At lege eller ikke at lege - det bør ikke være spørgsmålet

af Louise Maagaard Høybye, skoleleder Højslev Skole

Hekse, videnskabsmænd, sandsigerske, en enhjørning, fugle og en cirkusdirektør med høj hat og svalehale. Alle sværmer om de fremmødte børn, som halvtrætte nærmer sig Højslev Skole en tidlig skolemorgen. Røgkanoner, bål og lirekassemusik. Morgensolen bryder gennem. Der kigges undrende, men nysgerrigt på hinanden. Sådan kan en skoledag tage sin start, når der arbejdes med legende tilgange til læring.

Når legen er god

Med afsæt i Play@Heart-projektet arbejder Højslev Skole med nye forståelser af læring og didaktik, og erfaringerne fra de sidste to år viser, at de legende tilgange gør en forskel for elevernes udbytte af undervisningen. Stemningerne, grinene og oplevelserne løfter læringen – både af teknologiforståelse og fagene generelt. Der udvikles nye veje i undervisningen, hvor nysgerrighed, glæde og undren aktiverer det hele menneske og skaber grobund for trivsel, fællesskab og kobling til det faglige indhold, fordi elev og fag møder hinanden både kognitivt og emotionelt.

Skolegården syder. Af overraskelse, af fryd og en lille anelse af frygt – for hvad er det, der foregår? Hvorfor er lærere og pædagoger klædt ud, og hvem er det egentlig, der er inde bag masker og dragter? Man må kæmpe sig gennem mytiske skikkelser, en portal og herefter en flok gokkende fugle med fuglefrø, farverige æg og en udklækket kylling i menneskestørrelse. Intet giver mening, men sanserne er vækket. Øjne spiles op. En ny skoledag gryr, og den ligner ikke plejer. Der snakkes på gangene. Nogle af de yngste elever har brug for at se en helt almindelig velkendt voksen i øjnene. Det løses alt sammen, inden skoledagens værksteder skydes i gang.

Dette set-up er ikke hverdagskost, men et eksempel på, hvordan man med brug af stemningsskabende scenarier kan understøtte udviklingen af en skole, som giver rum for fantasi, kreativitet og synergi mellem leg og læring. Resultatet taler for sig selv; masser af grin. Hjerter, der banker. En ny måde at mødes på, hvor faglige problemstillinger og det sociale samspil rekonstrueres gennem legende undervisning.

Anslag og teasers som nye didaktiske greb

Det kan lyde som et blik ind i en scene fra et eventyr, men der er i stedet tale om startskuddet til en ny praksis på en almindelig folkeskole i Danmark. En ny praksis gryr, hvor brug af sanser og oplevelser kan understøtte engagement og læringslyst. Med nyerhvervede didaktiske greb som teasers og anslag skabes legestemninger, hvor overraskelse, undring og nysgerrighed pirres – og læringsmiljøet løftes.

Teasers bruges som små overraskende tableauer; en heks kommer snigende forbi eleverne med sin woodoo-dukke, en maskeret og hætteklædt person danser uhyggeligt rundt, store menneskefugle skræpper op, skøre videnskabsmænd rabler løs, og en sur gammel mand sidder pludselig i fællesområdet og skælder ud. Anslag gennem iscenesættelser af temaer, universer og relevante problemstillinger, som er med til at inspirere til en mere eksperimenterende undervisningsform, hvor undervisning vha. legende og skabende tilgange re-designes og gives ny mening.

Det er en øvelse, der ikke altid er lige let, men som kræver dyb faglig og didaktisk forståelse for at skabe nysgerrighed og bevare mening for eleverne. Der skal tænkes i nye baner, men de seneste to år har vist, at det ikke er iderigdom, der mangler blandt skolens pædagogiske personale. Når man kommer i gang, er der i teamsamarbejdet et rigt og underholdende potentiale i sammen at skabe legende tilgange i undervisningen.

Nye deltagelsesmuligheder

Med fokus på at styrke aktiverende, skabende og elevinddragende processer bliver undervisningen mere varieret. Der inddrages designforløb
og entreprenørskabstænkning. Kreativ og produktorienteret didaktik vinder frem sammen med inddragelse af analoge og digitale teknologier, som kombineres med legende didaktiske greb.

