Leg For Dig på besøg i Drømmebakken
Leg For Dig er i fuld gang med at udforske legens muligheder i tæt samarbejde med praksis. Lyt med i dette podcastafsnit, hvor vi følger en af projektets ambassadører, Lis Rahbek. Vi tager dig med på besøg i daginstitutionen Drømmebakken i Aarup. Her arbejder Lis tæt sammen med det pædagogiske personale om at blive klogere på legestemninger, og hvordan man som voksen bliver en nærværende medleger.
Vil I styrke trivsel og skabe stærke børnefællesskaber i jeres kommune?
Pædagoger, lærere og børn i dagtilbud og skoler inviteres nu til at indgå i udviklingsfællesskaber med undervisere, forskere og studerende fra pædagog- og læreruddannelserne i Danmark.
Et udviklingsfællesskab er et lokalt eller kommunalt forankret samarbejde om at styrke legende tilgange til børns udvikling, læring og trivsel. Samarbejdet tager udgangspunkt i konkrete muligheder eller udfordringer i børnenes hverdag, hvor fagprofessionelle bidrager ligeværdigt til at finde gode løsninger – oftest sammen med de børn, det handler om.
Idéen med et udviklingsfællesskab er netop at samle pædagogiske og didaktiske ressourcer, viden og erfaringer på tværs af uddannelsesinstitutioner, skoler og dagtilbud med henblik på at styrke børns kreative, eksperimenterende og legende tilgang til verden og deres livslange lyst til at lære.
Der er tale om et fællesskab, som alle de involverede parter finder værdi i at deltage i. Vores undervisere og studerende kommer tæt på praksis og I får mulighed for at invitere en stærk faglig ressource indenfor.
Et udviklingsfællesskab kan handle om legende tilgange til overgange fra dagtilbud til skole, at styrke inkluderende fællesskaber i klassen eller børnehaven, at motivere elever i udskolingen eller dyrke nysgerrigheden og lysten til at lære hos store og små.
Det kan også dreje sig om helt andre områder, som er vigtige for jer. Det er jer, der sætter dagsordenen.
Hvad får børn ud af legende tilgange?
De begejstres
De giver højlydt udtryk for begejstring, når de finder den rigtige løsning på en udfordring, når deres eksperiment lykkes, eller når de bliver overraskede over undervisningens indhold, fordi den adskiller sig fra den ”normale” undervisning
De engagerer sig
Eleverne ønsker i højere grad end normalt at deltage i undervisningen, og de er stolte over deres arbejde – og vil gerne vise det frem til deres klassekammerater.
De deltager aktivt
Der er høj og aktiv deltagelse på tværs af forskellige typer elever i klassen, og undervisningen favner flere elever end normalt. Dvs. også elever, som normalt er svære at engagere (fx pga skolevægring, ADHD eller ordblindhed)
De opnår dybdegående læring
De husker indhold og detaljer fra undervisningen bedre, fordi den er sjovere, og fordi de har været i fysisk bevægelse. Det er nemmere at få eleverne til at perspektivere tilbage til undervisningen og få dem til at genkalde sig, hvad har lært.
De fordyber sig
De ”glemmer, at de er i skole” og har indimellem slet ikke behov for frikvarter, fordi de er så opslugte af undervisningen.
Hvad får fagprofessionelle ud af legende tilgange?
De bliver klogere på sig selv
Lærerne bliver klogere på både sig selv og deres egen undervisningspraksis, når de eksperimenterer med legende tilgange til læring. Det udfordrer deres grænser og skubber til den måde, de plejer at gennemføre undervisning på.
De eksperimenterer
De synes, det er spændende og motiverende at eksperimentere didaktisk med undervisningen, fordi de får mulighed for at tænke større og mere fantasifuldt. De går hjem og tænker videre over, hvordan undervisningen og deres egen rolle kan forbedres.
De bliver udfordrede
Den guidende og faciliterende rolle er mere krævende end den instruerende. Lærerne skal navigere i høj aktivitet uden klart facit. Flere peger dog på, at det er en sjovere rolle.
