Nyt afsnit af Playful Learning-podcast med Lene Tanggaard

Lene Tanggaard er en af landets fremtrædende stemmer inden for kreativitet og læring og i denne podcast giver hun sit skarpe blik på forholdet mellem leg, kreativitet og læring.

Vi taler om, hvorfor legen er en central del af en kreativ proces, og hvordan leg og kreativitet spiller ind i forhold til faglighed og trivsel.

Vi kommer ind på begreber som læringsglemsel, pædagogisk takt og detours og vender dikotomien mellem leg og læring.


Nyt afsnit af Playful Learning-podcast med Rikke Toft Nørgård

Rikke forsker i playful learning på videregående uddannelser og er optaget af, hvordan legens kvaliteter meningsfuldt inddrages i undervisning.

I vores samtale gransker vi legende tilgange i videregående uddannelse, og hvordan vi kan rykke tættere på at udvikle en signaturpædagogik for en legende tilgang til læring.


Utopiske konstruktioner

Foretrækker du at lytte til artiklen:

I daginstitutionen Vilde Pingviner er gulvet lavet af trampoliner, så børnene kan lege vildt og i institutionen Rumraketten bliver legen vægtløs, når raketten sætter kursen mod stjernerne. Det er studerende på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole, der har skabt rammerne for de vilde og vægtløse lege. De har nemlig bygget modeller af Utopia-institutioner af bl.a. pap, klodser og fjer, og det har bragt dem tættere på forståelsen af centrale pædagogiske begreber.

-I skal konstruere den umanerligt lækre institution, hvor der er plads til alle tænkelige æstetiske udtryksformer, siger underviser Mikkel Høgsbro, da han sætter de studerende i gang. Jeg vil se noget almindeligt, og noget ekstraordinært, men også noget fuldstændigt vildt, vovet, vanvittigt, visionært og voldsomt.

Temaet for studiedagen er æstetiske udtryksformer og leg. Undervisningen er tilrettelagt med inspiration fra konstruktionslege og finder sted i PlayLab på Campus Carlsberg. PlayLab er et lokale der er indrettet, så det inviterer til legende tilgange til læring. Lokalet summer af energi og fokuserede dialoger. “Limpistolen er klar! Hvem har abesnottet?” lyder det fra den del af lokalet, hvor piberensere, byggeklodser, kulørt karton, bånd og balloner er til rådighed som byggematerialer.

I byggeprocessen ryger der også en anden type spørgsmål hen over bordene: “Er cykling en æstetisk udtryksform? Hvad nu hvis de leger hund? Eller med spøgelsesvand og magneter?” De studerende er nemlig optagede af at forstå, hvad en æstetisk udtryksform kan være, og hvordan deres observationer fra praktikken kan forbindes til det faglige begrebsapparat, de tidligere på morgenen er blevet introduceret til.

Der bliver kaldt på Mikkel, når det bliver svært at koble erfaringer og teori, og Mikkel stiller afklarende og drilske spørgsmål tilbage. De studerende skal nemlig ikke have de nemme svar serveret. De er i gang med at konstruere deres egen forståelse af, hvad æstetiske udtryksformer kan være gennem livtag med teoretiske begreber og erfaringer fra praktikken. Resultatet af den fælles konstruktionsleg er en række Utopia-institutioner, som skal indgå i en udstilling i PlayLab’et.

Vi roder med begreberne

-I almindelig undervisning, får du en masse teori serveret i PowerPoint-oplæg, siger Monique Kærly, som er studerende på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Det kan godt være, at du kan huske en masse begreber bagefter, men det er ikke sikkert, du overhovedet har forstået betydningen af dem.

Monique oplever, at man som studerende hurtigere kobler fra, når der er tavle-undervisning på skemaet. Det er helt uforpligtende at sætte sig bagerst i lokalet, skrive underviserens stikord ned og genbruge dem i en eksamenssituation. Men det giver ikke den robuste forståelse, som betyder, at den nye viden bliver en del af den studerendes forståelses- og handleberedskab.

-Der er mange begreber, der aldrig sætter sig fast, men når jeg har afprøvet det og mærket det, er jeg klar til at gå ud og bruge det i praksis, siger hun.

