Det kan godt være grænseoverskridende for en pædagog at give sig helt hen til legen. For hvad tænker ens kollegaer ikke, hvis man ligger på gulvet og snor sig som en slange, eller hvis en forælder skulle stikke hovedet ind, mens man er i gang med at grave efter en hemmelig skat og tænker, hvad laver hun – skulle hun ikke passe mine børn? Og giver det overhovedet mening at lege med; jeg er jo den voksne, der skal holde overblikket over børnene, have styr på tiden og andre praktiske ting. Hvis jeg hopper ind i legen, arbejder jeg så pædagogisk kvalificeret?

Det korte svar er ja, hvis du spørger legeforsker Hanne Hede Jørgensen fra VIA University College. For mens børn oftest leger sammen med jævnaldrende, kan tilstedeværelsen af voksne i legen have en positiv indvirkning på børnenes deltagelsesmuligheder. Når voksne deltager i børns leg, kan de være med til at skabe et legemiljø præget af tryghed og tillid. Børn, der er usikre, kan føle sig mere trygge og komfortable, når de har en voksenfigur indblandet i legen. Det kan give dem overskud til at udforske nye idéer og tage risici sammen med de andre børn.

Ofte oplever børn glæde, når de ser, at de voksne er engagerede og interesserede i deres leg. Det er en måde for voksne med deres kroppe at vise børnene, at legen er vigtig og har værdi. Derfor er det supervigtigt at komme ned i børnehøjde og lege med:

”Fordi ellers mener jeg slet ikke, at man kan møde et barns perspektiv. Og jeg tænker, at det vigtigste, når man skal arbejde pædagogisk, det er at møde det enkelte barn og prøve at forstå det enkelte barns verden. Og hvis man virkelig vil forstå børn, så skal man også deltage i legen,” siger Hanne Hede Jørgensen, der er ph.d. og lektor ved pædagoguddannelsen på VIA. Her forsker hun i børns leg, undersøger det gode institutionsliv gennem børns og voksnes fortællinger og har været en del af forskningsprojektet ”Må jeg være med” om pædagogers betydning for børns deltagelse i leg. Ifølge hende kan det at deltage i legen som voksen være med til at skabe mere mangfoldige deltagelsesmuligheder for børnene.

”Vi ved, at børn kan få øje på hinandens legefærdigheder og hinanden som legekammerater, når de voksne er med. Det kan være tryggere at øve sig i nogle lege, når de voksne er med. Og så synes børn jo, hvis de voksne kan lege, at de faktisk er sjove at lege med,” siger Hanne Hede Jørgensen.

Invitationer til leg

Men hvordan gør man så lige konkret, når man er ude på gulvet med børnene? Som pædagogisk personale kan man understøtte og udvikle børns leg på flere måder. Ifølge legeforskeren er der to grundpositioner. Du kan enten deltage på kanten af legen, hvor man egentlig ikke leger, men er tilskuer til legen. Herfra kan man f.eks. gå ind og yde omsorg til dem, der har brug for det. Og så er der positionen, hvor man er direkte med inde i legen, og hvor man følger børnenes initiativer og måske også selv sætter nogle legehandlinger i gang, som børnene kan følge. Ifølge legeforskeren handler det om at lytte efter børnenes legeinvitationer. De behøver ikke altid at være verbale. Det kan også være non-verbale kropslige handlinger. Derfor handler det om at være åben, intuitiv og nærværende i forhold til at læse de enkelte legesituationer.

”Dels kan man imitere og gentage noget af det, børnene gør og ligesom støtte op om det. Man kan også prøve at komme med sine egne ting og se, om børnene griber det. Hvis børnene er i gang med at lave en fantasileg, kan man byde ind med en laden-som- om-praksis, hvor man siger prøv at se, hvad jeg har her, mens man lader som om, at man har noget. Og så kan man se, om børnene griber det,” siger Hanne Hede Jørgensen.

En anden, der har beskæftiget sig meget med voksne som medlegere i børns leg, er Palle-Emil Stouby, der er adjunkt ved pædagoguddannelsen på UC Syd og en af Leg For Dig-projektets 12 lege-ambassadører. For ham handler det med at være voksen medleger om at være nærværende, åben og nysgerrig. Det vil sige ikke at skulle ind og styre legen eller kontrollere udfaldet.

”Det handler ikke om at definere, hvor legen skal hen. Du skal gå ind og påtage dig en rolle på børnenes præmisser. Du skal være åben for at være en postkasse, hvis det er den rolle, som børnene tildeler dig. Du skal turde være et græsstrå eller en far, der bliver sendt på arbejde,” siger Palle-Emil Stouby.

Nogle børn har brug for, at de voksne involverer sig i legen for at understøtte deres legeudfoldelser, mens andre er mere selvkørende. Nogle børn står måske uden for den ”fri leg” og har brug for voksenhjælp til at komme ind i legen og til at blive gode til at lege. Det kan være, hvis legen er gået i stå eller er for ensformig og har behov for at blive taget nye steder hen. Her kan den voksne tilføje ny energi til legen ved at træde ind som medleger.

”Det er en hjælp til de børn, som måske har lidt svært ved legens strukturer, rammer og regler. Her kan det pædagogiske personale gå ind og understøtte dem i legen, så det bliver en succesoplevelse for børnene at deltage. Jeg ser fra de institutioner, jeg samarbejder med, at nogle af de mere forsigtige børn er blevet mere deltagende,” siger Palle-Emil Stouby.

