Debat: Mod til at fejle i en perfekthedskultur

Presset på unge i dag er stort, og flere og flere synes at mistrives. Perfekthedskulturen fylder, og de unge skal præstere godt i alle livets forhold – i skolen, i gymnasiet og blandt vennerne. I denne debat spørger Playful Learning, hvorfor så mange unge føler sig pressede og hvilke konsekvenser det har. Trivsel og præstationer bør kunne gå hånd i hånd, men hvordan skaber vi de bedste rammer for dette? Og hvordan styrker vi modet til at fejle blandt de unge i en tid præget af høje præstationskrav? 

Paneldeltagere

Alma Tynell, forkvinde for DGS  

Stefan Hermann, rektor Københavns Professionshøjskole

Kasper Hjulmand, træner for det danske fodboldlandshold   

Noemi Katznelson, professor i ungdomsforskning  

Tobias Heiberg, programchef Playful Learning

 

Lyt til hele debatten her:

Eller se den fulde optagelse af debatten her.


Debat: Lyst til at lære i folkeskolen

Heldigvis er de fleste elever i folkeskolen glade for at gå i skole. Men flere undersøgelser peger på, at skolebørns lyst til at lære synes at dale i takt med, at de bliver ældre og når op i udskolingen. Mandag Morgens undersøgelse ’Det gode børneliv – ifølge børnene’ fra 2021 viser den samme tendens: Motivationen og lysten til at lære falder i takt med at børnene når udskolingen og det er mest signifikant blandt drenge. 

Sammen med paneldeltagerne, stillede vi skarpt på denne udfordring på årets Folkemøde tilbage i juni. Vi spurgte panelet, hvad der skal til for, at børn og unge trives i skolen og er motiverede for at lære. Hvorfor daler motivationen for nogle specielt i udskolingen? Hvordan skaber vi bedre rammer for børns lyst til at lære? Og sidst, men ikke mindst: Hvad siger børnene selv?   

Paneldeltagere

Jonas Keiding Lindholm, Direktør for Tænketanken Mandag Morgen

Svend Brinkmann, Professor i psykologi, Aalborg Universitet

Kasper Føns, Skoleleder fra Tåsingeskolen

Katrine Evelyn Jensen, Forbundsformand, DSU

Frederik og Valdemar fra 9.A på Kongeskærskolen i Allinge

 

Lyt til hele debatten her:

Eller se den fulde optagelse af debatten her.


En legende lærerfaglighed

Natasja Bech blev færdiguddannet lærer fra UC SYD i 2020, hvor hun blev introduceret til legende undervisning og eksperimenterende undervisningsmiljøer. Det ledte hende til at skrive bachelorprojekt om legens muligheder for at styrke elevers naturfaglige kompetencer – en faglig interesse, som hun har taget med sig ud i sit arbejdsliv.

I denne reportage går vi helt tæt på Natasjas legende professionsfaglighed. Vi har interviewet hende om, hvordan de legende tilgange hun har mødt på sin uddannelse, præger hendes arbejdsliv som lærer på Johannesskolen på Frederiksberg. Vi besøger også hendes biologiundervisning med 8. F og spørger eleverne, hvad de synes om undervisningen, og hvad de synes generelt set kendetegner god undervisning.


Løsning Skole præsenterede legende tilgang til problemløsning

Af Mikkel Kamp

– Kom med.

Med en mikrofon i hånden inviterer to elever en kameramand – og dermed lærere, skolepædagoger og andre interesserede fra forskellige skoler, som følger med live – med på en rundtur til deres klassekammerater. De er fordelt ved en række arbejdsstationer, hvor de viser og fortæller, hvordan de har arbejdet med problemløsning på forskellige stadier i processen, fra de første undersøgelser til en færdigkonstrueret model.

Eleverne har med udgangspunkt i FN’s 4. verdensmål om kvalitetsuddannelse undersøgt to store udfordringer for skolebørn i det sydamerikanske land Bolivia, nemlig at få strøm til skolerne og at give alle børn mulighed for at gå i skole. Eleverne har selv valgt emnet efter at have læst artikler om det.