Eleverne oplever nye måder at deltage i undervisningen på, fordi deres perspektiver bliver inviteret indenfor og det faglige indhold kan folde sig ud på flere måder. Det motiverer eleverne, og de bliver mere ligeværdige parter i læringsrummet, da deres undren og eksperimenter får en større og mere legitim betydning i undervisningen.

Skal man forstå det teoretisk, binder det tæt an til selvdeterminerings- teorien og Louise Klinges forskning i relationskompetence. De legende tilgange i undervisningen nedtoner det direkte kompetenceorienterede, som længe har fyldt i grundskolen, for til gengæld at give rum til autonomi og samhørighed.

Elevernes perspektiver og tanker får nye rum for udfoldelse og skolens fællesskaber styrkes, når elever og lærere er skabende sammen. På den måde virker de legende tilgange læringsoptimerende, fordi eleverne gives bredere muligheder for at tilkoble sig fagenes indhold på måder, der er meningsgivende for dem hver især.

At lære af leg

De legende komponenter understøtter udfoldelsen af det faglige indhold. Det sker gennem små og store anslag, gennem scenarieopbygning og gennem et skoleliv, hvor legen inviteres med ind i det faglige rum, at der opstår glæde, mening og styrket faglighed i et skoleliv, som desværre kan være svært for mange.

Det ser man f.eks., når en stor pose bamser i en 7. klasse åbner for helt andre samtaler om fritidslivet i faget tysk. For bamser kan flyve, gå til fægtning eller have giraffer i haven. Det giver helt andre narrativer og sproglige udfoldelsesmuligheder, når bamsen træder på banen i stedet for sit eget generte teenager-jeg, som ikke har lyst til at fortælle om det personlige rum.

Leg og læring kobles på samme måde, når matematiklæreren arbejder med kodning og teknologiforståelse i et scenarie, hvor eleverne i 9. klasse forestiller sig at være på månemission. Eleverne sidder i kontrolcenteret i et lokale med computere og koder de mindstorm-robotter, der i lokalet ved siden af er sendt ud i et månelandskab med forestillede bjerge og kratere. Her skal robotterne indsamle kasser med vigtige råstoffer og for alt i verden undgå den store ballon med gift, som ved påkørsel vil ødelægge ikke bare månen, men hele solsystemet.

Et kamera optager og sender til kontrolrummet, så eleverne i realtid koder og styrer robotterne gennem forhindringerne. Scenariet er sat, opgaven er givet og eleverne klør på med strategi og kodning. Kapløbet om ressourcerne og tiden er i gang. For hvem ved, om gasballonen går af.

Med pulsen høj af iver for at vinde rumkapløbet får teknologiforståelse og -kompetence betydning, og matematik, samfundsfag, fysik/ kemi og historie smelter sammen i et meningsgivende læringsrum, der naturligt inkluderer både faglig viden, praksisafprøvning og fælles refleksion.

Slip begejstringen løs

Indimellem opstår der særlige øjeblikke, hvor elevernes begejstring tager over, hvor glæden bliver ustyrlig og næsten alt for stor, fordi de overskred sig selv, deres normale faglige formåen eller alt, hvad de troede skole var. Situationer, som får en glans af magi, fordi der i fællesskabet opstår en stemning af noget, der rækker ud over de forventninger, både børn og voksne har til læringsrummet.

Det oplevede hele skolen en morgen, hvor mellemtrinnet mødte ind til Airport Højslev med sikkerhedstjek, bagagebånd og lufthavnspersonale som anslag til et større arbejde om Europas lande. Så kommer de store smil frem, og der skabes fagligt fællesskab mellem børn og voksne via iscenesættelsens invitation.

Her bliver det tydeligt, at de legende tilgange til læring kan noget helt særligt. Fordi det er leg i sit udgangspunkt, men læring i sit afslutningspunkt. Der opstår læringsglemsel, og kobling mellem fag og barn bliver autentisk.