De motiveres og bliver stolte
Det er for mange motiverende at opleve elevernes begejstring i undervisningen og se, hvordan andre elevtyper får lov at ’shine’. Energiniveauet i undervisningen stiger, og der ”opstår en gnist i elevernes øjne”. Flere bliver stolte over undervisningen, fordi de kan se, at de med den bidrager til en kulturændring.
Baggrund
Tal og konklusioner er baseret på observation af undervisning og interviews med elever, pædagogisk personale, kapacitetsteams og ledere på seks udvalgte skoler. Derudover er der indhentet kvalitative data fra et dialogværktøj gennemført på seks udvalgte skoler og en spørgeskemaundersøgelse blandt pædagogisk personale og elever på alle 12 involverede skoler.
Resultaterne er indsamlet i foråret 2022 af Rambøll Management Consulting på opdrag af LEGO Fonden i samarbejde med udvalgte konsulenter fra alle landets professionshøjskoler.
Vil du vide mere?
Kontakt vores nationale projektledere, hvis du er interesseret i at samarbejde og gerne vil vide mere.
Mikael Schneider
misc1@ucl.dk
+ 45 40 10 19 48
Bodil Borg Høj
bbh@via.dk
+45 29 84 93 72
Du kan også læse om udbyttet af tidligere samarbejder mellem professionshøjskoler og praksis i artiklen her: ‘Faglige samspil udforsker legens muligheder i børnehave og skole’.
Faglige samspil udforsker legens muligheder i børnehave og skole
Randlev Børnehus
Hvordan frigiver man mere tid og plads til børnenes leg? Det var dét, der optog Randlev Børnehus i deres samarbejde med lektor Birgitte Laursen fra VIA University College, som startede i august 2022.
For Birgitte Laursen var samarbejdet en god mulighed for at eksperimentere med at sætte en legende tilgang i spil i praksis og blive klogere på, hvordan det kan bidrage med meningsfulde løsninger i hverdagen. Lisbeth Dyrup Petersen som er leder af børnehaveafdelingen i Randlev Børnehus, så også samarbejdet som en god mulighed for at sætte fokus på leg og legende tilgange til det pædagogiske arbejde og samtidig styrke samarbejdet i personalegruppen:
“Lige meget hvad vi gør, så leger børnene. Derfor er det jo en god ting at blive klogere på,” fortæller hun.
Birgitte Laursen besøgte børnehaven og deltog i stuemøder sammen med personalet. Her kunne hun og personalegruppen gensidigt trække på hinandens viden og erfaringer og i fællesskab beslutte, hvilke eksperimenter og tiltag, de ville bringe i spil.
Børn og forældre mødt af blæksprutter og vinkemestre
Ét af de første eksperimenter, der blev sat i gang, var at opfinde forskellige roller til personalet og uddele dem fra dag til dag. Rollerne skulle vække genkendelighed hos børnene, som for eksempel ‘blæksprutten’, der futter rundt og klarer alt det praktiske, og ‘vinkemesteren’, der i ro og mag tager imod børnene om morgenen. Børnehaven satte også en tavle op i børnehøjde, så børnene også selv kunne se, hvem af de voksne der f.eks. var dagens ‘blæksprutte’.
Personalegruppen oplevede, at de nye tiltag gav dem mere ro til at åbne stuerne og sætte dagens aktiviteter og lege i gang. De oplevede også, at det blev tydeligere for børnene, hvad rollernes funktionerne var, og hvilken voksen de skulle gå til. Derfor opstod der også færre konflikter mellem børnene, og forældrene gav også udtryk for, at de kunne mærke på deres børn, at der var kommet mere struktur og ro i hverdagen.
Børnenes briller på de voksnes næser
Samarbejdet skabte også rum for, at personalegruppen kunne erfare legen på egen krop. Birgitte Laursen opfordrede personalegruppen til selv at afprøve nogle af børnenes lege. De afprøvede for eksempel ‘den gode stol’; en aktivitet de laver med de ældste børn i børnehaven som en del af deres førskoleforløb, hvor børnene roser hinanden på skift.
