Ny forskningsartikel udvikler begrebet om legekvaliteter

Artiklen undersøger og udvikler begrebet om legekvaliteter, og Helle Marie Skovbjerg og Helle Hovgaard Jørgensens forskning peger på, at legekvalitetsbegrebet har følgende karakteristika: Legekvaliteter er bundet til konkrete situationer. Legekvaliteter er nært knyttet til handlinger. Legekvaliteter er fluktuerende og er altid legekvaliteter for nogen.

Men hvorfor udvikle et legekvalitetsbegreb?

Det beskrives i artiklen, hvordan den nuværende litteratur på området finder, at sammenkoblingen mellem det legende og uddannelse er omdiskuteret og modsætningsfyldt. Leg er holdt på afstand fra både det faglige indhold og fra kernen ved uddannelse. Men legende tilgange til undervisning kan imødekomme nogle af de udfordringer, fremtidens uddannelser står over for; at tiltrække dygtige og engagerede unge til professioner som pædagog- og læreruddannelse og skabe en nær relation mellem uddannelse og profession.

Derudover fremhæver artiklen, at den eksisterende forskning peger på et behov for dybere indsigt i, hvordan det legende kan være til stede i uddannelserne. Denne artikels fokus og centrale bidrag er udviklingen af legekvalitetsbegrebet. Intentionen er at gøre det muligt at se på eksisterende undervisning og spørge til legekvaliteterne i disse. Ligeledes kan vi benytte begrebet som princip for at designe og forme den undervisning, der skal planlægges i fremtiden.

Sidst i artiklen, kan du også læse diskussionen af begrebets teoretiske og praktiske implikationer for professionsuddannelserne.

Legekvaliteter - Udvikling af et begreb om det legende i lærer- og pædagoguddannelsen

Udgivet hos Tidsskriftet Læring Og Medier
Læs artiklen her:

Skovbjerg, H. M. & H. Jørgensen, H. 2021

En meningsfuld måde at tale om det legende

“Det her med fokus på legekvaliteter professionaliserer på en måde vores arbejde” siger en af pædagogerne, der deltager i en workshop om naturfaglighed i dagtilbud til Playful Learning programmets seniorforsker og underviser fra UCL, Helle Hovgaard. Under workshoppen tog en række pædagoger fra Odense og Vejle kommune del i et taroteksperiment, hvor de kunne opleve at blive spået med op til 16 forskellige tarotkort, som hver afspejler en bestemt legekvalitet. Helle Hovgaard og Playful Learning-programmets forskningsleder og professor Helle Marie Skovbjerg står bag kortene, der fortsat er under udvikling. Kortene skal kunne stille skarpt på hvad legekvaliteter er, og hvad underviserne og de studerende på pædagog- og læreruddannelserne samt praktikere kan få ud af at indgå i en konkret dialog om og med de forskellige legekvaliteter.

Tarotkort med legekvaliteter kan hjælpe med at udforske fortiden og gisne om fremtiden

Vi befinder os til workshoppen. Helle Hovgaard har lagt den sorte velourdug på bordet og de 16 forskellige tarotkort er med til at danne den æstetiske ramme for eksperimentet. Fyrfadslysene glitrer og pædagogernes uvished overfor det, der skal ske, er med til at skabe den rette stemning af mystik. De deltagende er åbne over for det, der er i vente, og enkeltvis træder de op til bordet, hvor tarotkortene venter på dem.

Først skal deltageren udforske sin fortid. Pædagogerne går ind i en dialog med tarotkortene, med udgangspunkt i en helt konkret oplevelse med leg fra deres praksis. I dette eksperiments tilfælde er Helle Hovgaard spåkonen, der vender tarotkortene mod den deltagende, som med udgangspunkt i den konkrete legeoplevelse, får mulighed for at reflektere over og dykke ned i hvilke legekvaliteter hun har oplevet. Deltageren trækker et kort, hvorpå der står: Byggeren bygger. Nu skal deltageren genkalde sig hvilke handlinger fra oplevelsen, hun kan forbinde med netop dette kort samt beskrive hvordan netop den legekvalitet var til stede.