Ej blot til lyst

Play@Heart er ikke bare noget, vi leger. Det er ej blot til lyst. Det er til læring. For små og store elever og for de professionelle, som med legemod i behold går i kast med at sætte sig selv på spil for læringens skyld. Der er ikke tale om raketvidenskab, men nærmere om at revitalisere et børne- og læringssyn, hvor børns mening og væren i verden som børn tages som afsæt for skolens faglige bestræbelser.

Jeg tror fremtidens skoler kan skabe den stærkt efterspurgte variation og motivation med denne tilgang til faglighed i praksis. Og at lege eller ikke at lege bør derfor ikke være spørgsmålet.

 


PlayBook 4

I denne udgave af PlayBook deler vi indsigter fra vores projekter Leg For Dig, Play@Heart, P+L Praxis og P+L Praxis Forskning.

Du kan blandt andet blive klogere på:

  • Hvorfor det er værdifuldt, når voksne tør gribe børnenes initiativer og deltage aktivt og i øjenhøjde i deres leg.
  • Hvad det betyder, når pædagoger og lærere tør at gå på gyngende grund og eksperimentere med deres hverdagspraksis og fag.
  • Hvordan legende undervisning kan vække eleverne undring og give dem plads til gå udforskende og eksperimenterende til værks og styrke deres mod til at “fejle”.
  • Hvordan et nuanceret og præcist sprog for det legende kan skabe nye og flere deltagelsesmuligheder i dagtilbud, skole og uddannelse.

God læselyst!

Læs udgivelsen her

PlayBook 4 Dansk

PlayBook 4 Engelsk

 

Hent udgivelsen her

PlayBook 4 Dansk

PlayBook 4 Engelsk


Leg For Dig på besøg i Drømmebakken

Leg For Dig er i fuld gang med at udforske legens muligheder i tæt samarbejde med praksis. Lyt med i dette podcastafsnit, hvor vi følger en af projektets ambassadører, Lis Rahbek. Vi tager dig med på besøg i daginstitutionen Drømmebakken i Aarup. Her arbejder Lis tæt sammen med det pædagogiske personale om at blive klogere på legestemninger, og hvordan man som voksen bliver en nærværende medleger.


Vil I styrke trivsel og skabe stærke børnefællesskaber i jeres kommune?

Pædagoger, lærere og børn i dagtilbud og skoler inviteres nu til at indgå i udviklingsfællesskaber med undervisere, forskere og studerende fra pædagog- og læreruddannelserne i Danmark.

Et udviklingsfællesskab er et lokalt eller kommunalt forankret samarbejde om at styrke legende tilgange til børns udvikling, læring og trivsel. Samarbejdet tager udgangspunkt i konkrete muligheder eller udfordringer i børnenes hverdag, hvor fagprofessionelle bidrager ligeværdigt til at finde gode løsninger – oftest sammen med de børn, det handler om.

Idéen med et udviklingsfællesskab er netop at samle pædagogiske og didaktiske ressourcer, viden og erfaringer på tværs af uddannelsesinstitutioner, skoler og dagtilbud med henblik på at styrke børns kreative, eksperimenterende og legende tilgang til verden og deres livslange lyst til at lære.

Der er tale om et fællesskab, som alle de involverede parter finder værdi i at deltage i. Vores undervisere og studerende kommer tæt på praksis og I får mulighed for at invitere en stærk faglig ressource indenfor.

Et udviklingsfællesskab kan handle om legende tilgange til overgange fra dagtilbud til skole, at styrke inkluderende fællesskaber i klassen eller børnehaven, at motivere elever i udskolingen eller dyrke nysgerrigheden og lysten til at lære hos store og små.

Det kan også dreje sig om helt andre områder, som er vigtige for jer. Det er jer, der sætter dagsordenen.

Hvad får børn ud af legende tilgange?

De begejstres

De giver højlydt udtryk for begejstring, når de finder den rigtige løsning på en udfordring, når deres eksperiment lykkes, eller når de bliver overraskede over undervisningens indhold, fordi den adskiller sig fra den ”normale” undervisning

De engagerer sig

Eleverne ønsker i højere grad end normalt at deltage i undervisningen, og de er stolte over deres arbejde – og vil gerne vise det frem til deres klassekammerater.