Det kræver en god portion mod at turde slippe sine egne forforståelser og sætte børnenes briller på de voksnes næser. For ifølge Lisbeth Dyrup Petersen kan de voksne godt lege ligeværdigt med børnene, selvom de ikke er ligestillede med dem. Derfor vil de også i fremtiden arbejde endnu mere med, hvordan de positionerer sig i børnenes lege:
“Hvornår skal vi gå foran, ved siden af eller bag ved børnenes leg? Og hvordan bruger vi legestemninger i aktiviteter med børnene? Vi skal lave en øvebane, hvor vi kan eksperimentere, træne og mærke erfaringerne på egen krop,” fortæller Lisbeth Dyrup Petersen.
Ingen færdige løsninger – heldigvis
For Lisbeth Dyrup Petersen har Birgitte Laursens måde at samarbejde med børnehaven været mere nærværende end tidligere samarbejder, hvor man er blevet undervist i bestemte teorier eller præsenteret for særlig forskning.
Fordi samarbejdet er foregået i hverdagen i børnehaven, har Birgitte Laursen været en faglig sparringspartner for personalegruppen, der har kunnet udfordre vante måder at tænke og handle på. Samtidig har hun også selv opbygget et indgående kendskab til personalegruppen og børnene og dermed fået en dybere forståelse af, hvordan legende tilgange kan spille en meningsfuld rolle i praksis. Personalegruppen har også været med på inspirationsdage på VIA University College, Det har givet nye indsigter i forhold til, hvordan man kan gribe det legende an:
“Det giver et større udsyn at få lov til at høre om og se noget andet end den sammenhæng, man selv befinder sig i hver dag. Både i forhold til hvordan det udfolder sig i andre dagtilbud, men også hvordan det udfolder sig i skoler. Fordi vi snakker jo lige så meget udvikling, som vi snakker læring. Og leg er jo børns udviklings- og læringsrum, så det basker,” fortæller Lisbeth Dyrup Petersen.
I Randlev Børnehus er de dog ydmyge. De mener stadig, at de har meget at lære og arbejde på:
“Vi har åbnet op for legens muligheder, og der er stadig meget at gå på opdagelse i, og vi bliver aldrig færdige – heldigvis. Vi ser det ikke som noget, der har et endemål. En legende tilgang handler for mig om at gøre noget, at prøve sig frem. Der er ikke færdige løsninger klar på forhånd. Man må gå med det, som giver mening for én og bruge sin evne til at forestille sig, hvordan noget kan være,” fortæller Lisbeth.
Skt. Knuds Skole
På Skt. Knuds Skole har udskolingslærer Anette Badsberg også undersøgt, hvordan en legende tilgang til læring kan styrke hendes undervisning i engelsk og matematik i udskolingen. Det har hun gjort i tæt samarbejde med Karina Engelund fra VIA University College siden starten af 2022. Karina Engelund ville gerne sætte sin viden og erfaring om legende tilgange i spil og havde derfor brug for en legekammerat, der var frisk på at eksperimentere med det i praksis.
Levedygtige løsninger
Det var vigtigt for begge parter, at samarbejdet blev tænkt ind i Anette Badsbergs daglige undervisning med eleverne. Derfor var Karina Engelund i starten nysgerrig på, hvordan Anette Badsberg arbejder i forvejen og hvad hun godt kunne tænke sig at arbejde mere med.
Anette Badsberg var optaget af at udvikle løsninger og idéer, som kunne leve videre efterfølgende. Det måtte ikke blive noget, der bare lå og samlede støv, når samarbejdet var slut. Det skulle også kunne bruges af hendes kollegaer. I matematik tog de derfor udgangspunkt i lærebogssystemet ‘Matematrix’, som Anette Badsbergs kollegaer også bruger i deres undervisning.
Sammen udviklede Anette Badsberg og Karina Engelund idéer til, hvordan man kunne tænke mere bevægelse og elevproduktion ind i opgaverne for at gøre dem mere legende og undersøgende. Idéerne tog de med sig ind i klasselokalet, hvor de kunne afprøves i undervisningen.
Når eleverne tager undervisning i egen hånd
I engelsk fik Anette Badsbergs elever i 8. klasse til opgave selv at planlægge legende undervisning ud fra Playful Learnings principper for legende undervisning: at vove uforudsigelighed, at skabe fælles forestillinger, at insistere på meningsfuldhed.