Marcus Philipsen er medstuderende og helt enig i, at det er afgørende, at de studerende får mulighed for at arbejde aktivt med viden og at den sættes ind i en relevant sammenhæng.

-Når jeg får serveret teoretisk viden af en underviser, er det ofte svært for mig at placere den i en sammenhæng, siger Marcus. Det giver mening for mig, når jeg kan bruge den viden jeg får i praksis og det kan jeg, når jeg sidder og roder med nogle begreber og arbejder med at skabe noget fysisk sammen med andre.

Det lagrer sig i kroppen

Cicilie Martins går på samme hold, og hun lægger vægt på, at de skabende og legende elementer i undervisningen er med til at lagre faglige begreber og forståelser i kroppen, så hun kan tage dem med sig videre.

-Du husker det simpelthen bedre, siger hun. Jeg kan f.eks. forbinde begreber som æstetiske udtryksformer til en konkret begivenhed, for jeg kan huske, at det var den gang, vi byggede Utopia-institutioner.  Jeg ved også, hvad det her begreb handler om, for jeg har selv mærket det. Begrebet bliver ligesom arbejdet mere ind i dig.

Konstruktionslegen giver et kropsligt forankringspunkt for den nye viden, men bidrager også til at bearbejde og forbinde viden med de studerendes egne følelser og sansninger.

-Når vi sidder med noget i hænderne, så bruger vi alle vores sanser og får koblet egne følelser og erfaringer sammen med det faglige. Og det er vigtigt, understreger Marcus.

Flere adgange til erkendelse

Mikkel Høgsbro er netop optaget af, at undervisning tilrettelagt som konstruktionsleg eller andre legende tilgange både involverer de kognitive, affektive og kropslige sider af den studerende i læreprocessen, og at de studerende dermed får flere adgange til erkendelse.

-Der er et dannelsesaspekt involveret i at arbejde med legende tilgange. Den studerende møder ikke kun det faglige indhold, men møder også sig selv i processen gennem alle de følelser, der kan være involveret i at være i uforudsigelige og kreative forløb, siger Mikkel Høgsbro. De lærer at håndtere de følelser og at indgå i relationer med andre.

Mikkel Snorre Wilms Boysen, som er seniorforsker i Playful Learning-programmet, peger på at legende tilgange til undervisning også involverer mulighed for at udtrykke sig på andre måder end gennem det diskursive sprog:

-Det diskursive sprog har nogle begrænsninger i forhold til at udtrykke paradokser, dilemmaer og følelser – alt det ikke-fuldendte og uudsigelige f.eks. hvordan man skaber og forvalter relationer, som er noget af det vigtigste for lærere og pædagoger.

Når man arbejder med mere legende og æstetiske processer, åbner det for muligheden for, at den studerende møder det faglige indhold på flere forskellige måder, og at den studerende kan give udtryk for det, der ikke umiddelbart kan samles eller ordnes i et helstøbt diskursivt udtryk.

Legens fjolleri

Det kan imidlertid være udfordrende for de studerende at indgå i undervisning med legekvaliteter, som bryder med de mere velkendte udtryks- og tilrettelæggelsesformer.

-De første gange jeg deltog i undervisning, der var legende, tænkte jeg, at det kan jeg slet ikke få mig selv til at gøre. Nu gør man det jo bare, uanset hvor fjollet det ser ud. Vi står alle sammen i samme position, fortæller Cecilie.

Når først man som studerende har overskredet den barriere, kan legens fjolleri også opleves som et befriende element, som gør det muligt at eksperimentere og afprøve nye veje.

-Man kan gøre, som det passer en og man behøver ikke være perfekt. Alle deltager på lige fod og alle laver noget fjollet og på den måde er man fælles om det, supplerer Monique.

Fjolleriet bliver således en adgangsbillet til at overskride grænser og afprøve muligheder. Institutionen Rumraketten, som tager børnene med på ture i universet, bliver nok ikke realiseret, men Monique understreger, at Utopia-institutionen rejser gode spørgsmål til indretningen af de studerendes nuværende praktikinstitutioner. Kunne vi gøre det på en anden måde? Kunne vi involvere børnene i indretningen?

-Vi udvider mulighedsfeltet, når vi installerer legens “som om” i undervisningen, siger Mikkel Høgsbro.