De deltager aktivt

Der er høj og aktiv deltagelse på tværs af forskellige typer elever i klassen, og undervisningen favner flere elever end normalt. Dvs. også elever, som normalt er svære at engagere (fx pga skolevægring, ADHD eller ordblindhed)

De opnår dybdegående læring

De husker indhold og detaljer fra undervisningen bedre, fordi den er sjovere, og fordi de har været i fysisk bevægelse. Det er nemmere at få eleverne til at perspektivere tilbage til undervisningen og få dem til at genkalde sig, hvad har lært.

De fordyber sig

De ”glemmer, at de er i skole” og har indimellem slet ikke behov for frikvarter, fordi de er så opslugte af undervisningen.

Hvad får fagprofessionelle ud af legende tilgange?

De bliver klogere på sig selv

Lærerne bliver klogere på både sig selv og deres egen undervisningspraksis, når de eksperimenterer med legende tilgange til læring. Det udfordrer deres grænser og skubber til den måde, de plejer at gennemføre undervisning på.

De eksperimenterer

De synes, det er spændende og motiverende at eksperimentere didaktisk med undervisningen, fordi de får mulighed for at tænke større og mere fantasifuldt. De går hjem og tænker videre over, hvordan undervisningen og deres egen rolle kan forbedres.

De bliver udfordrede

Den guidende og faciliterende rolle er mere krævende end den instruerende. Lærerne skal navigere i høj aktivitet uden klart facit. Flere peger dog på, at det er en sjovere rolle.

De motiveres og bliver stolte

Det er for mange motiverende at opleve elevernes begejstring i undervisningen og se, hvordan andre elevtyper får lov at ’shine’. Energiniveauet i undervisningen stiger, og der ”opstår en gnist i elevernes øjne”. Flere bliver stolte over undervisningen, fordi de kan se, at de med den bidrager til en kulturændring.

Baggrund

Tal og konklusioner er baseret på observation af undervisning og interviews med elever, pædagogisk personale, kapacitetsteams og ledere på seks udvalgte skoler. Derudover er der indhentet kvalitative data fra et dialogværktøj gennemført på seks udvalgte skoler og en spørgeskemaundersøgelse blandt pædagogisk personale og elever på alle 12 involverede skoler.

Resultaterne er indsamlet i foråret 2022 af Rambøll Management Consulting på opdrag af LEGO Fonden i samarbejde med udvalgte konsulenter fra alle landets professionshøjskoler.

Vil du vide mere?

Kontakt vores nationale projektledere, hvis du er interesseret i at samarbejde og gerne vil vide mere.

Mikael Schneider

misc1@ucl.dk

+ 45 40 10 19 48

Bodil Borg Høj

bbh@via.dk

+45 29 84 93 72

Du kan også læse om udbyttet af tidligere samarbejder mellem professionshøjskoler og praksis i artiklen her: ‘Faglige samspil udforsker legens muligheder i børnehave og skole’.


Faglige samspil udforsker legens muligheder i børnehave og skole

Randlev Børnehus

Hvordan frigiver man mere tid og plads til børnenes leg? Det var dét, der optog Randlev Børnehus i deres samarbejde med lektor Birgitte Laursen fra VIA University College, som startede i august 2022.

For Birgitte Laursen var samarbejdet en god mulighed for at eksperimentere med at sætte en legende tilgang i spil i praksis og blive klogere på, hvordan det kan bidrage med meningsfulde løsninger i hverdagen. Lisbeth Dyrup Petersen som er leder af børnehaveafdelingen i Randlev Børnehus, så også samarbejdet som en god mulighed for at sætte fokus på leg og legende tilgange til det pædagogiske arbejde og samtidig styrke samarbejdet i personalegruppen:

“Lige meget hvad vi gør, så leger børnene. Derfor er det jo en god ting at blive klogere på,” fortæller hun.