Værterne guider kameraet hen til en gruppe på tre elever, der er samlet om en computer.

– Vi er i gang med at undersøge, hvilke udfordringer der er i skolerne i Bolivia, fortæller en af eleverne.

I skolens ‘Innotek’ som er en kombination af et bibliotek, et makerspace og et PlaySpace – er to andre grupper nået et trin længere i processen.

– Vi er i gang med at få ideer til at løse problemer med manglende strøm i skolerne, fortæller en elev, mens kammeraterne viser skitser til en vindmølle, der skal løse problemerne med den manglende strøm. Senere i rundvisningen når værterne frem til grupper, som står klar med prototyper af skoler med vindmøller, man kunne bygge i Bolivia. De er lavet med lasercutter.

Legen giver ekstra dimension

Vi er på Løsning Skole mellem Horsens og Vejle. Skolen har besøg af 5. klasse fra Varnæs Skole ved Aabenraa. De sønderjyske elever har samarbejdet med 6. b fra Løsning om projektet, de netop har fortalt om til web-eventen Knowledge Forum, som Play@Heart afholdt den 28. april. Her fortalte projektets 12 skoler omverdenen om, hvordan de arbejder med leg og teknologi i Play@Heart.
Da Løsning Skole før sommerferien søgte om at komme med i projektet, havde man allerede planer om at lave et makerspace, og pludselig var der mulighed for at ryste posen og i endnu højere grad få legedimensionen ind ved at deltage i projektet, og også gøre det til et PlaySpace. Det var attraktivt, fortæller Bente Grube Bennetzen, som er lærer og kulturvejleder på Løsning Skole.
– Vi vil inddrage legen, som eleverne i forvejen dyrker derhjemme, i undervisningen, fordi leg giver en ekstra dimension til den klassiske didaktik, siger hun.
For den lille Varnæs Skole ved Aabenraa var motivationen for at deltage primært at skabe flere veje til læring, fortæller skoleleder Morten Gaardsvig Buchard.
– Børn lærer på forskellige måder. For eksempel lærer nogle bedst ved at have noget i hænderne og arbejde med det. Det får vi bedre mulighed for med denne tilgang, siger han.
Skolelederen kalder det en bonus, at skolen gennem projektet kunne udvikle sin teknologiforståelse.
– Vi var ikke med fremme på beatet, men nu har vi fået en god mulighed for at hoppe på toget, siger han.

Inddrager børneperspektivet

På Løsning Skole arbejder Bente Grube Bennetzen og hendes kolleger med at kombinere teknologiforståelse og leg. Det foregår blandt andet ud fra principperne i den såkaldte ”engineering design process”, som eleverne også brugte, da de viste deres projekt frem for kameraet.
Metoden sikrer, at eleverne er undersøgende og selv identificerer problemer, de senere designer løsninger på. I nogle tilfælde kan timerne være næsten uden styring – helt i legens ånd. Eleverne kan for eksempel få en robot i hånden og blive bedt om at undersøge dens muligheder og begrænsninger.
– Vi ved derfor ikke altid, hvor ender. Eleverne bestemmer selv, hvordan de vil gribe det an, så på den måde får vi også inddraget børneperspektivet, hvilket i det hele taget er afgørende for os. Børnene er eksperter i at undervise andre børn, siger Bente Grube Bennetzen og tilføjer, at eleverne langt fra altid kommer i mål med deres projekter, fordi processen i stedet bliver den overraskende faktor.