Legens fjolleri eller fantasifuldhed kan være en vigtig ressource i undervisningen, fordi den er ufarlig og tillader at alle kan være med, når den første barriere er overskredet.

At begrunde sine didaktiske valg

For underviseren kan legens fjolleri indimellem opleves som en udfordring. Undervisning med legekvaliteter forstyrrer nemlig mere akademiske måder at forstå uddannelse på, og derfor skal underviseren, der vælger den legende vej, kunne argumentere for sine valg – både overfor sig selv, kollegaer og studerende.

Mikkel kan nogle gange blive i tvivl om, hvorvidt han nu har fået sagt det, de studerende skal vide på PowerPoint-måden, så de er rustet til eksamen.

-Jeg oplever, at man som legende underviser kan komme i modvind hos nogle af de studerende, og at man i langt højere grad skal stå på mål for sin didaktik, når den involverer leg. Der er ingen modstand, når det drejer sig om PowerPoints, men det kræver mod, hård hud og ildsjælelig polstring at blive stående i den modvind, siger Mikkel.

PowerPoint-oplæg har sin berettigelse, men Mikkel er overbevist om, at den traditionelle forståelse af undervisning som vidensoverførsel ikke i sig selv giver de studerende den robuste viden og forståelse, som er målet med undervisningen. Men forventningen om at undervisning foregår på en særlig måde er stærk hos både undervisere og studerende. Den legende underviser er derfor nogle gange på overarbejde, når han eller hun skal begrunde sine didaktiske valg.

Der er ingen, der stiller spørgsmålstegn ved PowerPoint-oplægget, og de mere veletablerede æstetiske fag er også velbegrundede i en lang og stærk tradition i pædagog- og læreruddannelserne. Men legende tilgange i undervisning har ikke på samme måde en solid og indarbejdet tradition at stå på.

-Jeg oplever, at den største udfordring er at overbevise de studerende om, at vi skal arbejde på den her måde, siger Mikkel Snorre Wilms Boysen. Det er fordi de studerende hele tiden får at vide: “Mere teori, mere teori”. Jeg elsker teori, men det er et problem, hvis det teoretiske og diskursive kommer til at fylde så meget, at der ikke er plads til det æstetiske og legende. Der ligger et kæmpe læringspotentiale her, og der er masser af muligheder for at styrke det i de nuværende uddannelser, hvis vi vil.

De pædagogstuderende på Københavns Professionshøjskole, der deltager i Utopia-byggeriet, behøver nu ingen overtalelse. De har prøvet det før, og så er de både begejstrede over at være tilbage på campus efter lang tids onlineundervisning og helt med på ideen om at bygge deres forståelse af pædagogiske begreber frem.

-Hvor var det fedt Mikkel. Jeg har lært mere i dag end i det sidste år, lyder en afskedssalut fra en studerende på vej ud af PlayLab.


Leg For Dig er vores nye udviklingsprojekt målrettet pædagogisk personale

Læring med afsæt i leg kan både stimulere børns fantasi og nysgerrighed samt bidrage til at styrke og bevare deres lyst til at lære. I VIVEs evaluering af folkeskolereformen fra 2017 giver flere af de adspurgte lærere og pædagoger udtryk for, at de mangler kompetencer til at sikre interessante aktiviteter – særligt i forhold til de læringsunderstøttende aktiviteter, hvor der skal arbejdes med en mere legende tilgang til læring.

Ifølge en undersøgelse fra EVA ses der et behov for at nytænke efter- og videreuddannelsestilbud til pædagogisk personale (EVA, 2020)Her opstår således spørgsmålet om, hvordan vi klæder vores pædagogiske personale endnu bedre på og hvordan vi bringer legen endnu mere i spil blandt dem – og i løbet af deres uddannelse.

I Leg For Dig-projektet giver vi pædagogisk personale mulighed for at udvide deres forståelse og kompetencer i forhold til legefaglighed og legens betydning for børns udvikling. Projektet udmærker sig ved at invitere en bred række aktører inden for pædagogfeltet, herunder pædagogisk personale, faglige organisationer, Kommunernes Landsforening og førende forskere i feltet, med ind i en fælles udforskning af, hvordan man kan skræddersy uddannelsesformater, som imødekommer behovene i praksis. Leg For Dig er et unikt projekt, fordi det henvender sig til alle voksne i børnenes hverdag, uanset om man er dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper, pædagogisk assistent, skolepædagog eller pædagogisk leder. 