Birgitte Laursen besøgte børnehaven og deltog i stuemøder sammen med personalet. Her kunne hun og personalegruppen gensidigt trække på hinandens viden og erfaringer og i fællesskab beslutte, hvilke eksperimenter og tiltag, de ville bringe i spil.

Børn og forældre mødt af blæksprutter og vinkemestre

Ét af de første eksperimenter, der blev sat i gang, var at opfinde forskellige roller til personalet og uddele dem fra dag til dag. Rollerne skulle vække genkendelighed hos børnene, som for eksempel ‘blæksprutten’, der futter rundt og klarer alt det praktiske, og ‘vinkemesteren’, der i ro og mag tager imod børnene om morgenen. Børnehaven satte også en tavle op i børnehøjde, så børnene også selv kunne se, hvem af de voksne der f.eks. var dagens ‘blæksprutte’.

Personalegruppen oplevede, at de nye tiltag gav dem mere ro til at åbne stuerne og sætte dagens aktiviteter og lege i gang. De oplevede også, at det blev tydeligere for børnene, hvad rollernes funktionerne var, og hvilken voksen de skulle gå til. Derfor opstod der også færre konflikter mellem børnene, og forældrene gav også udtryk for, at de kunne mærke på deres børn, at der var kommet mere struktur og ro i hverdagen.

Børnenes briller på de voksnes næser

Samarbejdet skabte også rum for, at personalegruppen kunne erfare legen på egen krop. Birgitte Laursen opfordrede personalegruppen til selv at afprøve nogle af børnenes lege. De afprøvede for eksempel ‘den gode stol’; en aktivitet de laver med de ældste børn i børnehaven som en del af deres førskoleforløb, hvor børnene roser hinanden på skift.

Det kræver en god portion mod at turde slippe sine egne forforståelser og sætte børnenes briller på de voksnes næser. For ifølge Lisbeth Dyrup Petersen kan de voksne godt lege ligeværdigt med børnene, selvom de ikke er ligestillede med dem. Derfor vil de også i fremtiden arbejde endnu mere med, hvordan de positionerer sig i børnenes lege:

“Hvornår skal vi gå foran, ved siden af eller bag ved børnenes leg? Og hvordan bruger vi legestemninger i aktiviteter med børnene? Vi skal lave en øvebane, hvor vi kan eksperimentere, træne og mærke erfaringerne på egen krop,” fortæller Lisbeth Dyrup Petersen.

Ingen færdige løsninger – heldigvis

For Lisbeth Dyrup Petersen har Birgitte Laursens måde at samarbejde med børnehaven været mere nærværende end tidligere samarbejder, hvor man er blevet undervist i bestemte teorier eller præsenteret for særlig forskning.

Fordi samarbejdet er foregået i hverdagen i børnehaven, har Birgitte Laursen været en faglig sparringspartner for personalegruppen, der har kunnet udfordre vante måder at tænke og handle på. Samtidig har hun også selv opbygget et indgående kendskab til personalegruppen og børnene og dermed fået en dybere forståelse af, hvordan legende tilgange kan spille en meningsfuld rolle i praksis. Personalegruppen har også været med på inspirationsdage på VIA University College, Det har givet nye indsigter i forhold til, hvordan man kan gribe det legende an:

“Det giver et større udsyn at få lov til at høre om og se noget andet end den sammenhæng, man selv befinder sig i hver dag. Både i forhold til hvordan det udfolder sig i andre dagtilbud, men også hvordan det udfolder sig i skoler. Fordi vi snakker jo lige så meget udvikling, som vi snakker læring. Og leg er jo børns udviklings- og læringsrum, så det basker,” fortæller Lisbeth Dyrup Petersen.

I Randlev Børnehus er de dog ydmyge. De mener stadig, at de har meget at lære og arbejde på:

“Vi har åbnet op for legens muligheder, og der er stadig meget at gå på opdagelse i, og vi bliver aldrig færdige – heldigvis. Vi ser det ikke som noget, der har et endemål. En legende tilgang handler for mig om at gøre noget, at prøve sig frem. Der er ikke færdige løsninger klar på forhånd. Man må gå med det, som giver mening for én og bruge sin evne til at forestille sig, hvordan noget kan være,” fortæller Lisbeth.