Myndiggør eleverne

Løsning skole har de seneste år udvidet sin maskinpark med blandt andet en lasercutter, en bredformatprinter, en vinylbukker og 3D-printere.
Det er et vigtigt princip, at elever og lærere har let adgang til redskaber og teknologier, når de har brug for det. Fleksibilitet og mobilitet skal være nøgleordene. Det skal ikke planlægges flere uger i forvejen, siger Bente Grube Bennetzen og peger på nogle grønne plader, som står fremme. De bruges som minigrenscreen til film.
– Eleverne skal kunne bruge de redskaber og teknologier, som passer til det, de arbejder med, og det de vil lave. Om det er analogt eller digitalt er lige meget. De skal vide, hvordan redskaberne virker, og hvad de kan bruge dem til, siger hun og tilføjer, at der ligger en myndiggørelse af eleverne i, at de finder ud af, hvordan redskaberne virker.
– De bliver producenter i stedet for forbrugere, siger hun.
For lærerne kræver den legende tilgang, at de er ekstremt bevidste om at tage udgangspunkt i eleverne. Det betyder, at lærerne i stedet for at styre undervisningen har en mere faciliterende rolle.
– Vi skal være bevidste om sprogets metodik i forhold til legens kvalitet. Vi skal kunne tale fagligt om det, når eleverne for eksempel forestiller sig noget, som de bagefter fremstiller. Vi skal kunne beskrive legen, og det øver vi os på, siger Bente Grube Bennetzen.


De studerendes perspektiv på legende undervisning

Vi har interviewet Sandra Andersen fra pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og Rikke Christiansen fra læreruddannelsen på Professionshøjskolen Absalon. Vi har spurgt dem til deres oplevelser af legende undervisning. Hvad fungerer godt, og hvad gør ikke? Kommer den faglige viden mere ind under huden end ved andre former for undervisning? Og hvad tager de med sig i deres praktikforløb og deres kommende praksis som pædagog og lærer.

Vi har stillet vores gæster de samme spørgsmål og har fået perspektiver fra de to professionsuddannelser, som vi har samlet til dig i forskellige temaer i det her afsnit.


Playful Learning på Folkemødet

Trivsel, leg og læring

I år springer Børne- og Ungescenen ud for første gang på Folkemødet med temaet trivsel, leg og læring. Bag scenen står LEGO Fonden, Ole Kirk’s Fond, Gerlev Idrætshøjskole og Playful Learning-programmet. Ud fra et fælles ønske om at inddrage børn og unge mere aktivt i Folkemødet, er 265 kvm2 på Kæmpestranden i Allinge forvandlet til et univers, der danner rammen om debatter, events og legeaktiviteter.

Sofie Linde skal styre debatterne og være vært for børn, unge og voksne, når de sammen tager fat om emner, der berører børn og unges liv på godt og ondt.

Playful Learnings to debatter, Lyst til at lære i folkeskolen og Mod til at fejle i en perfektshedskultur foregår fredag d. 17. juni.

Lyst til at lære i folkeskolen

Skolebørns lyst til at lære synes at dale i takt med, at de bliver ældre og når udskolingen. Vi stiller skarpt på denne udfordring og spørger vores panel, hvad der skal til for, at skolebørn trives i skolen og er motiverede for at lære.

Mød vores panel: Svend Brinkmann, Katrine Evelyn Jensen, Jonas Keiding Lindholm, Kasper Føns og elever fra Kongeskærskolen i Allinge.

 

Mod til at fejle i en perfekthedskultur

Hvordan styrker vi unges mod til at fejle i en præstationsfokuseret verden med et utal af muligheder? Presset på unge i dag er stort, og flere og flere synes at mistrives. Perfekthedskulturen fylder, og de unge skal præstere godt i alle livets forhold- i skolen, på gymnasiet og blandt vennerne.

Mød vores panel: Mød vores panel: Kasper Hjulmand, Alma Tynell, Stefan Hermann, Noemi Kaztnelson og Helle Marie Skovbjerg.

 

Vi skal også lege…

Nulfejlskulturen hærger – vi udfordrer den i et sjovt format, hvor der er plads til at fejle. Mia Lyhne er vært, når vi inviterer dig til PowerPoint-karaoke – en improvisationsleg, hvor vi hylder det uforberedte, uforudsigelige og overraskende! Kom og tag del i den befriende oplevelse det er at fejle uden konsekvenser. 

 

Hvor og hvornår?

Vi håber at se dig fredag d. 17. Juni på Børne- og Ungescenen, som du finder på J32 – Kæmpestranden. Vores events afholdes i følgende tidsrum:

13.30-14.15: Lyst til at lære (debat)

16:00-16.45: Mod til at fejle (debat)

17.00-17.45: Powerpoint Karaoke med Mia Lyhne

 

Find også vores events i programmet for Folkemødet 2022 her.

