Af Mette Lyager, Programchef i Playful Learning-programmet.

I kælderen på Bavnehøjskolen i Hadsten sidder skoleleder Bjørn De Place bagbundet og tilfangetaget. Han er blevet bortført gennem et bilvindue af den onde Doktor Maginus og hans skumle banditter. Heldigvis er super-skolen fuld af superhelte-børn, som får befriet deres skoleleder ved brug af superkræfter.

På Bavnehøjskolen er den legende tilgang en vigtig del af undervisningen i indskolingen og bidrager dermed til en god overgang fra børnehave til skole.

Skoleleder Bjørn De Place har smidt sin grønne superleder-kappe og er nu tilbage på sit kontor, hvor han fortæller om baggrunden for bortførelsen og befrielsen.

– Vi siger, at alle er gode til noget, men nogle gange kan man godt selv have lidt svært ved at se det. I dette forløb hjælper vi børnene med at få øje på deres særlige superkræfter.

Bjørn De Place påpeger, at skolen ofte har alt for travlt med at aflære børnene, det de allerede er gode til og at presse dem ind i en form, som nogle af børnene har svært ved at være i.

Legende undervisning tilbyder en ramme, hvor der er plads til noget af det børnene allerede er gode til og som er genkendeligt fra deres liv i børnehaven. Når de voksne i skolen leger med, sender det et tydeligt signal til børnene om, at legen har værdi – også i skolen.

Helle Korsgaard deltog i forløbet som kappeklædt superlærer og hun oplevede, at det var en flok enormt engagerede børn, der var med. Børnene er helt med på at lade ideerne flyve, og de er mere nysgerrige og med på at vove sig ud på tynd is, når de leger.

– De er ikke så bange for at lave fejl eller komme med skøre indfald. Når vi sidder mere traditionelt i klasselokalet skal de skubbes mere ud i at byde ind og forsøge sig frem, siger hun.

I superhelte-forløbet var børnene faktisk så engagerede, at lærerne måtte skrive en beroligende mail til forældrene, fordi børnene digtede videre på historien i frikvartererne og blev bekymrede for, om Doktor Maginus skulle komme tilbage.

Et overraskende fokus

Superhelte-temaet var tilrettelagt af de voksne som en særlig temauge i indskolingen. Men Helle Korsgaard er optaget af, at en legende tilgang til undervisning også er en del af skolens almindelige praksis.

At planlægge legende undervisning betyder, at underviserne tager udgangspunkt i børnene, der hvor de er, fortæller Helle. Det handler om at se på, hvad børnene er nysgerrige i forhold til, og bringe det ind i forløbet. Helle kommer netop fra en time, hvor børnene selv har valgt hvilke temaer, de har lyst til at arbejde med på baggrund af nogle billeder på gulvet.

– Så nu har jeg en bunke billeder med post its med børnestavning, hvor børnene selv har fået ideer ud fra billederne. Nu skal mit team se på, hvordan vi laver et forløb ud fra det. Jeg oplever, at jo mere børnene er med i processen i at planlægge og komme med input, jo mere byder de sig selv til. Det er særligt i legen, de selv tør have en stemme, da de er vant til at byde ind, når de leger.

Lektor Birgitte Laursen fra VIA UC har bidraget til VIA’s kompetenceudvikling på Bavnehøjskolen og lavet observationer i børnehavnen Idrætshuset Bavnehøj og i indskolingen. Hun er særligt optaget af at undersøge, hvordan professionelle kan skabe mulighed for deltagelse i fællesskaber for alle børn. Birgitte har også fået øje på, at den legende tilgang til undervisning giver børnene mulighed for at vise de voksne, hvad der giver mening for dem.

– Børnene viser os ret tydeligt, hvad de er optagede af i det legende. Du mærker meget tydeligt den koncentration og ro der opstår i rummet.

Birgitte deltog som observatør i en førskoleaktivitet for en stor gruppe børnehavebørn. De skulle sidde stille i rundkreds og synge venskabssang og vente på, at deres navn blev nævnt. Det kan være svært for et 5-årigt barn at fastholde koncentrationen i en gruppe på omkring 20 børn. Når det ikke er din tur, er det bare ikke ret sjovt. Så får man myrer i rumpetten, siger Birgitte.

Kommer der til gengæld en kæmpestor papkasse ind ad døren med fremmede poststempler, bliver børnene fuldt fokuserede på at undersøge, hvad det er, hvor den kommer fra og hvordan den er endt her. Det oplevede Birgitte i forbindelse med observationer i en indskolingsklasse.

– Jeg var super overrasket over, at de kunne holde koncentrationen i meget, meget lang tid. Det er små børn, vi taler om. En undersøgende og kreativ tilgang, der appellerer til deres nysgerrighed, skaber fuldstændig fokus i rummet og høj grad af ro.

En mere åben og legende tilgang forudsætter, at underviserne er indstillet på at følge børnenes input og være undersøgende sammen med dem og ikke give hurtige svar, der lukker af for børnenes forestillingsevne. Det er en underviserrolle, som kræver, at man som lærer tør stille sig i det åbne og uforudsigelige sammen med børnene. Ifølge Birgitte skaber en sådan tilgang differentierede deltagelsesmuligheder for børnene og bidrager til børnenes demokratiske dannelse.