Skt. Knuds Skole

På Skt. Knuds Skole har udskolingslærer Anette Badsberg også undersøgt, hvordan en legende tilgang til læring kan styrke hendes undervisning i engelsk og matematik i udskolingen. Det har hun gjort i tæt samarbejde med Karina Engelund fra VIA University College siden starten af 2022. Karina Engelund ville gerne sætte sin viden og erfaring om legende tilgange i spil og havde derfor brug for en legekammerat, der var frisk på at eksperimentere med det i praksis.

Levedygtige løsninger

Det var vigtigt for begge parter, at samarbejdet blev tænkt ind i Anette Badsbergs daglige undervisning med eleverne. Derfor var Karina Engelund i starten nysgerrig på, hvordan Anette Badsberg arbejder i forvejen og hvad hun godt kunne tænke sig at arbejde mere med.

Anette Badsberg var optaget af at udvikle løsninger og idéer, som kunne leve videre efterfølgende. Det måtte ikke blive noget, der bare lå og samlede støv, når samarbejdet var slut. Det skulle også kunne bruges af hendes kollegaer. I matematik tog de derfor udgangspunkt i lærebogssystemet ‘Matematrix’, som Anette Badsbergs kollegaer også bruger i deres undervisning.

Sammen udviklede Anette Badsberg og Karina Engelund idéer til, hvordan man kunne tænke mere bevægelse og elevproduktion ind i opgaverne for at gøre dem mere legende og undersøgende. Idéerne tog de med sig ind i klasselokalet, hvor de kunne afprøves i undervisningen.

Når eleverne tager undervisning i egen hånd

I engelsk fik Anette Badsbergs elever i 8. klasse til opgave selv at planlægge legende undervisning ud fra Playful Learnings principper for legende undervisning: at vove uforudsigelighed, at skabe fælles forestillinger, at insistere på meningsfuldhed.

Eleverne blev delt i grupper og fik hver to lektioner, hvor de skulle undervise i et emne og udvikle opgaver. Anette Badsberg fortæller, at eleverne tog opgaven meget seriøst og gik ivrigt i gang med at udvikle kreative måder at tænke leg ind i deres opgaver. Eleverne tog mange forskellige redskaber i brug: nogle havde lavet deres egne ’quiz og byt’-kort, nogle havde lavet en lille film og andre havde lavet en tegneserie.

Karina Engelund og Anette Badsberg evaluerede de nye tiltag og eksperimenter løbende med eleverne. Her blev det tydeligt, at eleverne værdsatte den variation i undervisningen, som de legende elementer var med til at skabe:

“Eleverne følte, at tiden gik hurtigere. Og netop det med tid, er noget, de er meget optagede af. At de både kommer op at stå og bevæger sig – men også fik tid til at sidde og fordybe sig og løse opgaver, gjorde at de glemte sig selv lidt og var mere til stede i undervisningen,” fortæller Anette Badsberg.

Evalueringen af forløbet viste også, at det var forskelligt, hvad der motiverede eleverne, ligesom det var forskelligt, hvor komfortable de hver især var i mødet med de legende elementer i undervisningen. Deres individuelle forudsætninger blev dog ikke en stopklods for deres deltagelsesmuligheder. Tværtimod. Den legende læring åbnede faktisk op for, at alle kunne være med:

“De har alle sammen en rolle i den opgave, der bliver stillet, og alle føler, at de kan bidrage med noget relevant. Det synes jeg, at legende læring skaber muligheden for, hvis man tilrettelægger det ordentligt. Det er vigtigt for elevernes selvværd – at de ikke føler, at de skal stå på tæer for at være med. Der er ofte flere måder at løse problemstillingerne på, og det gør, at alle kommer til sin ret,”

Mod til at vende tingene på hovedet

Anette Badsberg sætter stort pris på, at samarbejdet med Karina Engelund har været tæt knyttet til hverdagen i klasselokalet:

“Det har været værdifuldt for mig at have nogen udefra med i min undervisning, som har kunnet observere både inden vi startede forløbet på og undervejs. På den måde bliver det tilrettelagt efter mig – min personlighed som lærer og mine kompetencer. Karina Engelund har hurtigt luret, hvad jeg plejer at gøre og ud fra det lægge et lag på, som udfordrede mig,” fortæller Anette Badsberg.