Dernæst skal deltageren spås om sin fremtid. Deltageren vælger en række kort, hun kan forestille sig at praktisere i fremtiden. Øvelsen går ud på, at deltageren skal reflektere over, hvordan hun forestiller sig, de valgte legekvaliteter kan bidrage til at førnævnte situation bliver endnu mere legende. Dette skal være med til at styrke fagligheden. I eksperimentet vælger deltageren blandt andet kortet: Samleren samler. Med udgangspunkt i dette kort åbnes dialogen om, hvorledes denne legekvalitet potentielt kan gøre situationen endnu mere legende. Efter eksperimentet fortæller Helle Hovgaard:

“De deltagende pædagoger opdager nye facetter ved den leg de ser og sætter i gang i deres hverdag. De opdager også sig selv som forskellige ’legere’ og opdager, hvilken slags leg, der er meget af i deres respektive dagtilbud.”

- HELLE HOVGAARD

Seniorforsker ved Playful Learning-programmet og lektor ved UCL

Ifølge Helle Marie Skovbjerg er det netop det, der er et af formålene med kortene; at de deltagende bliver i stand til at sætte ord på de oplevelser, de gør sig. Legeoplevelser kan være enormt svære at indfange og forklare sprogligt, og her kan tarotkortene som værktøj være en hjælp til at finde ord for det, den deltagende har oplevet. Fordelen ved tarotkortene er, at kortene ikke har svaret, men at den deltagende gennem en dialog med kortene og de heri repræsenterede legekvaliteter, bliver inviteret ind i en samtale med sig selv om, hvordan hun oplever de forskellige legekvaliteter. Derudover skal tarotkortene hjælpe den der bliver spået til at fastholdes i den konkrete situation, hun bringer med ind i dialogen med kortene.

 

Et sprog for dét, der er svært at finde sprog for

Taroteksperimentets fundament består af to lag. Det ene lag er metaforen, hvor tarottens værdier trækker på det legende og åbne, ligesom det ses og forstås ved en legende tilgang. Derfor er “udøvelsen med tarotkortene på mange måder legens udøvelse,” siger Helle Marie Skovbjerg. Som deltagende, er du nødt til at udvise åbenhed samt have tillid til kortene og de øvrige deltagende, for at kunne give dig hen til kortene. Fordi værktøjet er udformet som tarotkort, skabes der et rum, hvor de æstetiske rammer fremkalder noget i de deltagende, som ikke nødvendigvis ville blive fremkaldt ellers. Det er et rum, hvor intet er givet på forhånd, og som insisterer på, at de deltagende ikke ved, hvad der kommer til at ske.
Det andet lag i fundamentet er den videnskabelige metode bag formatet. Dialogen med tarotkortene er metodisk baseret på episodiske interviews, der sikrer at den deltagende dykker ned i en konkret og specifik episode. Metoden stammer fra psykologien og den sikrer at dialogen ikke baseres på den interviewedes generelle holdninger. Derimod skal man forholde sig – og spørge ind til en helt konkret situation, som i dette tilfælde er et eksempel på en situation, den adspurgte har haft med legende undervisning.

Hensigten med kortene – og deres berettigelse – findes i tesen om, at de kan hjælpe med at finde et sprog for legens kvaliteter. Som i al anden forskning for Helle Marie Skovbjerg, gør det sig nemlig også gældende her, at hun søger et sprog for dét, der kan være svært at finde et sprog for. Hun forklarer:

“Jeg vil finde et sprog for de erfaringer af leg, jeg er i. Når barnet eksempelvis er på gyngen, vil jeg finde et sprog for, hvordan den oplevelse kan beskrives. Når den studerende er i en undervisningssituation, der har legende kvaliteter, vil jeg gerne finde et sprog for de oplevelser, der forekommer. Man er samtidig nødt til at være enormt sensitiv over for dét, man søger et sprog for. De ord jeg bruger, må jo afspejle erfaringen.”