Professor emeritus Stig Broström siger om projektet:

Der er behov for projekter som Leg For Dig, som tager højde for behovene i praksis og forstår, at pædagogens faglighed udfolder sig og skal udvikles i mødet med børnene. En af de store udfordringer inden for videreuddannelse i pædagogfeltet er, at den foregår isoleret fra den pædagogiske hverdag. Leg For Dig-projektet insisterer på, at udvikling finder sted i praksis – og med praksis. Legen er et af de stærkeste kendetegn i dansk pædagogisk tradition, og det glæder mig, at der nu kommer et initiativ, der bringer legen i spil i øjenhøjde blandt dem, der gør en kæmpe forskel for vores børn i hverdagen. 

— STIG BROSTRØM

Professor Emeritus

Leg For Dig – hvordan? 

 

Projektet er bygget op omkring en vekselvirkning mellem at undersøge og afprøve nye måder at rammesætte pædagogisk personales faglighed på, med afsæt i legen. Deltagerne kommer til at teste en bred vifte af nytænkte udviklingsforløb, som danner grundlag for mere målrettet, vedkommende og tilgængelig videreuddannelse af voksne, som støtter børn i deres udvikling, trivsel og dannelse. Projektet forventer at inddrage 20 procent af det pædagogiske personale på børneområdet i Danmark, i udviklingen af nye efter- og videreuddannelsesformater, og er foreløbig rammesat til 2023. Projektet er på nuværende tidspunkt i sin udviklingsfase og er fra januar 2022 klar til at lave de første afprøvninger i samarbejde med praksis. Bag Leg For Dig-projektet står landets seks professionshøjskoler sammen med LEGO Fonden, som understøtter med en fondsbevilling på 17 mio. Kr.  

 

Hvis du vil høre mere om Leg For Dig, kan du kontakte projektledelsen:

Mathilde Knage, makn@pha.dk

Trine Lolk Haslam, tlh@ucn.dk

Bliv klogere på Leg For Dig i vores podcastafsnit:


En dåseåbner for samarbejde mellem lærere og pædagoger

Foretrækker du at lytte til artiklen:

Bogstaver af pap flyver gennem luften og bliver til sjove og sære ord. Det er børnene i 4. klasse, der griber og kaster med bogstaver, mens læreren hjælper børnenes ord ind i en fælles fortælling. Ordlegen er et af de mange bud, som studerende på lærer- og pædagoguddannelserne i Vordingborg har udviklet sammen med det formål, at børnene kan genfinde glæden ved ord og læsning.

Eleverne på en skole i Vordingborg har nemlig mistet læselysten og scorer for dårligt i nationale tests. Byens borgmester har derfor inviteret de pædagog- og lærerstuderende fra Professionshøjskolen Absalon til at samarbejde om at udvikle mere legende tilgange til læsning, som kan give børnene lysten tilbage. Både borgmester og skole er fiktive, men udfordringen er reel nok og præsenteres som en optakt til et 4-ugers tværprofessionelt forløb mellem lærer- og pædagogstuderende sammen med andre praksisnære udfordringer, som forudsætter samarbejde mellem lærere og pædagoger.

At håndtere uforudsigelighed

Det særlige ved dette forløb er, at borgmesteren i Vordingborg har ønsket, at de studerende skal have en legende tilgang til deres samarbejde om at genskabe børnenes læseglæden.

– For mig har det både været en personlig og faglig udvikling at få lov til at fordybe mig i en legende tilgang til læring, siger Amalie Klintø Gunnarson, som er studerende på pædagoguddannelsen i Vordingborg. Hun oplever, at mere traditionel undervisning lægger op til hurtige og rigtige svar, mens den legende tilgang lægger op til nye tanker og ideer. Vi tænker stort på grund af det legende element, supplerer Rikke Schroll, som er Amalies medstuderende. Kreativiteten har fået lov at løbe derudaf og vi tager ejerskab til arbejdet, fordi vi selv skal tage fagligt begrundede valg og udvikle fælles løsninger.

