Vil du være med til at udforske legens betydning for børn og unge i praksis?
Forskning viser, at legens kvaliteter giver mulighed for, at børn og unge får handlerum, oplever glæde og samhørighed i fællesskaber. Det vil sige, at legen skaber deltagelsesmuligheder, og legen baner vejen for trivsel, udvikling og læring. Derfor vil vi i et nyt forskningsprojekt, P+L Praxis Research, gå på opdagelse i legens muligheder og betydning for børn og unge i alderen 0-15 år.
Vi søger vuggestuer og skoler, der brænder for at udforske og være med til at undersøge legens betydning i deres egen praksis og i tæt samarbejde med vores forskere fra landets professionshøjskoler, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet – DPU og Designskolen Kolding.
Lyst til at udforske og lære
Det nye forskningsprojekt er centreret om børns trivsel, med et særligt fokus på at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn og unge, i arbejdet med legende tilgange til deres udvikling og læring.
“Vi ved at glade børn leger, og vi ved, at børn der leger, er glade. Og så ved vi, at legen skaber nysgerrighed og lyst til at være sammen med andre, og de ting har betydning for, om man bliver ved med at være motiveret for at lære og at udforske verden. “
forskningsleder i P+L Praxis Research og professor ved Designskolen Kolding
Vi er interesserede i at undersøge, hvordan vi kan bruge legen og det legende til, i de helt små børns tilfælde, at invitere flere børn ind i legen. I de unges tilfælde er vi optagede af at undersøge, hvordan vi kan bruge det legende til at invitere flere unge til at deltage – og engagere sig i fagene. Vi ved nemlig også, at man ikke kan skabe eller designe deltagelse, men man kan skabe mulighederne for det. I ansøgningen nedenfor fremgår det, hvilke læreplanstemaer og fag, vi vil udforske.
Faglig udvikling og sparring på egen praksis
Som deltager i forskningsprojektet kan du udvikle dine kompetencer og eksperimentere med legende tilgange, med udgangspunkt i din egen praksis. Vi lægger vægt på, i fællesskab at udforske hvordan I som fagprofessionelle kan understøtte børn og unges deltagelsesmuligheder. Du er også med til at udvikle et fagprofessionelt fællesskab, både i din egen institution men også på tværs af de institutioner, der deltager i forskningsprojektet. Vi håber, vi har vakt dit mod – og din lyst til at udforske sammen med os. Udfyld din ansøgning i dag, så får du besked efter den 13. april. Herefter aftaler vi besøg på de udvalgte institutioner, som vil foregå i slut april og maj.
Tilgå ansøgningsformularen her.
Mød de to projektledere i videoen her.
Rum og materialitet - et uudforsket felt
I regi af Playful Learning Research Extension (2019-2023), et forskningsprojekt, som udforsker og undersøger legende tilgange til undervisning på pædagog- og læreruddannelsen, undersøger vi legende tilgange til læring på forskellige måder. Én af dem er netop med blik for rum og materialers betydning, da vi mener at læring, det legende og materialitet er dybt forbundet (Jørgensen, Schrøder & Skovbjerg, 2021).
Denne artikel handler om undersøgelsen – og litteraturstudiet af, hvilken forskningsbaseret viden der er skabt i forhold til, hvordan det rumlige og det materielle tager del i processer med legende tilgange til læring i videregående uddannelse. Baggrunden for litteraturstudiet er at skabe et godt afsæt for, hvordan vi kan udvikle ny viden om rum og materialitets betydning for legende tilgange på pædagog- og læreruddannelsen.
For mere information om litteraturstudiet kontakt Helle Marie Skovbjerg på hms@dskd.dk eller tilgå artiklen: Playful Learning, Space and Materiality: An Integrative Literature Review
Rum og materialitet
– et uudforsket felt på pædagog- og læreruddannelsen
In English
Space and materiality – an unexplored field
It is difficult to imagine learning and play without any kind of materials. No matter whether physical surroundings or all kinds of different materials, they are both involved when playing and learning. Play is the challenge of course. Learning is ‘naturally’ present in higher education, whereas play or playful learning requires some explanation.