Læs hele pressemeddelelsen for Børne- og Ungescenen her.


Hertuginden af Cambridge besøger Playful Learning-programmet

Det er ikke ligefrem hver dag, at der kommer royalt besøg på landets professionshøjskoler. Og da slet ikke fra udlandet. Derfor var det en række stolte pædagogstuderende og undervisere fra Københavns Professionshøjskole, der sammen med ledelsen i Playful Learning, bød Hertuginde Catherine af Cambridge indenfor i PlayLab på Campus Carlsberg tirsdag d. 22. februar.  

Hertuginden var på besøg for at lære mere om Playful Learnings arbejde med at styrke børns udvikling og trivsel. På besøget fik Hertuginden indblik i, hvordan Playful Learning har etableret et nationalt udviklingsprogram, der arbejder med pædagogisk udvikling baseret på legens kvaliteter.

Under besøget deltog Hertuginden i selve undervisningen med de pædagogstuderende. Lektor Mikkel Høgsbro fra pædagoguddannelsen, havde tilrettelagt en undervisningsaktivitet, som hedder ’Utopiske institutioner’.

– Vores pædagogstuderende fik til opgave at bygge deres bud på en drømmeinstitution. Det kræver, at de både trækker på deres faglige viden og deres erfaringer fra praktikforløb – og samtidig tør at slippe fantasien løs, forklarede Mikkel Høgsbro, der oplevede en britisk hertuginde, der var meget engageret i undervisningen.

– Hertuginden var særligt interesseret i legens position i dansk pædagogisk tradition, og hvad det betyder for de studerende at opleve undervisning på denne særlige måde. Hun var meget fascineret af deres kreativitet og fantasi – og af deres evne til at reflektere over deres professionsfaglighed. 

De studerende var da også mødt ind til undervisning, som foregik lidt anderledes end sædvanligt, men var overrasket over Hertugindens nærvær.

– Hun var oprigtigt interesseret i at lære noget og virkede nysgerrig på at høre vores perspektiver. Vi var nervøse for at det ville være en meget formel situation, men det lagde en god stemning for besøget, da hun valgte at tage rutsjebanen ned i underetagen. Hun var naturlig, behagelig og lyttende at være i selskab med, fortalte Frederikke Holm, studerende på pædagoguddannelsen. Hendes medstuderende Ida Marie Petersen fortalte videre:

– Vi blev overraskede over, at hun spurgte ind til, hvorfor vi har valgt at uddanne os til pædagoger. Det havde vi ikke forberedt os på, men en af vores medstuderende var hurtig til at svare, at hans egen opvækst havde inspireret ham til det. Hun tog sig tid til at høre alle ved bordet.

Besøget i PlayLab skulle inspirere til nye initiativer på Royal Foundations Centre for Early Childhood i England, som blev etableret i 2021 og fokusere på at skabe en gladere og sundere verden for de yngste børn. ¨

Det var en helt særlig oplevelse for alle, der deltog i besøget at møde Hertuginden og opleve hendes store engagement i Playful Learnings faglige sag og arbejde med pædagoguddannelsen.


Udvikling af PlaySpaces i Play@Heart

Ved Play@Hearts første seminar tog vi de 12 deltagende skoler med på en rejse hvor fokus var på børneperspektiver og legende læringsmiljøer. Over to dage deltog skolerne i workshops, der skulle inspirere dem til forskellige veje ind i en forståelse af det legende som indgang til teknologiforståelse.

Mærk stemningen  i videoen herover.


Mød vores næst nyeste skud på stammen, Play@Heart!

Legen er børns naturlige måde at lære på – både når det foregår i klasselokalet, på legepladsen eller på digitale platforme. I legen undersøger, konstruerer og tester børn virkeligheden, både når den udspiller sig i fysiske og digitale miljøer. Men hvad der er helt naturligt for børn, når de leger med ler, sand eller klodser skal også gælde, når det kommer til digitale teknologier. For at undersøge børns kompetencer udi teknologi, har landets seks professionshøjskoler sammen med LEGO Fonden initieret Play@Heart, som er en indsats under det samlede Playful Learning-program.