De studerende lægger særligt vægt på, at en legende tilgang til tværprofessionelt samarbejde kaster pædagog- og lærerstuderende ud i uforudsigelige processer. I legende processer er det nemlig deltagerne, der selv bestemmer, hvor legen skal bevæge sig hen og ingen ved på forhånd, hvor man ender.

– Vi er gennem uddannelsessystemet blevet skolet til, at noget er enten rigtigt eller forkert, siger Manja Kierulff Andreasen, som også er studerende i Vordingborg. Med en legende tilgang til opgaveløsningen er man på udkig efter gode løsninger sammen. Der er ikke så mange kasser og kanter, men mere fælles flow i samarbejdet.

Charlotte Langegaard Olesen, som er studerende på læreruddannelsen påpeger, at det er et grundvilkår for både lærere og pædagoger, at de skal kunne håndtere uforudsigelighed, da undervisning og andre pædagogiske aktiviteter ikke kan planlægges ned til mindste detalje. Det er ikke alle, der befinder sig godt med at give slip på den fulde kontrol, men man kan øve sig ved at prøve det og opdage, at her er det ok at fejle.

De studerende oplever, at det legende element i undervisningen nedbryder nogle formelle barrierer og gør det lettere at samarbejde på tværs af uddannelserne. Det er ikke så vigtigt, hvem der er pædagog- og hvem der er lærerstuderende. Men det er vigtigt at få mange faglige perspektiver i spil for at løse den fælles opgave på en ny måde.

– I legende og uforudsigelige processer er du nødt til at reflektere og begrunde dine ideer og valg hele tiden. Man bliver faktisk overrasket over hvor meget faglighed, man har at trække på, siger Amalie.

I et ukendt territorium

Charlotte Saustrup Haven er lektor på pædagoguddannelsen og med i teamet bag tilrettelæggelsen af forløbet i Vordingborg. Hun oplever, at de studerende som udgangspunkt kan have ret håndfaste fordomme om hinanden og hinandens faglighed. Men i det legende samarbejde sker der noget andet.

– Når vi beder dem om at arbejde med professionsfaglige udfordringer på en legende måde, er både pædagog- og lærerstuderende på vej ud i et ukendt territorium, og de får hurtigt øje på hinandens kompetencer og respekt for hinandens fagligheder.

Ifølge Charlotte er en legende tilgang til læring et opgør med vanetænkningen i de studerendes selvopfattelse og professionelle praksis. Det legende element i samarbejdet får de studerende til at slippe tøjlerne og lade sig rive med af processen. De er ikke optagede af at komme frem til de rigtige facitter. De er optagede af at komme frem til et resultat, der er rigtigt for målgruppen.

– Vi tror, at vi uddanner nogle stærkere pædagoger og lærere ved at arbejde med deres evne til at være kreative og nysgerrige med deres faglighed og gå på opdagelse i nye muligheder og perspektiver sammen.

Flerstemmig enighed

Det er ikke kun i Vordingborg, at en legende tilgang styrker samarbejdet mellem pædagog- og lærerstuderende. Ph.d.-studerende Kim Holflod er optaget af at undersøge, hvordan legende tilgange påvirker tværprofessionelt samarbejde i forhold til de studerendes håndtering af forskelligheder og udvikling af professionsidentitet.

– I mine undersøgelser sammen med undervisere og studerende fra pædagog- og læreruddannelsen er der empiriske tegn på, at de legende elementer i tværprofessionelle forløb bygger bro mellem de to professioner. I mødestedet mellem studerende fra de to uddannelser spiller legeobjekter og legende processer en særlig rolle i forhold til at skabe et mere inkluderende dialogisk rum og mediere faglige perspektiver.

Ifølge Kim bliver det f.eks. mere trygt og sikkert at dele oplevelser, erfaringer og viden på tværs af professioner, når et konkret legeobjekt er i spil, fordi fokus flyttes fra den studerende selv til det konkrete materiale eller teknologi der formidler den studerendes perspektiver.

– I legende tilgange til tværprofessionelt samarbejde søger de studerende ikke efter forståelsesmæssig og sproglig enighed eller uenighed. De er i stedet optagede af at håndtere og bruge deres forskellighed konstruktivt og få mange og ligeværdige faglige perspektiver i spil. Der er mange forståelser og stereotyper i spil i samarbejdet mellem pædagog- og lærerstuderende, men i det legende bliver de optagede af at finde fælles sammenhæng og flerstemmig enighed.