We examine playful approaches to learning through various methods under the auspices of Playful Learning Research Extension (2019-2023), a research project that explores and examines playful approaches to teaching in Social Education and Teacher Education. One of these methods is linked to the importance of space and materials, as we believe that learning, playful learning and materiality are deeply connected (Jørgensen, Schrøder & Skovbjerg, 2021).
This article deals with our investigation and literature review of the research-based knowledge that has been generated in relation to how the spatial and the material take part in playful learning processes in higher education. The background for the literature review is to create a good starting point for how we can develop new knowledge about the importance of space and materiality for playful learning in Social Education and Teacher Education.
Space and materiality
– an unexplored field in Social Education and Teacher Education
Webinar: Hvordan "gør" man det at være studerende
Se med på vores seneste webinar, hvor Oline Pedersen og Line Togsverd åbner op for den diskussion og hvor de blandt andet folder deres forskning i de studerendes deltagelsesmuligheder – og umuligheder – i undervisning med legende tilgange ud.
Blandt hovedpointerne fra webinaret, ses det at:
- De studerende rigtig gerne vil den legende undervisning, og det kan give dem kropslig erfaring.
- En studerende der lykkes med at tage del i legende undervisning, også er en studerende der begår fejl.
- En af barriererne for de studerendes oplevelser med legende undervisning er, at der er dårlige vilkår for netop den type undervisning i uddannelsessystemet.
Derudover rejser deltagerne på webinaret også flere spørgsmål, der lægger op til yderligere undersøgelser – for hvad med kravene, betingelserne og rammerne for underviseren i planlægningen og udførelsen af den legende undervisning?
Webinar: Deltagelse, fordybelse og høj faglighed
Det handler om lav indgangstærskel og høj barre. Men hvordan kan de to gå hånd i hånd i en undervisningssituation? Det dykker Mikkel S. W. Boysen og Ole Lund blandt andet ned i på dette webinar, hvor begreber som deltagelsesmuligheder, didaktisk kompetence, kreativitet, erfaring, ekspertise og legitimitet også bliver sat under forstørrelsesglasset.
Se webinaret og bliv klogere på de studerendes deltagelsesmuligheder, hør hvordan én underviser lynhurtigt kan aflæse hvilke af hendes studerende der er med på ideen om hendes didaktiske design – og hvilke der yder modstand – samt hvilke greb hun gør brug af, for at sikre, alle er med om bord.
Webinar: Gå på opdagelse i PlayLab
I et indledende litteraturstudie viser det sig at rum og materialer spiller en stor rolle i forhold til læreprocesser – men hvilken betydning de to elementer har for læreprocesser med legende tilgange er et uudforsket felt. Dén udforskning har Helle Hovgaard Jørgensen og Vibeke Schrøder taget på sig. Se med på webinaret, hvor de to seniorforskere bad webinar-deltagerne om at gå ud i deres PlayLabs og kigge på, hvad der er unikt for præcis deres læringsrum – og bliv klogere på hvad forskningen foreløbigt peger på.
At træde ind i en rolle - et dramaturgisk blik på leg
Vi har inviteret Martha Lagoni, ph.d.-studerende i Playful Learnings forskningsprojekt, ind til en snak om hvad rollespillet kan gøre for undervisningen med legende tilgange. Martha er oprindeligt uddannet dramaturg, og i sit forskningsarbejde samarbejder hun med undervisere og studerende på pædagoguddannelsen UC Lillebælt. Hun har et særligt kendskab til drama og teater som kunstform, og giver os blandt andet et indblik i, hvilke greb vi med fordel kan gøre brug af for at øve os i vores rollespilsevner og hvad rollespil kan gøre for dine professionsfaglige kompetencer.
Webinar: Stå af ræset og leg
En række af Playful Learnings forskere har zoomet ind på uddannelseskulturen med et særligt blik for mulighederne ved legende tilgange til læring. For hvad betyder kultur egentligt for leg og læring i videregående uddannelser, og hvordan kan leg påvirke kulturen, der i høj grad består af målbare præstationer og et højt tempo? Det bliver du klogere på i dette webinar, hvor Julie Jensen, Ole Lund, Oline Pedersen og Helle Marie Skovbjerg uddyber deres litteraturstudie og forskning inden for området.