I starten af samarbejdet var det vigtigt for Anette Badsberg, at det lå indenfor velkendte rammer. Ifølge hende kan det være forskelligt fra person til person, hvor “klar” man er til at gå i gang. Det har været vigtigt at tage små skridt, men nu har hun også opbygget erfaring og mod til at eksperimentere og tage flere chancer. Hun har fået pudset sine værktøjer af, og der er kommet nye til, så hun har modet til at udfordre sig selv og vende tingene på hovedet – også i de emner, hvor det kan være lidt sværere at tænke legende elementer ind.

“Legende undervisning kræver også, at man er legende i sit mindset. Det kræver dyb faglighed og mod til at eksperimentere med sin faglighed. Et legende mindset er ikke nødvendigvis noget, man har i forvejen eller er født med – og derfor skal man øve sig.”

Nye samarbejdsmuligheder fra 2023

Fremadrettet inviterer P+L Praxis-projektet kommuner til at indgå i udviklingsfællesskaber i perioden 2023-2026.

I et udviklingsfællesskab arbejder både undervisere og studerende fra pædagog- og læreruddannelsen tæt sammen med pædagogisk personale og lærere i dagtilbud og skoler. Her skal de sammen udforske, hvordan en legende tilgang kan styrke trivsel, udvikling og læring i hverdagen i dagplejen, vuggestuen, børnehaven eller skolen.

Et udviklingsfællesskab er et lokalt forankret samarbejde, som tager udgangspunkt i konkrete muligheder eller udfordringer i børnenes hverdag, hvor fagprofessionelle bidrager ligeværdigt til at finde gode løsninger – oftest sammen med de børn, det handler om.
Idéen med et udviklingsfællesskab er at samle pædagogiske og didaktiske ressourcer, viden og erfaringer på tværs af uddannelsesinstitutioner, skoler og dagtilbud.

Der er tale om et fællesskab, som alle de involverede parter finder værdi i at deltage i. Undervisere og studerende kommer tæt på praksis, og praksis får mulighed for at invitere en stærk faglig ressource indenfor.

Er du nysgerrig på at høre mere?

Læs mere om de nye udviklingsfællesskaber her.

Eller kontakt vores nationale projektledere for P+L Praxis:

Bodil Borg Høj
bbh@via.dk
+45 29849372

Mikael Schneider
misc1@ucl.dk
+45 40101948


Playful Learning udgiver sin tredje PlayBook

I denne udgave af PlayBook kan du blandt andet finde eksempler på legende undervisningsdesigns og få indblik i det didaktiske grundlag for en legende tilgang til læring, som er udviklet på baggrund af undervisernes erfaringer fra de sidste fire års udviklingsarbejde på pædagog- og læreruddannelsen samt efter- og videreuddannelse. 

Du kan også blive klogere på hvilke principper, der er vigtige, når man har en eksplorativ tilgang til uddannelsesudvikling. Vores forskningsansvarlige Helle Marie Skovbjerg og seniorforsker Helle Hovgaard Jørgensen har lavet en legekvalitetsanalyse af de legende undervisningsdesign og sidst men ikke mindst bidrager Lasse Lykke Rørbæk fra Rambøll Management Conslutning med en artikel om hvordan og hvorfor en legende tilgang får de studerende til at føle sig mere praksisparate og øger deres studieglæde. 

God læselyst!

Læs udgivelsen her

PlayBook 3 Dansk

PlayBook 3 Engelsk

 

Hent udgivelsen her

PlayBook 3 Dansk

PlayBook 3 Engelsk


EXPLO 22: På ekspedition i legen

EXPLO er Playful Learning-programmets årlige begivenhed, hvor alle deltagere fra de fire projekter, Udvikling, Forskning, Play@Heart og Leg For Dig, samles og deler viden og erfaringer på tværs.