Strukturen spænder ben

På trods af de positive indikatorer på at legende tilgange til tværprofessionelt samarbejde nedbryder stereotyper og styrker samarbejdet mellem de to professioner, fylder det tværprofessionelle samarbejde forholdsvist lidt i pædagog- og læreruddannelsen.

– Hvis de to uddannelser skal tættere på hinanden i de to professioner skal der hjælp til, siger René Boyer Christiansen, der er uddannelsesleder på læreruddannelsen i Roskilde. Det begrænsede samarbejde mellem uddannelserne handler imidlertid ikke om manglende interesse og relevans.

– Det er indlejret i begge professioner, at vi er optagede af de små menneskers udvikling og læring, siger René. Lærerne har dem om formiddagen, og pædagogerne har dem om eftermiddagen, men det er jo de samme børn, vi taler om. Den legende tilgang til læring er en dåseåbner for samarbejdet. Her har vi noget, vi meningsfuldt kan mødes om.

At det tværprofessionelle samarbejde mellem de to uddannelser ikke fylder mere, handler i høj grad om strukturelle og logistiske udfordringer påpeger René.

Bekendtgørelser og studieordninger har gennem mange år været afgørende barrierer for samarbejde mellem de to uddannelser. Den seneste revision af uddannelserne i hhv. 2012 og 2013 gjorde det ikke nemmere på trods af at tværprofessionelle kompetencer i stigende grad efterspørges i kommunerne, herunder skoler, fritidshjem/SFO, daginstitutioner og forvaltninger.

Når det er lykkedes i Vordingborg at finde 4 uger til samarbejdet mellem uddannelserne, er det fordi ledelsen gav hinanden håndslag på, at det SKULLE lykkes, fortæller uddannelsesleder på pædagoguddannelsen i Vordingborg Tina Hjortshøj,

– Playful Learning-programmet var en anledning til at gøre legende tilgange til læring til et fælles genstandsfelt for det tværprofessionelle samarbejde mellem de to uddannelser. Og så var det jo vores opgave som ledere at skabe rammerne for, at det kunne lade sig gøre, siger Tina. Og det har vist sig at være en rigtig god måde at møde hinanden på.

De to uddannelsesledere er enige om at både det tværprofessionelle samarbejde, og den legende tilgang til læring skal forankres formelt i uddannelserne. Det kan være i konkrete moduler, kompetencemål, ECTS-point og måske også fælles eksamener. Det er de ikke alene om.

Lederne vil sikre bedre rammer for samarbejde

I forbindelse med de igangværende udviklings- og evalueringsprocesser for lærer- og pædagoguddannelsen, tager professionshøjskolerne nu i fællesskab initiativ til at bringe de to uddannelser tættere sammen gennem en række anbefalinger til en tydeligere rammesætning af samarbejdet i de reviderede uddannelser.

Lederne er imidlertid opmærksomme på, at succesfulde tværprofessionelle undervisningsforløb forudsætter underviserkompetencer på højt niveau. Ikke mindst i forhold til at tilrettelægge og rammesætte de kollaborative og eksplorative processer, som sikrer, at de studerende sammen får sat deres forskellige fagligheder i spil.

I Vordingborg er de allerede i gang med at udvikle og afprøve et format, hvor den legende tilgang til tværprofessionalitet ser ud til at skabe et mødested for konstruktiv forskellighed mellem lærer- og pædagogstuderende.


Play@Heart: Her er de 12 skoler

Det er ikke længe siden vi første gang introducerede Play@Heart-projektet, og meget er sket siden da. Projektledelsen har netop udvalgt de 12 skoler til samarbejdet, som forløber frem til 2025. De 12 udvalgte skoler kommer til at arbejde med kreative læringsmiljøer, teknologiforståelse og legens potentialer i forhold til børns læring. Som et led i projektet, kommer skolerne til at etablere PlaySpaces, som er utraditionelle og nytænkende læringsmiljøer. Her er der er plads til at både børn og voksne kan lege, eksperimentere, lære og være kreative med teknologi.