Børnene skaber deres egne sammenhænge

Ane Bjerre Odgaard er ph.d. og forsker ved Syddansk Universitet og UC SYD, hvor hun har fokus på børns meningsskabende deltagelse i institutionelt, rammesatte praksisser, herunder i overgangen fra børnehave til skole.

Ifølge Ane skal vi holde op med at tro, at det er muligt at bygge en universel bro mellem de to institutionstyper, der passer til alle børn. I en sådan udviklingspsykologisk forståelse kommer gode overgange mellem børnehave og skole nemt til at betyde træning af skoleparathed f.eks. at sidde stille, at tie stille og række hånden op, når børnene når et særligt skole-parat udviklingstrin.

– Vi skal ikke forledes til at tro, at den gode voksen-planlægning af overgange mellem børnehave og skole i sig selv giver en god skolestart. Der er ikke en kausalitet mellem det fine årshjul og børnenes oplevelse af den meningsfulde sammenhæng.

Pædagoger og lærere skal være gode til at få øje på, hvad der giver mening for børnene på et mikroniveau. De skal skabe muligheder for, at børnene kan skabe deres egne sammenhænge i et legende univers, hvor de kan tage mere og mere agens og redefinere deres egen rolle i en ny kontekst. Dermed bliver kontinuitet mellem børnehave og skole et mere situeret og differentieret begreb.

Den kontinuitet der udelukkende ligger i en infrastruktur, som handler om aftaler og særlige aktivitetsformer, kan ikke stå alene, siger Ane. Vi kan ikke forvente, at den resulterer i en meningsfuld sammenhæng for børnene. Børnene er gode til at skabe meningsfulde sammenhænge for dem selv, og det er vigtigt, at der bliver skabt rum for det gennem en mikropædagogik, der giver plads til børnenes egne ideer og interesser, siger Ane.

Muligheden for at være den gode pædagog

En legende tilgang til overgangen fra børnehaven til undervisning i indskolingen møder strukturelle udfordringer på begge sider.

– I børnehaven kan pædagogerne opleve, at det er deres opgave at gøre børnene skoleparate efter en række eksterne kriterier, siger Ane. De skal i stedet have gode muligheder for at bruge deres professionelle dømmekraft i forhold til det enkelte barn.

Ane peger på, at vi overvurderer vores mulighed for og fornuften i at planlægge overgange fra børnehave til skole uden bump. Forestillingen om den sømløse overgang er udtryk for en effektivitetstænkning, hvor det handler om at udligne forskelle, så børnene kan komme videre i uddannelsessystemet på en gnidningsfri måde.

– Pædagogerne skal ikke træne skole i børnehaven, men gøre det de er rigtig gode til, med den børnegruppe de har, og de rammer de har til rådighed. De skal være gode pædagoger, som glæder sig med børnene og snakker med dem om, hvad de har lyst til inden skolestart med fokus på børnene som aktører og medskabere af den sidste tid i børnehaven.

At tage udgangspunkt i det enkelte barns interesser og behov frem mod skolestart handler dermed også om gode normeringer og arbejdsbetingelser for pædagogerne.

Ifølge Ane Bjerre Odgaard er der risiko for, at der sker en forskydning af problemstillingen, hvis vi tror, at skoleparathed opstår gennem ’skolificering’ af børnehaven. Den gode forberedelse til skolelivet er i højere grad et spørgsmål om, at pædagogerne får bedre rammer for at udføre pædagogisk arbejde i børnehaven med høj kvalitet.

At skabe et rum til udfoldelse

I indskolingen oplever Helle også, at legende tilgange til undervisning er udfordret af strukturelle rammer.

– Jeg kan ikke tage en test på, om de er blevet bedre til at tage chancer eller er blevet mere modige på samme måde, som jeg kan teste, om de rykker sig i deres læsning og skrivning. I folkeskolens formålsparagraf bliver der lagt vægt på de æstetiske og kreative læreprocesser, men jeg synes, det clasher med, hvor meget test fylder i hverdagen.

På Bavnehøjskolen er der stor fokus på, at legende tilgange til undervisning har stor værdi i indskolingen og dermed er der plads til, at underviserne eksperimenterer med deres undervisning.

– Min rolle er at skabe et rum, hvor underviserne kan udfolde sig, så de ikke bliver pressede af de traditioner og forventninger, der sidder i væggene, om hvordan en skole er indrettet. De skal ikke bekymre sig om, at Pisa-test kan give en særlig forventning om, hvad der er vigtigt at undervise i. De skal nok nå skolens læringsmål, men der er flere veje derhen. Underviserne skal ikke føle sig pressede af forventninger om en særlig måde at bedrive skole på. Det tager jeg på min kappe, siger skoleleder Bjørn De Place.

Den grønne superlederkappe hænger stadig på væggen på skolelederens kontor, og de grønne manchetter, der rummer hans særlige superkræfter, ligger klar på skrivebordet.

På Bavnehøjskolen er de nemlig parate til at anvende alle deres superkræfter for fortsat at skabe rum til en legende tilgang til undervisning.