Det har hun gjort i tæt samarbejde med Karina Engelund fra VIA University College siden starten af 2022. Karina Engelund ville gerne sætte sin viden og erfaring om legende tilgange i spil og havde derfor brug for en legekammerat, der var frisk på at eksperimentere med det i praksis.

Levedygtige løsninger

Det var vigtigt for begge parter, at samarbejdet blev tænkt ind i Anette Badsbergs daglige undervisning med eleverne. Derfor var Karina Engelund i starten nysgerrig på, hvordan Anette Badsberg arbejder i forvejen og hvad hun godt kunne tænke sig at arbejde mere med.

Anette Badsberg var optaget af at udvikle løsninger og idéer, som kunne leve videre efterfølgende. Det måtte ikke blive noget, der bare lå og samlede støv, når samarbejdet var slut. Det skulle også kunne bruges af hendes kollegaer. I matematik tog de derfor udgangspunkt i lærebogssystemet ‘Matematrix’, som Anette Badsbergs kollegaer også bruger i deres undervisning.

Sammen udviklede Anette Badsberg og Karina Engelund idéer til, hvordan man kunne tænke mere bevægelse og elevproduktion ind i opgaverne for at gøre dem mere legende og undersøgende. Idéerne tog de med sig ind i klasselokalet, hvor de kunne afprøves i undervisningen.

Når eleverne tager undervisning i egen hånd

I engelsk fik Anette Badsbergs elever i 8. klasse til opgave selv at planlægge legende undervisning ud fra Playful Learnings principper for legende undervisning: at vove uforudsigelighed, at skabe fælles forestillinger, at insistere på meningsfuldhed.

Eleverne blev delt i grupper og fik hver to lektioner, hvor de skulle undervise i et emne og udvikle opgaver. Anette Badsberg fortæller, at eleverne tog opgaven meget seriøst og gik ivrigt i gang med at udvikle kreative måder at tænke leg ind i deres opgaver. Eleverne tog mange forskellige redskaber i brug: nogle havde lavet deres egne ’quiz og byt’-kort, nogle havde lavet en lille film og andre havde lavet en tegneserie.

Karina Engelund og Anette Badsberg evaluerede de nye tiltag og eksperimenter løbende med eleverne. Her blev det tydeligt, at eleverne værdsatte den variation i undervisningen, som de legende elementer var med til at skabe:

“Eleverne følte, at tiden gik hurtigere. Og netop det med tid, er noget, de er meget optagede af. At de både kommer op at stå og bevæger sig – men også fik tid til at sidde og fordybe sig og løse opgaver, gjorde at de glemte sig selv lidt og var mere til stede i undervisningen,” fortæller Anette Badsberg.

Evalueringen af forløbet viste også, at det var forskelligt, hvad der motiverede eleverne, ligesom det var forskelligt, hvor komfortable de hver især var i mødet med de legende elementer i undervisningen. Deres individuelle forudsætninger blev dog ikke en stopklods for deres deltagelsesmuligheder. Tværtimod. Den legende læring åbnede faktisk op for, at alle kunne være med:

“De har alle sammen en rolle i den opgave, der bliver stillet, og alle føler, at de kan bidrage med noget relevant. Det synes jeg, at legende læring skaber muligheden for, hvis man tilrettelægger det ordentligt. Det er vigtigt for elevernes selvværd – at de ikke føler, at de skal stå på tæer for at være med. Der er ofte flere måder at løse problemstillingerne på, og det gør, at alle kommer til sin ret,”

Mod til at vende tingene på hovedet

Anette Badsberg sætter stort pris på, at samarbejdet med Karina Engelund har været tæt knyttet til hverdagen i klasselokalet:

“Det har været værdifuldt for mig at have nogen udefra med i min undervisning, som har kunnet observere både inden vi startede forløbet på og undervejs. På den måde bliver det tilrettelagt efter mig – min personlighed som lærer og mine kompetencer. Karina Engelund har hurtigt luret, hvad jeg plejer at gøre og ud fra det lægge et lag på, som udfordrede mig,” fortæller Anette Badsberg.

I starten af samarbejdet var det vigtigt for Anette Badsberg, at det lå indenfor velkendte rammer. Ifølge hende kan det være forskelligt fra person til person, hvor “klar” man er til at gå i gang. Det har været vigtigt at tage små skridt, men nu har hun også opbygget erfaring og mod til at eksperimentere og tage flere chancer. Hun har fået pudset sine værktøjer af, og der er kommet nye til, så hun har modet til at udfordre sig selv og vende tingene på hovedet – også i de emner, hvor det kan være lidt sværere at tænke legende elementer ind.

“Legende undervisning kræver også, at man er legende i sit mindset. Det kræver dyb faglighed og mod til at eksperimentere med sin faglighed. Et legende mindset er ikke nødvendigvis noget, man har i forvejen eller er født med – og derfor skal man øve sig.”

Nye samarbejdsmuligheder fra 2023

Fremadrettet inviterer P+L Praxis-projektet kommuner til at indgå i udviklingsfællesskaber i perioden 2023-2026.

I et udviklingsfællesskab arbejder både undervisere og studerende fra pædagog- og læreruddannelsen tæt sammen med pædagogisk personale og lærere i dagtilbud og skoler. Her skal de sammen udforske, hvordan en legende tilgang kan styrke trivsel, udvikling og læring i hverdagen i dagplejen, vuggestuen, børnehaven eller skolen.

Et udviklingsfællesskab er et lokalt forankret samarbejde, som tager udgangspunkt i konkrete muligheder eller udfordringer i børnenes hverdag, hvor fagprofessionelle bidrager ligeværdigt til at finde gode løsninger – oftest sammen med de børn, det handler om.
Idéen med et udviklingsfællesskab er at samle pædagogiske og didaktiske ressourcer, viden og erfaringer på tværs af uddannelsesinstitutioner, skoler og dagtilbud.

Der er tale om et fællesskab, som alle de involverede parter finder værdi i at deltage i. Undervisere og studerende kommer tæt på praksis, og praksis får mulighed for at invitere en stærk faglig ressource indenfor.

Er du nysgerrig på at høre mere?

Læs mere om de nye udviklingsfællesskaber her.

Eller kontakt vores nationale projektledere for P+L Praxis:

Bodil Borg Høj
bbh@via.dk
+45 29849372

Mikael Schneider
misc1@ucl.dk
+45 40101948