- HELLE MARIE SKOVBJERG

Professor og forskningsansvarlig, Playful Learning-Programmet

Det er vigtigt at finde et sprog, for at vi som mennesker er i stand til at dele vores erfaringer med hinanden. Sproget er med til at skabe vores virkelighed og kan pege på hvilke mulige handlinger, vi kan foretage os. Uden sproget, mangler der en ramme for vores handlinger. Tarotmetaforen skaber et godt fundament for dét sprog om legekvaliteter, som Helle Marie gerne indrømmer ikke er fastlagt og færdigt. Tarotmetaforen skaber rum til mystik, gisninger og det uvisse, som alle tre er begreber, der også passer rigtig godt på den usikkerhed, der er et vilkår i brugen af kortene.

 

Et forskningstiltag med – og i praksis

Tarotkortene er et pragteksempel på, hvad der sker når forskningen tager et hovedspring lige ned i praksis. Siden foråret i år, har tarotkortene nået at rejse fra Designskolen i Kolding til seniorforskerseminar i Playful Learning-programmet. De har været til nationalt seminar med Playful Learning-programmets ambassadører og projektledere. De har rejst til UCL, hvor de sammen med underviser Linda Ahrenkiel har slået sine folder hos de pædagogstuderende, og hvor Helle Hovgaard har inddraget dem i sin undervisning. Derudover har tarotkortene, som ovennævnte indikerer, også taget rejsen ud til en række praktiserende pædagoger i workshops om naturfaglighed i dagtilbud i Odense – og Vejle Kommune.

Blandt de erfaringer taroteksperimentet har bragt med sig, gjorde det stort indtryk på underviser Linda Ahrenkiel at; “de pædagogstuderende foreslog, at tarotkortene kunne være gode at tage med ud i praktikforløbet. De ser et potentiale i at have denne slags reflekterende snak om legekvaliteter med eksempelvis deres praktikvejleder, for derigennem at få øje på, om der er visse legekvaliteter, de bør rette deres fokus mod, for at være alsidige i deres tilgang og omgang med legen.”

Prototypen af tarotkortene er udviklet og designet af Keila Zari Pérez Quiñones, som er legedesigner fra Designskolen Kolding. Hendes design er inspireret af barokken, og tarotkortene er udformet i collager. I denne type af processer, er der ikke langt fra tanke til handling, hvorfor den allerførste designproces tog knap 14 dage. Helle Marie Skovbjerg fortæller, at det handlede om at få skabt kortene, så der var et værktøj at tage udgangspunkt i, i takt med undersøgelsen af kortenes egenskaber i praksis blev og bliver ført ud i livet. Det er i udgangspunktet også det, den designbaserede forskningstilgang går ud på. Et design og en prototype skabes, de afprøves i praksis og er i konstant udvikling. Seniorforsker Oline Pedersen nævnte på Playful Learnings seniorforskerseminar, hvor kortene første gang blev introduceret, at “forskningen gør en forskel allerede inden vi overhovedet har publiceret noget om det” – fordi afprøvningerne er med til at sige noget vigtigt om, hvad kortene kan bidrage til. Det er samtidig af stor værdi for den videre forskning at indsamle viden om de aspekter af værktøjet som ikke fungerer, og der er allerede nogle ændringer undervejs i næste udgave af kortene. I efteråret trykkes en ny runde af tarotkort, der kommer ud til en række undervisere på de forskellige professionshøjskoler, således de kan afprøve kortene i deres undervisning. De nye kort oversættes fra engelsk til dansk, og for at kortene bedst muligt rammer den primære målgruppe, skiftes børnefigurerne ud med voksne karakterer.

Kortenes potentiale

En af de foreløbige erfaringer, Helle Marie Skovbjerg og Helle Hovgaard har gjort sig med tarotkortene er, at det ikke blot er vigtigt at have adgang til kortene. Det er derimod også vigtigt, at den der spår, og dermed anvender kortene og træder ind i rollen som spåkone, er klædt ordentligt på og har et nært kendskab til – samt fyldestgørende vidensgrundlag, inden for de legekvaliteter, der er repræsenteret på kortene.