Vi har talt med nogle af de deltagende skoleledere for at høre, hvad de håber, projektet kan bidrage med til deres skole:

”Med deltagelse i projektet er vores mål, at Play@heart kan understøtte skolens udvikling med en kreativ, eksperimenterende og legende tilgang til læring på alle skolens klassetrin. At konkrete medarbejdere får inspiration og kompetencer til at kunne igangsætte læringsprocesser på tværs af fag og problemstillinger – hvor inddragelse af IT bliver en naturlig del af processen. At eleverne oplever, at de hver især og sammen kan være med til at skabe og forandre.”

- KIM STENHOLM PAULSEN

Skoleleder for Lundehusskolen i København

”Vi drømmer om muligheden for at træde et lille skridt ind i fremtidens pædagogik – en pædagogik som vil få større fokus på motivation og leg, kreativitet og fritænkning. Samtidig med at anerkendelsen af fagenes didaktik og lærernes erfaringer i egen praksis bibeholdes.

Med Play@Heart skal vi arbejde med teknologiforståelse og eksperimenterende pædagogik. I det ligger et mindset, hvor kreativitet og livsmod træder frem, som pejlemærker for at lykkes. På den måde håber vi, at projektet udover at etablere nye faglige arbejdsformer især åbner for muligheden for at styrke elevernes bevidsthed, deres trivsel og tro på sig selv.

- LOUISE MAAGAARD HØYBYE

Skoleleder for Højslev Skole

“Play@Heart tilbyder en fantastisk mulighed for udvikling af nogle af skolens kerneområder – innovation og STEM. Vi arbejder hele tiden på at skabe læring og glæde hos vores elever og ser den legende tilgang i projektet som meget motiverende for skolens elever.

Det professionelle samarbejde med UCL vil give vores medarbejdere et fælles kompetenceløft og sikre praksisviden til fremtidig forskning. Vi er med til noget, hvor vi alle kan blive dygtigere til udvikling af fremtidens undervisning.”

- LARS ERIKSEN

Skoleleder på Sct.Hans Skolen i Odense

De 12 skoler er:

  • Skansevejens Skole, Skansevej 2, 9400 Nørresundby
  • Løsning Skole, Ny Skolegade 13, 8723 Løsning
  • Skovvangskolen, Skovvangsvej 150, 8200 Aarhus
  • Sydmors Skole og Børnehus, Smedebjergevej 61, 7980 Vils
  • Højslev Skole, Skolevej 13, 7840 Højslev
  • Varnæs Skole, Varnæs Kirkevej 15, 6200 Aabenraa
  • Tåsingeskolen, Lundbyvej 43, 5700 Svendborg
  • Sct. Hans Skole, Skibhusvej 188, 5000 Odense
  • Højelse Skole, Baunebjergvej 1 C, 4623 Lille Skensved
  • Hvalsø Skole, Skolevej 5, 4330 Hvalsø
  • Lyngholmskolen, Hvilebækgårdsvej 1, 3520 Farum
  • Lundehusskoven, Lersø Parkallé 152, 2100 København

Erfaringer fra projektet vil blive delt og udbredt på tværs af landets kommuner og bragt i spil som inspiration til arbejdet med teknologiforståelse i grundskolen.

Du kan læse mere om projektet lige her.


Udgivelse af PlayBook 2

PlayBook er en årlig udgivelse fra Playful Learning-programmet, hvor du kan læse om programmets erfaringer. PlayBook 1 beskriver, hvordan programmet i sit første år har arbejdet med tre forbundne indsatser, som skal ruste undervisere og studerende på pædagog- og læreruddannelserne til starte den kædereaktion, der skal fremme kreativitet, nysgerrighed og lyst til at eksperimentere hos de danske børn.

PlayBook 2 ser nærmere på, hvordan programindsatserne udfolder sig i praksis og går tæt på det konkrete udviklingsarbejde. I PlayBook 2 kan du læse om, hvordan ambassadørerne arbejder med PlayLabs (legende undervisningsrum), eksperimenter i undervisning og kompetenceudvikling, som skal ruste undervisere og studerende på pædagog- og læreruddannelserne til en mere legende tilgang til læring. Du kan få indblik i programmets design og metode og blive klogere på, hvilke læringsforståelser og -praksisser, som det ser ud til, at en legende tilgang bringer i spil.