Eleverne blev delt i grupper og fik hver to lektioner, hvor de skulle undervise i et emne og udvikle opgaver. Anette Badsberg fortæller, at eleverne tog opgaven meget seriøst og gik ivrigt i gang med at udvikle kreative måder at tænke leg ind i deres opgaver. Eleverne tog mange forskellige redskaber i brug: nogle havde lavet deres egne ’quiz og byt’-kort, nogle havde lavet en lille film og andre havde lavet en tegneserie.
Karina Engelund og Anette Badsberg evaluerede de nye tiltag og eksperimenter løbende med eleverne. Her blev det tydeligt, at eleverne værdsatte den variation i undervisningen, som de legende elementer var med til at skabe:
“Eleverne følte, at tiden gik hurtigere. Og netop det med tid, er noget, de er meget optagede af. At de både kommer op at stå og bevæger sig – men også fik tid til at sidde og fordybe sig og løse opgaver, gjorde at de glemte sig selv lidt og var mere til stede i undervisningen,” fortæller Anette Badsberg.
Evalueringen af forløbet viste også, at det var forskelligt, hvad der motiverede eleverne, ligesom det var forskelligt, hvor komfortable de hver især var i mødet med de legende elementer i undervisningen. Deres individuelle forudsætninger blev dog ikke en stopklods for deres deltagelsesmuligheder. Tværtimod. Den legende læring åbnede faktisk op for, at alle kunne være med:
“De har alle sammen en rolle i den opgave, der bliver stillet, og alle føler, at de kan bidrage med noget relevant. Det synes jeg, at legende læring skaber muligheden for, hvis man tilrettelægger det ordentligt. Det er vigtigt for elevernes selvværd – at de ikke føler, at de skal stå på tæer for at være med. Der er ofte flere måder at løse problemstillingerne på, og det gør, at alle kommer til sin ret,”
Mod til at vende tingene på hovedet
Anette Badsberg sætter stort pris på, at samarbejdet med Karina Engelund har været tæt knyttet til hverdagen i klasselokalet:
“Det har været værdifuldt for mig at have nogen udefra med i min undervisning, som har kunnet observere både inden vi startede forløbet på og undervejs. På den måde bliver det tilrettelagt efter mig – min personlighed som lærer og mine kompetencer. Karina Engelund har hurtigt luret, hvad jeg plejer at gøre og ud fra det lægge et lag på, som udfordrede mig,” fortæller Anette Badsberg.
I starten af samarbejdet var det vigtigt for Anette Badsberg, at det lå indenfor velkendte rammer. Ifølge hende kan det være forskelligt fra person til person, hvor “klar” man er til at gå i gang. Det har været vigtigt at tage små skridt, men nu har hun også opbygget erfaring og mod til at eksperimentere og tage flere chancer. Hun har fået pudset sine værktøjer af, og der er kommet nye til, så hun har modet til at udfordre sig selv og vende tingene på hovedet – også i de emner, hvor det kan være lidt sværere at tænke legende elementer ind.
“Legende undervisning kræver også, at man er legende i sit mindset. Det kræver dyb faglighed og mod til at eksperimentere med sin faglighed. Et legende mindset er ikke nødvendigvis noget, man har i forvejen eller er født med – og derfor skal man øve sig.”
Nye samarbejdsmuligheder fra 2023
Fremadrettet inviterer P+L Praxis-projektet kommuner til at indgå i udviklingsfællesskaber i perioden 2023-2026.
I et udviklingsfællesskab arbejder både undervisere og studerende fra pædagog- og læreruddannelsen tæt sammen med pædagogisk personale og lærere i dagtilbud og skoler. Her skal de sammen udforske, hvordan en legende tilgang kan styrke trivsel, udvikling og læring i hverdagen i dagplejen, vuggestuen, børnehaven eller skolen.
Et udviklingsfællesskab er et lokalt forankret samarbejde, som tager udgangspunkt i konkrete muligheder eller udfordringer i børnenes hverdag, hvor fagprofessionelle bidrager ligeværdigt til at finde gode løsninger – oftest sammen med de børn, det handler om.