En anden af de foreløbige erfaringer, taroteksperimenterne har båret med sig er, at der er gode tegn på potentialer ved kortene. Ifølge Helle Marie Skovbjerg kan tarotkort med legekvaliteter grundlæggende set være et bud på, hvordan forskningen kan være med til at underbygge at det legende, i forhold til det pædagogiske, bliver et fagprofessionelt vidensområde, som har samme status som eksempelvis forældresamarbejde eller inklusion.

Linda Ahrenkiel og Helle Hovgaard har samarbejdet om taroteksperimenter på UCL, og de oplever at have gjort sig mange af de samme erfaringer med eksperimenterne. Linda fortæller blandt andet at:

Jeg, Helle og de studerende fik nogle virkelig gode analyserende og reflekterende snakke om, hvilke legekvaliteter de studerende oplevede i undervisningen. I forlængelse heraf, fik vi øje på udviklingsmuligheder, men også på hvilke legekvaliteter vi selv synes om, foretrækker og måske endda har tilbøjelighed til at fremelske, mens andre udskammes.

— LINDA AHRENKIEL

Lektor ved UCL

Det er netop det, der er pointen med tarotkortene, hvis du spørger Helle Marie Skovbjerg. Ifølge hende, skal kortene kunne indbyde til en dialog med både de legekvaliteter, den deltagende oplever at ty til, men samtidig også give rum til at reflektere over de legekvaliteter, vedkommende ikke oplever i en konkret situation. Den refleksion kan give anledning til, at den studerende, underviseren eller pædagogen bliver bevidst om at være åben og skabe plads til alsidighed i legen.

 

Hvorfor taler vi om legekvaliteter?

Ifølge Helle Marie Skovbjerg er begrebet om legekvaliteter et bud på, hvordan vi kan tale om legende undervisning. Den legende tilgang kan være med til at udfordre den måde vi normalvis tænker på undervisning, fordi der i det legende findes uforudsigelighed, selvforglemmelse og skabes rum for det deltagerdrevne og lystfyldte. Hun tilføjer:
”Der er flere lag i dialogen om legende undervisning, da vi på den ene side er dybt interesserede i, hvad det legende tilføjer og byder ind med, og vi på den anden side samtidig tager uddannelseskonteksten alvorligt og har forståelse for det formål uddannelse også har.”

Tarotkortene er som nævnt et værktøj, der er under konstant udvikling, og som kan bidrage til at sætte fokus på legekvaliteter og den legende tilgang, som potentielt kan bidrage til en kvalificering og professionalisering af undervisningsmetoder og praksis. På nuværende tidspunkt er kortene ved at blive videreudviklet og oversat, og i den nærmeste fremtid er forhåbningen, at designet og værktøjet kan blive tilgængeligt for alle pædagog- og lærerstuderende samt praktikere.

Hvis du er nysgerrig på at høre mere om tarotkortene, er du velkommen til at kontakte Helle Marie Skovbjerg eller du kan høre meget mere om legekvaliteter i vores podcastafsnit med professoren lige her.


Legekvaliteter i undervisning

Det er omdrejningspunktet for dette afsnit af Playful Learning Podcast, hvor vi har besøg af to af vores egne folk fra udviklings- og forskningsprogrammet. Mathilde Knage, som er underviser på pædagoguddannelsen og projektleder i P+L, og Mikkel Boysen, som er seniorforsker i P+L, diskuterer sammenhængen mellem legende undervisning og udviklingen af pædagogfaglige kompetencer.

Vil du i dybden med legekvalitetsbegrebet? Lyt til afsnit 9 af P+L podcast med Helle Marie Skovbjerg, som er ophavskvinde til begrebet.


Play@Heart er nu sparket i gang sammen med skoler og UC’er

Det var nogle spændte, modige og meget engagerede skoler, der var mødt op til en dag, som både bød på vidensoplæg, leg med teknologi og masser af relationsdannelse på kryds og tværs af skoler og professionshøjskoler.