Play@Heart vil udforske hvordan legende tilgange kan bidrage til børns læring om og med teknologi. Indsatsen vil indlede en pædagogisk udforskningsekspedition, hvor lærere, skoleledelser og kommunale skoleforvaltninger i fællesskab undersøger sammenspillet mellem børns kreative leg med digitale teknologier, læring og udvikling. Indsatsen kommer til at udspille sig på minimum 12 skoler fordelt over hele landet, hvor man arbejder med legens kvaliteter og teknologiforståelse som hjørnesten i det pædagogiske fundament.

Hvis vi stiller det skarpt op, er teknologien vores adgang til meget af verden omkring os. Der er ingen tvivl om, at børn har brug for kompetencer til både at forstå og anvende teknologi på en hensigtsmæssig måde. De skal være mere end passive forbrugere, og kunne træffe bevidste valg og fravalg. Det drejer sig med andre ord om myndiggørelse og dannelse i et hyperdigitaliseret samfund. Det glæder mig, at Play@Heart sætter fokus på netop dette, og ikke mindst at de gør det i børnehøjde. Indimellem glemmer vi voksne, at verden ser anderledes ud, når man er ung eller barn – særligt i forhold til teknologi – og i mine øjne har Danmark brug for initiativer, der kan vise os veje til, hvordan vi kan arbejde med børns medie- og teknologikompetencer med en forståelse for den verden, børn lever i. Her er legen helt central, og jeg er spændt på at følge et så omfattende og ambitiøst projekt i de kommende år.

— STINE LIV JOHANSEN

Formand for Medierådet for Børn og Unge og lektor, ph.d. i børns medier

Play@Hearts indsats inviterer skolernes pædagogiske personale til at udforske kreative læringsmiljøer, teknologiforståelse og legens potentiale i forhold til børns læringsmiljøer. Indsatsen kommer også til at etablere nyskabende og utraditionelle læringsmiljøer i samarbejde med de deltagende skoler, kaldt “PlaySpaces”, hvor både børn og voksne kan lege, eksperimentere, lære og være kreative med teknologi. De fælles erfaringer fra de 12 deltagende skolers dybdegående eksperimenter vil blive delt og udbredt på tværs af landets kommuner, og erfaringerne vil også blive bragt i spil som inspiration til forsøgsfaget; teknologiforståelse.

Play@Heart projektet er unikt, fordi det fokuserer på, at børns leg og konstruktion med teknologi, er det der skal bane vejen for at de kan begå sig i en digitaliseret verden.

Vi glæder os til at dele Play@Hearts erfaringer med jer!

Hvis du vil høre mere om Play@Heart eller deltagelsesmuligheder, kontakt da projektledelsen:

Andreas Binggeli anbi@kp.dk og Rune Schou Ruos@via.dk

Hør vores podcast


Hver gang du leger, bliver du lidt mere modig, end du var før

Legen kan stå selv

Helle Marie Skovbjerg er optaget af, hvad legen er, og hvordan den udfolder sig. Hun vil udvide forskningsfeltet for leg og ikke mindst bidrage til at legeforskningen placeres som et stærkere selvstændigt forskningsfelt. Et forskningsfelt, der med hendes ord, bidrager til vores grundlæggende forståelse af, hvad det vil sige at være menneske.

Som forskningsleder i Playful Learning-programmets forskningsudvidelse er hun optaget af forbindelserne mellem leg og læring, som hun opfatter som forbundne elementer – og absolut ikke som hinandens modsætninger. Helle Marie Skovbjerg insisterer på en balance mellem leg og læring, så vi ikke ender et sted, hvor legen ikke må have noget med læring at gøre, eller hvor legen bliver slave for læring og udgrænses. Playful Learning Research skal bidrage til dybere forståelse af, hvordan vi lærer gennem leg og til, hvordan lærere og pædagoger kan bringe legen i spil i deres faglighed og dermed kvalificere den faglige tilgang til leg yderligere.