Udgivelsen har også et særligt fokus på legende tilgange til onlineundervisning i et år præget af covid 19. Du kan læse om, hvilke erfaringer og oplevelser undervisere og studerende i programmet fik med legende tilgange til onlineundervisning og finde gode råd til selv at inddrage legekvaliteter i det digitale undervisningsrum.

Artiklerne er skrevet af ambassadører fra de seks professionshøjskoler, programmets forskningsansvarlige og programchefer og vores samarbejdspartnere i Rambøll Management Consulting.

Rigtig god læselyst.

Læs udgivelsen på dansk og engelsk her:

PlayBook 2 DK

PlayBook 2 UK

Eller hent udgivelsen her:

PlayBook 2 DK

PlayBook 2 UK


Få en status på året der gik i vores nye podcast-afsnit

Bliv klogere på programledelsens tanker om partnerskabet med LEGO Fonden, og hvordan samarbejdet er forankret på en måde, hvor man fastholder integritet og arbejder med et armslængdeprincip.

Hør også hvordan udviklingsprogrammet i samarbejde med de tilknyttede undervisere, projektledere og lokale ledere har arbejdet med at komme tættere på en række svar på, hvad en legende tilgang betyder i undervisningssammenhæng på pædagog- og læreruddannelserne i Danmark.


Nyt podcastafsnit om legekvaliteter ved Helle Marie Skovbjerg

Hvorfor tale om legekvaliteter?

Legen er et grundvilkår for os som mennesker, når vi udvikler os, og et vilkår som skal gives plads og støtte i det pædagogiske arbejde. Når vi arbejder med leg i forhold til undervisning, er det for simpelt blot at tale om leg som noget der skal have mere plads. I Playful Learning-programmet ser vi tegn på, at vi i højere grad skal turde at lade sig inspirere, udfordre og forstyrre af de kvaliteter, vi oplever i legen – og ikke blot give plads til den frie leg i sig selv. 

Legen kan for eksempel kan bringe os i en stemning af fordybelse, selvforglemmelse, nysgerrighed og udforskning. Legens kvaliteter inviterer til, at vi er åbne, modige og indstillet på en bestemt måde i forhold til vores omgivelser. Denne måde at være til stede på kan være yderst relevant i en uddannelseskontekst og bringe nye legende tilgange til udvikling og læring med sig.  

Det legende kan være med til at udfordre vores vante tanker om undervisning, fordi vi skal håndtere uforudsigelighed, selvforglemmelse, det deltagerdrevne og det lystfyldte – alt sammen legekvaliteter som Playful Learning-programmet har stor respekt for og gerne vil have mere af på vores uddannelser.

Ad den vej er begrebet om legekvaliteter opstået, og Helle Marie Skovbjerg er fuld gang med at undersøge og udvikle begrebet for at komme nærmere dets potentialer i vores uddannelsessystem. I dette podcastafsnit giver hun en grundlæggende indføring i begrebet, og i samtalen kommer hun især ind, hvorfor det er relevant at tale om legens kvaliteter i det didaktiske rum.

Lyt med her, hvis du er mere nysgerrig på begrebet.

Du kan læse mere om legekvaliteter i Helle Marie Skovbjergs artikel ‘Perspektiver på læring i “didaktiske designs med legekvaliteter” – en undersøgelse af 36 didaktiske designs i Playful Learning-programmet’, som udkommer i PlayBook 2 d. 13. januar 2021.


Temaafsnit #4: Onlineundervisning set fra et elevperspektiv

I Playful Learning-programmet har nødomlægningen været en anledning til at blive klogere på, hvad en legende tilgang kan bidrage med i onlineundervisning, og hvilke barrierer der er forbundet med at inddrage legende stemninger i det digitale undervisningsrum.

I dette afsnit vender vi fokus mod skoleeleverne. Vi har inviteret Amalie Breitenstein Jørgensen, Bjørn Otto Juhl Hansen og Esther Vyff Balslev Petersen fra Danske Skoleelever til en samtale om, hvordan de ønsker at digital undervisning skal se ud i fremtiden på baggrund af deres erfaringer under hjemsendelsen.

Afsnittet er det sidste i vores temaserie om legende tilgange i onlineundervisning og lavet i samarbejde med CFU Danmark-projektet Distance Learning through Play.