I år var temaet ‘Ekspedition’ og de 350 dagplejemødre, pædagoger, lærere, dagtilbuds- og skoleledere, undervisere og forskere blev sendt ud for at udforske, hvad legen betyder for os mennesker gennem forskellige stadier af vores liv.

Deltagerne skulle ikke kun opleve og erfare på egen krop, men blev også inviteret ind foran lejrbålet til en samtale med Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet, der satte fokus på, hvordan legen har haft en afgørende betydning for menneskets udvikling, innovation og livskvalitet – helt tilbage fra urmenneskets tid.

Dagen blev rundet af med ‘feltstudier’ i de fire projekter. Her kunne deltagerne besøge hinandens feltstationer og få indblik i, hvordan de forskellige dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner arbejder med en legende tilgang i hverdagen samt hvad den nyeste forskning inden for feltet peger på.

Lyt til samtalen med Rane Willerslev

Se billedgalleri fra dagen


Debat: Mod til at fejle i en perfekthedskultur

Presset på unge i dag er stort, og flere og flere synes at mistrives. Perfekthedskulturen fylder, og de unge skal præstere godt i alle livets forhold – i skolen, i gymnasiet og blandt vennerne. I denne debat spørger Playful Learning, hvorfor så mange unge føler sig pressede og hvilke konsekvenser det har. Trivsel og præstationer bør kunne gå hånd i hånd, men hvordan skaber vi de bedste rammer for dette? Og hvordan styrker vi modet til at fejle blandt de unge i en tid præget af høje præstationskrav? 

Paneldeltagere

Alma Tynell, forkvinde for DGS  

Stefan Hermann, rektor Københavns Professionshøjskole

Kasper Hjulmand, træner for det danske fodboldlandshold   

Noemi Katznelson, professor i ungdomsforskning  

Tobias Heiberg, programchef Playful Learning

 

Lyt til hele debatten her:

Eller se den fulde optagelse af debatten her.


Debat: Lyst til at lære i folkeskolen

Heldigvis er de fleste elever i folkeskolen glade for at gå i skole. Men flere undersøgelser peger på, at skolebørns lyst til at lære synes at dale i takt med, at de bliver ældre og når op i udskolingen. Mandag Morgens undersøgelse ’Det gode børneliv – ifølge børnene’ fra 2021 viser den samme tendens: Motivationen og lysten til at lære falder i takt med at børnene når udskolingen og det er mest signifikant blandt drenge. 

Sammen med paneldeltagerne, stillede vi skarpt på denne udfordring på årets Folkemøde tilbage i juni. Vi spurgte panelet, hvad der skal til for, at børn og unge trives i skolen og er motiverede for at lære. Hvorfor daler motivationen for nogle specielt i udskolingen? Hvordan skaber vi bedre rammer for børns lyst til at lære? Og sidst, men ikke mindst: Hvad siger børnene selv?   

Paneldeltagere

Jonas Keiding Lindholm, Direktør for Tænketanken Mandag Morgen

Svend Brinkmann, Professor i psykologi, Aalborg Universitet

Kasper Føns, Skoleleder fra Tåsingeskolen

Katrine Evelyn Jensen, Forbundsformand, DSU

Frederik og Valdemar fra 9.A på Kongeskærskolen i Allinge

 

Lyt til hele debatten her:

Eller se den fulde optagelse af debatten her.


En legende lærerfaglighed

Natasja Bech blev færdiguddannet lærer fra UC SYD i 2020, hvor hun blev introduceret til legende undervisning og eksperimenterende undervisningsmiljøer. Det ledte hende til at skrive bachelorprojekt om legens muligheder for at styrke elevers naturfaglige kompetencer – en faglig interesse, som hun har taget med sig ud i sit arbejdsliv.

I denne reportage går vi helt tæt på Natasjas legende professionsfaglighed. Vi har interviewet hende om, hvordan de legende tilgange hun har mødt på sin uddannelse, præger hendes arbejdsliv som lærer på Johannesskolen på Frederiksberg. Vi besøger også hendes biologiundervisning med 8. F og spørger eleverne, hvad de synes om undervisningen, og hvad de synes generelt set kendetegner god undervisning.