Idéen med et udviklingsfællesskab er at samle pædagogiske og didaktiske ressourcer, viden og erfaringer på tværs af uddannelsesinstitutioner, skoler og dagtilbud.
Der er tale om et fællesskab, som alle de involverede parter finder værdi i at deltage i. Undervisere og studerende kommer tæt på praksis, og praksis får mulighed for at invitere en stærk faglig ressource indenfor.
Er du nysgerrig på at høre mere?
Læs mere om de nye udviklingsfællesskaber her.
Eller kontakt vores nationale projektledere for P+L Praxis:
Bodil Borg Høj
bbh@via.dk
+45 29849372
Mikael Schneider
misc1@ucl.dk
+45 40101948
Playful Learning udgiver sin tredje PlayBook
I denne udgave af PlayBook kan du blandt andet finde eksempler på legende undervisningsdesigns og få indblik i det didaktiske grundlag for en legende tilgang til læring, som er udviklet på baggrund af undervisernes erfaringer fra de sidste fire års udviklingsarbejde på pædagog- og læreruddannelsen samt efter- og videreuddannelse.
Du kan også blive klogere på hvilke principper, der er vigtige, når man har en eksplorativ tilgang til uddannelsesudvikling. Vores forskningsansvarlige Helle Marie Skovbjerg og seniorforsker Helle Hovgaard Jørgensen har lavet en legekvalitetsanalyse af de legende undervisningsdesign og sidst men ikke mindst bidrager Lasse Lykke Rørbæk fra Rambøll Management Conslutning med en artikel om hvordan og hvorfor en legende tilgang får de studerende til at føle sig mere praksisparate og øger deres studieglæde.
God læselyst!
Læs udgivelsen her
Hent udgivelsen her
EXPLO 22: På ekspedition i legen
EXPLO er Playful Learning-programmets årlige begivenhed, hvor alle deltagere fra de fire projekter, Udvikling, Forskning, Play@Heart og Leg For Dig, samles og deler viden og erfaringer på tværs.
I år var temaet ‘Ekspedition’ og de 350 dagplejemødre, pædagoger, lærere, dagtilbuds- og skoleledere, undervisere og forskere blev sendt ud for at udforske, hvad legen betyder for os mennesker gennem forskellige stadier af vores liv.
Deltagerne skulle ikke kun opleve og erfare på egen krop, men blev også inviteret ind foran lejrbålet til en samtale med Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet, der satte fokus på, hvordan legen har haft en afgørende betydning for menneskets udvikling, innovation og livskvalitet – helt tilbage fra urmenneskets tid.
Dagen blev rundet af med ‘feltstudier’ i de fire projekter. Her kunne deltagerne besøge hinandens feltstationer og få indblik i, hvordan de forskellige dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner arbejder med en legende tilgang i hverdagen samt hvad den nyeste forskning inden for feltet peger på.
Lyt til samtalen med Rane Willerslev
Se billedgalleri fra dagen
Debat: Mod til at fejle i en perfekthedskultur
Presset på unge i dag er stort, og flere og flere synes at mistrives. Perfekthedskulturen fylder, og de unge skal præstere godt i alle livets forhold – i skolen, i gymnasiet og blandt vennerne. I denne debat spørger Playful Learning, hvorfor så mange unge føler sig pressede og hvilke konsekvenser det har. Trivsel og præstationer bør kunne gå hånd i hånd, men hvordan skaber vi de bedste rammer for dette? Og hvordan styrker vi modet til at fejle blandt de unge i en tid præget af høje præstationskrav?
Paneldeltagere
Alma Tynell, forkvinde for DGS
Stefan Hermann, rektor Københavns Professionshøjskole
Kasper Hjulmand, træner for det danske fodboldlandshold
Noemi Katznelson, professor i ungdomsforskning
Tobias Heiberg, programchef Playful Learning
Lyt til hele debatten her:
Eller se den fulde optagelse af debatten her.
Debat: Lyst til at lære i folkeskolen
Heldigvis er de fleste elever i folkeskolen glade for at gå i skole. Men flere undersøgelser peger på, at skolebørns lyst til at lære synes at dale i takt med, at de bliver ældre og når op i udskolingen. Mandag Morgens undersøgelse ’Det gode børneliv – ifølge børnene’ fra 2021 viser den samme tendens: Motivationen og lysten til at lære falder i takt med at børnene når udskolingen og det er mest signifikant blandt drenge.