Sådan kan du tale om legekvaliteter
Som led i vores forskningsprojekt og i udviklingen af legekvalitetsbegrebet, har forskerne Helle Marie Skovbjerg og Helle Hovgaard Jørgensen samt designeren Keila Pérez udviklet Play Tarot Cards. Play Tarot Cards er et sæt kort, som hjælper med at tale om de af legens kvaliteter, der kan træde frem i legende undervisning.
I nedenstående Booklet finder du en beskrivelse af Play Tarot Cards, samt en guide til, hvordan du bruger kortene.
Play Tarot Cards
– en metode til at udforske legekvaliteter i undervisning med legende tilgange
In English
How can we talk about play qualities
How can we adress the play qualities that emerge in teachings with playful approaches? And why do we need to talk about the qualities of play?
As part of our research programme and development of the concept of play qualities, researchers Helle Marie Skovbjerg and Helle Hovgaard Jørgensen and designer Keila Pérez have developed a new design – Play Tarot Cards. Play Tarot Cards helps you to discuss the play qualities you might experience throughout teachings that are planned as playful.
In the following Booklet you will find a description of the Play Tarot Cards as well as a guide to using the cards.
Play Tarot Cards
– a method to explore play qualities in teaching using playful approaches
Ny forskningsartikel udvikler begrebet om legekvaliteter
Artiklen undersøger og udvikler begrebet om legekvaliteter, og Helle Marie Skovbjerg og Helle Hovgaard Jørgensens forskning peger på, at legekvalitetsbegrebet har følgende karakteristika: Legekvaliteter er bundet til konkrete situationer. Legekvaliteter er nært knyttet til handlinger. Legekvaliteter er fluktuerende og er altid legekvaliteter for nogen.
Men hvorfor udvikle et legekvalitetsbegreb?
Det beskrives i artiklen, hvordan den nuværende litteratur på området finder, at sammenkoblingen mellem det legende og uddannelse er omdiskuteret og modsætningsfyldt. Leg er holdt på afstand fra både det faglige indhold og fra kernen ved uddannelse. Men legende tilgange til undervisning kan imødekomme nogle af de udfordringer, fremtidens uddannelser står over for; at tiltrække dygtige og engagerede unge til professioner som pædagog- og læreruddannelse og skabe en nær relation mellem uddannelse og profession.
Derudover fremhæver artiklen, at den eksisterende forskning peger på et behov for dybere indsigt i, hvordan det legende kan være til stede i uddannelserne. Denne artikels fokus og centrale bidrag er udviklingen af legekvalitetsbegrebet. Intentionen er at gøre det muligt at se på eksisterende undervisning og spørge til legekvaliteterne i disse. Ligeledes kan vi benytte begrebet som princip for at designe og forme den undervisning, der skal planlægges i fremtiden.
Sidst i artiklen, kan du også læse diskussionen af begrebets teoretiske og praktiske implikationer for professionsuddannelserne.
Legekvaliteter - Udvikling af et begreb om det legende i lærer- og pædagoguddannelsen
Udgivet hos Tidsskriftet Læring Og Medier
Læs artiklen her:
En meningsfuld måde at tale om det legende
“Det her med fokus på legekvaliteter professionaliserer på en måde vores arbejde” siger en af pædagogerne, der deltager i en workshop om naturfaglighed i dagtilbud til Playful Learning programmets seniorforsker og underviser fra UCL, Helle Hovgaard. Under workshoppen tog en række pædagoger fra Odense og Vejle kommune del i et taroteksperiment, hvor de kunne opleve at blive spået med op til 16 forskellige tarotkort, som hver afspejler en bestemt legekvalitet. Helle Hovgaard og Playful Learning-programmets forskningsleder og professor Helle Marie Skovbjerg står bag kortene, der fortsat er under udvikling. Kortene skal kunne stille skarpt på hvad legekvaliteter er, og hvad underviserne og de studerende på pædagog- og læreruddannelserne samt praktikere kan få ud af at indgå i en konkret dialog om og med de forskellige legekvaliteter.