Efter en dag fyldt med nye input og indtryk trækker hver af de 12 skoler nu i arbejdstøjet for at blive klar til næste skoleår. Til det siger Pia Christensen, skoleleder på Lyngholmskolen:

Vi glæder os til at finde ud af hvordan vi kan folde det [Play@Heart] ud i vores ledelsesrum og hvad betyder det for vores ledelsespligt, med de tre principper, for vores medarbejdere, elever, men også i et forældreperspektiv. Og så glæder vi os til at være med i et projekt hvor vi skal udvikle det i fællesskab og øve os i at stille spørgsmål og ikke have svarene og helt vide hvad det munder ud i.

- PIA CHRISTENSEN

Skoleleder på Lyngholmskolen

Vi kunne ikke have ønsket os en bedre start med skolerne, og vi glæder os usigeligt meget til at arbejde videre med disse 12 dygtige skoler. Skoler og UC’er samles igen d. 14. og 15. september til seminar.

Se videoen hvis du vil opleve lidt af stemningen og se højdepunkter fra dagen.


Nyt afsnit af Playful Learning-podcast med Lene Tanggaard

Lene Tanggaard er en af landets fremtrædende stemmer inden for kreativitet og læring og i denne podcast giver hun sit skarpe blik på forholdet mellem leg, kreativitet og læring.

Vi taler om, hvorfor legen er en central del af en kreativ proces, og hvordan leg og kreativitet spiller ind i forhold til faglighed og trivsel.

Vi kommer ind på begreber som læringsglemsel, pædagogisk takt og detours og vender dikotomien mellem leg og læring.


Nyt afsnit af Playful Learning-podcast med Rikke Toft Nørgård

Rikke forsker i playful learning på videregående uddannelser og er optaget af, hvordan legens kvaliteter meningsfuldt inddrages i undervisning.

I vores samtale gransker vi legende tilgange i videregående uddannelse, og hvordan vi kan rykke tættere på at udvikle en signaturpædagogik for en legende tilgang til læring.


Utopiske konstruktioner

Foretrækker du at lytte til artiklen:

I daginstitutionen Vilde Pingviner er gulvet lavet af trampoliner, så børnene kan lege vildt og i institutionen Rumraketten bliver legen vægtløs, når raketten sætter kursen mod stjernerne. Det er studerende på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole, der har skabt rammerne for de vilde og vægtløse lege. De har nemlig bygget modeller af Utopia-institutioner af bl.a. pap, klodser og fjer, og det har bragt dem tættere på forståelsen af centrale pædagogiske begreber.

-I skal konstruere den umanerligt lækre institution, hvor der er plads til alle tænkelige æstetiske udtryksformer, siger underviser Mikkel Høgsbro, da han sætter de studerende i gang. Jeg vil se noget almindeligt, og noget ekstraordinært, men også noget fuldstændigt vildt, vovet, vanvittigt, visionært og voldsomt.

Temaet for studiedagen er æstetiske udtryksformer og leg. Undervisningen er tilrettelagt med inspiration fra konstruktionslege og finder sted i PlayLab på Campus Carlsberg. PlayLab er et lokale der er indrettet, så det inviterer til legende tilgange til læring. Lokalet summer af energi og fokuserede dialoger. “Limpistolen er klar! Hvem har abesnottet?” lyder det fra den del af lokalet, hvor piberensere, byggeklodser, kulørt karton, bånd og balloner er til rådighed som byggematerialer.

I byggeprocessen ryger der også en anden type spørgsmål hen over bordene: “Er cykling en æstetisk udtryksform? Hvad nu hvis de leger hund? Eller med spøgelsesvand og magneter?” De studerende er nemlig optagede af at forstå, hvad en æstetisk udtryksform kan være, og hvordan deres observationer fra praktikken kan forbindes til det faglige begrebsapparat, de tidligere på morgenen er blevet introduceret til.

Der bliver kaldt på Mikkel, når det bliver svært at koble erfaringer og teori, og Mikkel stiller afklarende og drilske spørgsmål tilbage. De studerende skal nemlig ikke have de nemme svar serveret. De er i gang med at konstruere deres egen forståelse af, hvad æstetiske udtryksformer kan være gennem livtag med teoretiske begreber og erfaringer fra praktikken. Resultatet af den fælles konstruktionsleg er en række Utopia-institutioner, som skal indgå i en udstilling i PlayLab’et.