Sammen med paneldeltagerne, stillede vi skarpt på denne udfordring på årets Folkemøde tilbage i juni. Vi spurgte panelet, hvad der skal til for, at børn og unge trives i skolen og er motiverede for at lære. Hvorfor daler motivationen for nogle specielt i udskolingen? Hvordan skaber vi bedre rammer for børns lyst til at lære? Og sidst, men ikke mindst: Hvad siger børnene selv?
Paneldeltagere
Jonas Keiding Lindholm, Direktør for Tænketanken Mandag Morgen
Svend Brinkmann, Professor i psykologi, Aalborg Universitet
Kasper Føns, Skoleleder fra Tåsingeskolen
Katrine Evelyn Jensen, Forbundsformand, DSU
Frederik og Valdemar fra 9.A på Kongeskærskolen i Allinge
Lyt til hele debatten her:
Eller se den fulde optagelse af debatten her.
En legende lærerfaglighed
Natasja Bech blev færdiguddannet lærer fra UC SYD i 2020, hvor hun blev introduceret til legende undervisning og eksperimenterende undervisningsmiljøer. Det ledte hende til at skrive bachelorprojekt om legens muligheder for at styrke elevers naturfaglige kompetencer – en faglig interesse, som hun har taget med sig ud i sit arbejdsliv.
I denne reportage går vi helt tæt på Natasjas legende professionsfaglighed. Vi har interviewet hende om, hvordan de legende tilgange hun har mødt på sin uddannelse, præger hendes arbejdsliv som lærer på Johannesskolen på Frederiksberg. Vi besøger også hendes biologiundervisning med 8. F og spørger eleverne, hvad de synes om undervisningen, og hvad de synes generelt set kendetegner god undervisning.
Løsning Skole præsenterede legende tilgang til problemløsning
Af Mikkel Kamp
– Kom med.
Med en mikrofon i hånden inviterer to elever en kameramand – og dermed lærere, skolepædagoger og andre interesserede fra forskellige skoler, som følger med live – med på en rundtur til deres klassekammerater. De er fordelt ved en række arbejdsstationer, hvor de viser og fortæller, hvordan de har arbejdet med problemløsning på forskellige stadier i processen, fra de første undersøgelser til en færdigkonstrueret model.
Eleverne har med udgangspunkt i FN’s 4. verdensmål om kvalitetsuddannelse undersøgt to store udfordringer for skolebørn i det sydamerikanske land Bolivia, nemlig at få strøm til skolerne og at give alle børn mulighed for at gå i skole. Eleverne har selv valgt emnet efter at have læst artikler om det.
Værterne guider kameraet hen til en gruppe på tre elever, der er samlet om en computer.
– Vi er i gang med at undersøge, hvilke udfordringer der er i skolerne i Bolivia, fortæller en af eleverne.
I skolens ‘Innotek’ som er en kombination af et bibliotek, et makerspace og et PlaySpace – er to andre grupper nået et trin længere i processen.
– Vi er i gang med at få ideer til at løse problemer med manglende strøm i skolerne, fortæller en elev, mens kammeraterne viser skitser til en vindmølle, der skal løse problemerne med den manglende strøm. Senere i rundvisningen når værterne frem til grupper, som står klar med prototyper af skoler med vindmøller, man kunne bygge i Bolivia. De er lavet med lasercutter.
Legen giver ekstra dimension
Vi er på Løsning Skole mellem Horsens og Vejle. Skolen har besøg af 5. klasse fra Varnæs Skole ved Aabenraa. De sønderjyske elever har samarbejdet med 6. b fra Løsning om projektet, de netop har fortalt om til web-eventen Knowledge Forum, som Play@Heart afholdt den 28. april. Her fortalte projektets 12 skoler omverdenen om, hvordan de arbejder med leg og teknologi i Play@Heart.