Tarotkort med legekvaliteter kan hjælpe med at udforske fortiden og gisne om fremtiden
Vi befinder os til workshoppen. Helle Hovgaard har lagt den sorte velourdug på bordet og de 16 forskellige tarotkort er med til at danne den æstetiske ramme for eksperimentet. Fyrfadslysene glitrer og pædagogernes uvished overfor det, der skal ske, er med til at skabe den rette stemning af mystik. De deltagende er åbne over for det, der er i vente, og enkeltvis træder de op til bordet, hvor tarotkortene venter på dem.
Først skal deltageren udforske sin fortid. Pædagogerne går ind i en dialog med tarotkortene, med udgangspunkt i en helt konkret oplevelse med leg fra deres praksis. I dette eksperiments tilfælde er Helle Hovgaard spåkonen, der vender tarotkortene mod den deltagende, som med udgangspunkt i den konkrete legeoplevelse, får mulighed for at reflektere over og dykke ned i hvilke legekvaliteter hun har oplevet. Deltageren trækker et kort, hvorpå der står: Byggeren bygger. Nu skal deltageren genkalde sig hvilke handlinger fra oplevelsen, hun kan forbinde med netop dette kort samt beskrive hvordan netop den legekvalitet var til stede.
Dernæst skal deltageren spås om sin fremtid. Deltageren vælger en række kort, hun kan forestille sig at praktisere i fremtiden. Øvelsen går ud på, at deltageren skal reflektere over, hvordan hun forestiller sig, de valgte legekvaliteter kan bidrage til at førnævnte situation bliver endnu mere legende. Dette skal være med til at styrke fagligheden. I eksperimentet vælger deltageren blandt andet kortet: Samleren samler. Med udgangspunkt i dette kort åbnes dialogen om, hvorledes denne legekvalitet potentielt kan gøre situationen endnu mere legende. Efter eksperimentet fortæller Helle Hovgaard:
“De deltagende pædagoger opdager nye facetter ved den leg de ser og sætter i gang i deres hverdag. De opdager også sig selv som forskellige ’legere’ og opdager, hvilken slags leg, der er meget af i deres respektive dagtilbud.”
Seniorforsker ved Playful Learning-programmet og lektor ved UCL
Ifølge Helle Marie Skovbjerg er det netop det, der er et af formålene med kortene; at de deltagende bliver i stand til at sætte ord på de oplevelser, de gør sig. Legeoplevelser kan være enormt svære at indfange og forklare sprogligt, og her kan tarotkortene som værktøj være en hjælp til at finde ord for det, den deltagende har oplevet. Fordelen ved tarotkortene er, at kortene ikke har svaret, men at den deltagende gennem en dialog med kortene og de heri repræsenterede legekvaliteter, bliver inviteret ind i en samtale med sig selv om, hvordan hun oplever de forskellige legekvaliteter. Derudover skal tarotkortene hjælpe den der bliver spået til at fastholdes i den konkrete situation, hun bringer med ind i dialogen med kortene.
Et sprog for dét, der er svært at finde sprog for
Taroteksperimentets fundament består af to lag. Det ene lag er metaforen, hvor tarottens værdier trækker på det legende og åbne, ligesom det ses og forstås ved en legende tilgang. Derfor er “udøvelsen med tarotkortene på mange måder legens udøvelse,” siger Helle Marie Skovbjerg. Som deltagende, er du nødt til at udvise åbenhed samt have tillid til kortene og de øvrige deltagende, for at kunne give dig hen til kortene. Fordi værktøjet er udformet som tarotkort, skabes der et rum, hvor de æstetiske rammer fremkalder noget i de deltagende, som ikke nødvendigvis ville blive fremkaldt ellers. Det er et rum, hvor intet er givet på forhånd, og som insisterer på, at de deltagende ikke ved, hvad der kommer til at ske.