Så sagde vi, at du var en hund

“Vil du lege med mig?”. Sådan er det på daginstitutionen Humlebo i Løgumkloster begyndt at lyde fra jubelglade børn, der ikke kan få armene ned over, at de voksne godt gider at lege med. For noget har ændret sig, efter at institutionen har indført såkaldt Lege Fredage, hvor de voksne følger børnenes spor og initiativer og deltager aktivt i legen som næsten ligeværdige legekammerater, modsat de andre dage som er mere præget af planlagte aktiviteter.

Humlebo er en af de samarbejdsinstitutioner, som er en del af Leg For Dig, hvor de har haft Palle-Emil Stouby tilknyttet som konsulent. Og sammen med ham har de gjort en stor indsats for at få det pædagogiske personale til at deltage mere i børnenes leg. Det har krævet en organisatorisk ændring. Hver fredag bliver de voksenstyrede aktiviteter skubbet til side til fordel for børnenes spor og initiativer. De voksne går på gulvet og er klar til at gribe det, som opstår.

”Til at starte med var børnene helt forvirrede over, at de voksne ville lege med dem, for det har de ikke været vant til. Men nu er de helt vilde med det. De er begyndt at se os som aktive medspillere og sige, ”du skal være hund”, eller ”du skal være det”. Og det gjorde de ikke førhen. For der var jeg en voksen, og ikke én man legede med,” sige Linda Bøgh Lindholm, der er pædagogisk assistent hos Humlebo.

Lege Fredagene har skabt en rigtig positiv udvikling i huset, og Linda Bøgh Lindholm ser nogle børn, der vokser, tror mere på sig selv, og som tør gå videre til at udvikle legen selv, efter de haft nogle trygge og rare succesoplevelser sammen med en voksen i legen. ”Børn, der har svært ved at være i legefællesskaber har fået nemmere ved at komme ind i det, når der er en voksen med i legen. Børnene er bare glade, og vi oplever færre konflikter. Det summer af ekstra glade børn i huset om fredagen, og det skinner også mere og mere igennem de andre dage,” siger Linda
Bøgh Lindholm.

Har I ”bare” leget i dag?

Det at lege med og følge børnenes initiativer er noget, man let kan glemme i en travl og hektisk hverdag med mange voksenstyrede aktiviteter. Det oplever de også i Humlebo. Og ligesom Linda Bøgh Lindholm oplever mange af hendes kollegaer i Humlebo også, at det kan være grænseoverskridende at give sig helt hen til legen. Man kan være bange for at fremstå fjollet eller useriøs over for sine kollegaer. Eller man kan blive forlegen, hvis forældre skulle se én fjolle rundt nede på gulvet. Der kan også ligge et kontroltab i det. Man er måske vant til, at det er den voksne, der skal holde styr på tropperne, tjekke tiden og holde styr på, hvornår der er frokost.

”Man har måske glemt, at leg er en væsentlig del af pædagogfagligheden. Dog kan der stadig være en usikkerhed i forhold til, om det er fagligt godt at lege, fordi man i mange år er blevet fortalt, at det pædagogiske arbejde skal bestå af målbare aktiviteter. Det her med at god pædagogik skal måles, det er en barriere for leg,” siger Hanne Hede Jørgensen. Det er også det, som Palle-Emil Stouby har oplevet i sit arbejde med praksis gennem Leg For Dig. Han har måtte skubbe på for at lave en kulturforandring ude i Leg For Dig samarbejdsinstitutionerne. ”Vi har skulle bryde lidt med nogle normer og værdier i forhold til, hvor pædagogikken har bevæget sig hen de sidste 10-20 år. Der er en læringsstyret forståelse, som har haft meget store kraftfulde ben at gå på ude i den pædagogiske praksis. Så det har vi skullet gøre op med. Det her med at lovliggøre, at pædagogisk personale skal lege. Vi skal have fjernet denne her med, at vi leger ”bare”, eller det er ”bare” leg,” siger Palle-Emil Stouby.

Der er heldigvis ved at ske en ændring. Og i den styrkede pædagogiske læreplan fra 2018, står børnenes leg centralt. Det står fx, at leg “har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud”, og at “børns spontane og selvorganiserede leg skal (…) anerkendes og respekteres og gives betydelig plads i hverdagen i dagtilbuddene.”

Stolt af at lege

Tilbage hos Humlebo kan Linda Bøgh Lindholm også mærke, at det er blevet mere tilladt for de voksne at lege med, fordi der er en mening med at lege med børnene. Det er blevet nemmere for hende at kunne argumentere for sit pædagogiske arbejde, når hun vælger at lege med.

”Jeg har været medhjælper i mange år og har mange års erfaring, men det er som om, at jeg først nu virkelig kan argumentere for det, jeg i virkeligheden brænder for, som er at være i legen sammen med børnene,” siger Linda Bøgh Lindholm.

Også Palle-Emil Stouby oplever, at det ikke kun er børnene, der har gavn af, at de voksne leger med. Han ser en mærkbar ændring hos det pædagogiske personale, som er blevet gladere og mere stolte.

”I mit arbejde med praksis oplever jeg, at der er ved at opstå en genfundet respekt for den pædagogiske faglighed. At jeg er stolt over at være pædagog, eller jeg er stolt over at være pædagogmedhjælper, når jeg leger med, og når vi tør at vende tilbage til noget, som er så fundamentalt som det at lege,” siger Palle-Emil Stouby.