At tale om leg, er som at holde fast om en jellycake
Når vi taler om leg, kan det være vanskeligt at nå frem til en fælles forståelse af, hvad det er vi mener. Begrebet leg har en masse medbetydninger og tillader stort fortolkningsrum. Helle Marie Skovbjerg forstår trangen til at ville kapsle legen ind som begreb, når vi stædigt higer efter at finde et fælles afsæt for det pædagogiske arbejde med legen, men insisterer på, at vi undgår at blive for kontante, når vi sprogliggør legens erfaringer.

Vi risikerer nemlig at instrumentalisere legen og dermed ødelægge selve det fænomen, vi er optagede at arbejde med. Legens sprog må derfor have en nænsomhed over sig. Når vi taler om legen, kan vi for eksempel låne fra poesiens sprog, så vi kan favne legens erfaringer uden at smadre legen. Hendes pointe er, at legen er flydende og mangefacetteret. Legen kan med andre ord ikke sættes på formel.

Selv låner hun jellycaken som metafor for legen. Den kitchede kages porøse og blævrede materialitet er for Helle Marie Skovbjerg symbolet på legens skrøbelighed. Når vi har med legen at gøre, skal vi kunne holde om vores erfaringer – uden at holde for fast og komme til at smadre dem. Ganske som at holde om en jellycake.

Når vi taler om leg, skal vi forestille os, at vi står med en buddingagtig masse mellem hænderne. Hænderne er metafor for vores sprog, som må holde så nænsomt om kagen som overhovedet muligt, for ikke at smadre den, men trods alt er villig til at prøve at tage om den. For Helle Marie Skovbjerg er det dét, der kendetegner hendes forskningspraksis – og det er den måde, hun anbefaler, at vi sammen omgås legen på, når vi vil bringe mere leg ind i vores professionelle faglighed.

Hendes erfaring har nemlig vist hende, at vi har tendens til at have et brutalt sprog, der udgrænser og forfladiger erfaringerne med leg. Helle Marie Skovbjerg er derfor hele tiden på jagt efter sprog, der kan muliggøre nænsomhed i omgangen med leg, så vi kan få sans for fænomenet i alle dets dele og komplekse afkroge.

De voksnes mod til leg

Hver gang du leger, bliver du lidt mere modig end du var før. Leg er ikke nødvendigvis knyttet til særlige situationer eller aktiviteter. Legen kan være en særlig tilgang til livet.

Helle Marie Skovbjerg beskriver det som at have en legende attitude. Børn har det umiddelbart mere intuitivt, men voksne har og kan opøve legende omgang med flere aspekter af tilværelsen. Det drejer sig om en særlig måde at møde sine omgivelser på. I stedet for altid at vælge det selvfølgelige, kan vi øve os i at være legende i omgangen med det, vi står overfor.

Gennem den legende tilgang kan vi blive særligt opmærksomme på at skabe yderligere meningsfuldhed i de situationer, vi indgår i. Vi kan med andre ord øve os i at være nysgerrige på at skabe ‘mer-mening’, som Helle Marie Skovbjerg kalder det. Hun oplever selv, at verden åbner sig og bliver større, når hun selv tager den attitude på sig. Hun bliver overrasket over, hvem hun selv er, og hvem de andre er, når hun møder nogen med en legende attitude. Hun iagttager, hvordan hun er med til at åbne deres verden, ligesom de er med til at åbne hendes. Helle Marie Skovbjerg peger på, at hvis du skal møde verden med en legende attitude, må du undgå pindsvinetilgangen, hvor du stritter imod. Det kræver mod til at sige ja og spørge; hvad kunne der ske her? Du skal være villig til at sætte dig selv på spil, og netop den type af attitude kræver mod og åbenhed – og grundlæggende tillid til, at det hele nok skal gå.

Hver gang du leger, træner du og vedligeholder du dit legemod.

Lyt med i vores podcast

I Playful Learning Podcast giver Helle Marie Skovbjerg sit syn på legens betingelser i daginstitutioner og skoler i en tid med læringsmål og læreplaner, ligesom hun folder sine fire legestemninger ud.