Det andet lag i fundamentet er den videnskabelige metode bag formatet. Dialogen med tarotkortene er metodisk baseret på episodiske interviews, der sikrer at den deltagende dykker ned i en konkret og specifik episode. Metoden stammer fra psykologien og den sikrer at dialogen ikke baseres på den interviewedes generelle holdninger. Derimod skal man forholde sig – og spørge ind til en helt konkret situation, som i dette tilfælde er et eksempel på en situation, den adspurgte har haft med legende undervisning.
Hensigten med kortene – og deres berettigelse – findes i tesen om, at de kan hjælpe med at finde et sprog for legens kvaliteter. Som i al anden forskning for Helle Marie Skovbjerg, gør det sig nemlig også gældende her, at hun søger et sprog for dét, der kan være svært at finde et sprog for. Hun forklarer:
“Jeg vil finde et sprog for de erfaringer af leg, jeg er i. Når barnet eksempelvis er på gyngen, vil jeg finde et sprog for, hvordan den oplevelse kan beskrives. Når den studerende er i en undervisningssituation, der har legende kvaliteter, vil jeg gerne finde et sprog for de oplevelser, der forekommer. Man er samtidig nødt til at være enormt sensitiv over for dét, man søger et sprog for. De ord jeg bruger, må jo afspejle erfaringen.”
Professor og forskningsansvarlig, Playful Learning-Programmet
Det er vigtigt at finde et sprog, for at vi som mennesker er i stand til at dele vores erfaringer med hinanden. Sproget er med til at skabe vores virkelighed og kan pege på hvilke mulige handlinger, vi kan foretage os. Uden sproget, mangler der en ramme for vores handlinger. Tarotmetaforen skaber et godt fundament for dét sprog om legekvaliteter, som Helle Marie gerne indrømmer ikke er fastlagt og færdigt. Tarotmetaforen skaber rum til mystik, gisninger og det uvisse, som alle tre er begreber, der også passer rigtig godt på den usikkerhed, der er et vilkår i brugen af kortene.
Et forskningstiltag med – og i praksis
Tarotkortene er et pragteksempel på, hvad der sker når forskningen tager et hovedspring lige ned i praksis. Siden foråret i år, har tarotkortene nået at rejse fra Designskolen i Kolding til seniorforskerseminar i Playful Learning-programmet. De har været til nationalt seminar med Playful Learning-programmets ambassadører og projektledere. De har rejst til UCL, hvor de sammen med underviser Linda Ahrenkiel har slået sine folder hos de pædagogstuderende, og hvor Helle Hovgaard har inddraget dem i sin undervisning. Derudover har tarotkortene, som ovennævnte indikerer, også taget rejsen ud til en række praktiserende pædagoger i workshops om naturfaglighed i dagtilbud i Odense – og Vejle Kommune.
Blandt de erfaringer taroteksperimentet har bragt med sig, gjorde det stort indtryk på underviser Linda Ahrenkiel at; “de pædagogstuderende foreslog, at tarotkortene kunne være gode at tage med ud i praktikforløbet. De ser et potentiale i at have denne slags reflekterende snak om legekvaliteter med eksempelvis deres praktikvejleder, for derigennem at få øje på, om der er visse legekvaliteter, de bør rette deres fokus mod, for at være alsidige i deres tilgang og omgang med legen.”
Prototypen af tarotkortene er udviklet og designet af Keila Zari Pérez Quiñones, som er legedesigner fra Designskolen Kolding. Hendes design er inspireret af barokken, og tarotkortene er udformet i collager. I denne type af processer, er der ikke langt fra tanke til handling, hvorfor den allerførste designproces tog knap 14 dage. Helle Marie Skovbjerg fortæller, at det handlede om at få skabt kortene, så der var et værktøj at tage udgangspunkt i, i takt med undersøgelsen af kortenes egenskaber i praksis blev og bliver ført ud i livet. Det er i udgangspunktet også det, den designbaserede forskningstilgang går ud på. Et design og en prototype skabes, de afprøves i praksis og er i konstant udvikling. Seniorforsker Oline Pedersen nævnte på Playful Learnings seniorforskerseminar, hvor kortene første gang blev introduceret, at “forskningen gør en forskel allerede inden vi overhovedet har publiceret noget om det” – fordi afprøvningerne er med til at sige noget vigtigt om, hvad kortene kan bidrage til. Det er samtidig af stor værdi for den videre forskning at indsamle viden om de aspekter af værktøjet som ikke fungerer, og der er allerede nogle ændringer undervejs i næste udgave af kortene. I efteråret trykkes en ny runde af tarotkort, der kommer ud til en række undervisere på de forskellige professionshøjskoler, således de kan afprøve kortene i deres undervisning. De nye kort oversættes fra engelsk til dansk, og for at kortene bedst muligt rammer den primære målgruppe, skiftes børnefigurerne ud med voksne karakterer.