Da Løsning Skole før sommerferien søgte om at komme med i projektet, havde man allerede planer om at lave et makerspace, og pludselig var der mulighed for at ryste posen og i endnu højere grad få legedimensionen ind ved at deltage i projektet, og også gøre det til et PlaySpace. Det var attraktivt, fortæller Bente Grube Bennetzen, som er lærer og kulturvejleder på Løsning Skole.
– Vi vil inddrage legen, som eleverne i forvejen dyrker derhjemme, i undervisningen, fordi leg giver en ekstra dimension til den klassiske didaktik, siger hun.
For den lille Varnæs Skole ved Aabenraa var motivationen for at deltage primært at skabe flere veje til læring, fortæller skoleleder Morten Gaardsvig Buchard.
– Børn lærer på forskellige måder. For eksempel lærer nogle bedst ved at have noget i hænderne og arbejde med det. Det får vi bedre mulighed for med denne tilgang, siger han.
Skolelederen kalder det en bonus, at skolen gennem projektet kunne udvikle sin teknologiforståelse.
– Vi var ikke med fremme på beatet, men nu har vi fået en god mulighed for at hoppe på toget, siger han.
Inddrager børneperspektivet
På Løsning Skole arbejder Bente Grube Bennetzen og hendes kolleger med at kombinere teknologiforståelse og leg. Det foregår blandt andet ud fra principperne i den såkaldte ”engineering design process”, som eleverne også brugte, da de viste deres projekt frem for kameraet.
Metoden sikrer, at eleverne er undersøgende og selv identificerer problemer, de senere designer løsninger på. I nogle tilfælde kan timerne være næsten uden styring – helt i legens ånd. Eleverne kan for eksempel få en robot i hånden og blive bedt om at undersøge dens muligheder og begrænsninger.
– Vi ved derfor ikke altid, hvor ender. Eleverne bestemmer selv, hvordan de vil gribe det an, så på den måde får vi også inddraget børneperspektivet, hvilket i det hele taget er afgørende for os. Børnene er eksperter i at undervise andre børn, siger Bente Grube Bennetzen og tilføjer, at eleverne langt fra altid kommer i mål med deres projekter, fordi processen i stedet bliver den overraskende faktor.
Myndiggør eleverne
Løsning skole har de seneste år udvidet sin maskinpark med blandt andet en lasercutter, en bredformatprinter, en vinylbukker og 3D-printere.
Det er et vigtigt princip, at elever og lærere har let adgang til redskaber og teknologier, når de har brug for det. Fleksibilitet og mobilitet skal være nøgleordene. Det skal ikke planlægges flere uger i forvejen, siger Bente Grube Bennetzen og peger på nogle grønne plader, som står fremme. De bruges som minigrenscreen til film.
– Eleverne skal kunne bruge de redskaber og teknologier, som passer til det, de arbejder med, og det de vil lave. Om det er analogt eller digitalt er lige meget. De skal vide, hvordan redskaberne virker, og hvad de kan bruge dem til, siger hun og tilføjer, at der ligger en myndiggørelse af eleverne i, at de finder ud af, hvordan redskaberne virker.
– De bliver producenter i stedet for forbrugere, siger hun.
For lærerne kræver den legende tilgang, at de er ekstremt bevidste om at tage udgangspunkt i eleverne. Det betyder, at lærerne i stedet for at styre undervisningen har en mere faciliterende rolle.
– Vi skal være bevidste om sprogets metodik i forhold til legens kvalitet. Vi skal kunne tale fagligt om det, når eleverne for eksempel forestiller sig noget, som de bagefter fremstiller. Vi skal kunne beskrive legen, og det øver vi os på, siger Bente Grube Bennetzen.
De studerendes perspektiv på legende undervisning
Vi har interviewet Sandra Andersen fra pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og Rikke Christiansen fra læreruddannelsen på Professionshøjskolen Absalon. Vi har spurgt dem til deres oplevelser af legende undervisning. Hvad fungerer godt, og hvad gør ikke? Kommer den faglige viden mere ind under huden end ved andre former for undervisning? Og hvad tager de med sig i deres praktikforløb og deres kommende praksis som pædagog og lærer.
Vi har stillet vores gæster de samme spørgsmål og har fået perspektiver fra de to professionsuddannelser, som vi har samlet til dig i forskellige temaer i det her afsnit.