Kortenes potentiale
En af de foreløbige erfaringer, Helle Marie Skovbjerg og Helle Hovgaard har gjort sig med tarotkortene er, at det ikke blot er vigtigt at have adgang til kortene. Det er derimod også vigtigt, at den der spår, og dermed anvender kortene og træder ind i rollen som spåkone, er klædt ordentligt på og har et nært kendskab til – samt fyldestgørende vidensgrundlag, inden for de legekvaliteter, der er repræsenteret på kortene.
En anden af de foreløbige erfaringer, taroteksperimenterne har båret med sig er, at der er gode tegn på potentialer ved kortene. Ifølge Helle Marie Skovbjerg kan tarotkort med legekvaliteter grundlæggende set være et bud på, hvordan forskningen kan være med til at underbygge at det legende, i forhold til det pædagogiske, bliver et fagprofessionelt vidensområde, som har samme status som eksempelvis forældresamarbejde eller inklusion.
Linda Ahrenkiel og Helle Hovgaard har samarbejdet om taroteksperimenter på UCL, og de oplever at have gjort sig mange af de samme erfaringer med eksperimenterne. Linda fortæller blandt andet at:
“Jeg, Helle og de studerende fik nogle virkelig gode analyserende og reflekterende snakke om, hvilke legekvaliteter de studerende oplevede i undervisningen. I forlængelse heraf, fik vi øje på udviklingsmuligheder, men også på hvilke legekvaliteter vi selv synes om, foretrækker og måske endda har tilbøjelighed til at fremelske, mens andre udskammes.”
Lektor ved UCL
Det er netop det, der er pointen med tarotkortene, hvis du spørger Helle Marie Skovbjerg. Ifølge hende, skal kortene kunne indbyde til en dialog med både de legekvaliteter, den deltagende oplever at ty til, men samtidig også give rum til at reflektere over de legekvaliteter, vedkommende ikke oplever i en konkret situation. Den refleksion kan give anledning til, at den studerende, underviseren eller pædagogen bliver bevidst om at være åben og skabe plads til alsidighed i legen.
Hvorfor taler vi om legekvaliteter?
Ifølge Helle Marie Skovbjerg er begrebet om legekvaliteter et bud på, hvordan vi kan tale om legende undervisning. Den legende tilgang kan være med til at udfordre den måde vi normalvis tænker på undervisning, fordi der i det legende findes uforudsigelighed, selvforglemmelse og skabes rum for det deltagerdrevne og lystfyldte. Hun tilføjer:
”Der er flere lag i dialogen om legende undervisning, da vi på den ene side er dybt interesserede i, hvad det legende tilføjer og byder ind med, og vi på den anden side samtidig tager uddannelseskonteksten alvorligt og har forståelse for det formål uddannelse også har.”
Tarotkortene er som nævnt et værktøj, der er under konstant udvikling, og som kan bidrage til at sætte fokus på legekvaliteter og den legende tilgang, som potentielt kan bidrage til en kvalificering og professionalisering af undervisningsmetoder og praksis. På nuværende tidspunkt er kortene ved at blive videreudviklet og oversat, og i den nærmeste fremtid er forhåbningen, at designet og værktøjet kan blive tilgængeligt for alle pædagog- og lærerstuderende samt praktikere.
Hvis du er nysgerrig på at høre mere om tarotkortene, er du velkommen til at kontakte Helle Marie Skovbjerg eller du kan høre meget mere om legekvaliteter i vores podcastafsnit med professoren lige her.