Vi roder med begreberne

-I almindelig undervisning, får du en masse teori serveret i PowerPoint-oplæg, siger Monique Kærly, som er studerende på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Det kan godt være, at du kan huske en masse begreber bagefter, men det er ikke sikkert, du overhovedet har forstået betydningen af dem.

Monique oplever, at man som studerende hurtigere kobler fra, når der er tavle-undervisning på skemaet. Det er helt uforpligtende at sætte sig bagerst i lokalet, skrive underviserens stikord ned og genbruge dem i en eksamenssituation. Men det giver ikke den robuste forståelse, som betyder, at den nye viden bliver en del af den studerendes forståelses- og handleberedskab.

-Der er mange begreber, der aldrig sætter sig fast, men når jeg har afprøvet det og mærket det, er jeg klar til at gå ud og bruge det i praksis, siger hun.

Marcus Philipsen er medstuderende og helt enig i, at det er afgørende, at de studerende får mulighed for at arbejde aktivt med viden og at den sættes ind i en relevant sammenhæng.

-Når jeg får serveret teoretisk viden af en underviser, er det ofte svært for mig at placere den i en sammenhæng, siger Marcus. Det giver mening for mig, når jeg kan bruge den viden jeg får i praksis og det kan jeg, når jeg sidder og roder med nogle begreber og arbejder med at skabe noget fysisk sammen med andre.

Det lagrer sig i kroppen

Cicilie Martins går på samme hold, og hun lægger vægt på, at de skabende og legende elementer i undervisningen er med til at lagre faglige begreber og forståelser i kroppen, så hun kan tage dem med sig videre.

-Du husker det simpelthen bedre, siger hun. Jeg kan f.eks. forbinde begreber som æstetiske udtryksformer til en konkret begivenhed, for jeg kan huske, at det var den gang, vi byggede Utopia-institutioner.  Jeg ved også, hvad det her begreb handler om, for jeg har selv mærket det. Begrebet bliver ligesom arbejdet mere ind i dig.

Konstruktionslegen giver et kropsligt forankringspunkt for den nye viden, men bidrager også til at bearbejde og forbinde viden med de studerendes egne følelser og sansninger.

-Når vi sidder med noget i hænderne, så bruger vi alle vores sanser og får koblet egne følelser og erfaringer sammen med det faglige. Og det er vigtigt, understreger Marcus.

Flere adgange til erkendelse

Mikkel Høgsbro er netop optaget af, at undervisning tilrettelagt som konstruktionsleg eller andre legende tilgange både involverer de kognitive, affektive og kropslige sider af den studerende i læreprocessen, og at de studerende dermed får flere adgange til erkendelse.

-Der er et dannelsesaspekt involveret i at arbejde med legende tilgange. Den studerende møder ikke kun det faglige indhold, men møder også sig selv i processen gennem alle de følelser, der kan være involveret i at være i uforudsigelige og kreative forløb, siger Mikkel Høgsbro. De lærer at håndtere de følelser og at indgå i relationer med andre.

Mikkel Snorre Wilms Boysen, som er seniorforsker i Playful Learning-programmet, peger på at legende tilgange til undervisning også involverer mulighed for at udtrykke sig på andre måder end gennem det diskursive sprog:

-Det diskursive sprog har nogle begrænsninger i forhold til at udtrykke paradokser, dilemmaer og følelser – alt det ikke-fuldendte og uudsigelige f.eks. hvordan man skaber og forvalter relationer, som er noget af det vigtigste for lærere og pædagoger.

Når man arbejder med mere legende og æstetiske processer, åbner det for muligheden for, at den studerende møder det faglige indhold på flere forskellige måder, og at den studerende kan give udtryk for det, der ikke umiddelbart kan samles eller ordnes i et helstøbt diskursivt udtryk.

Legens fjolleri

Det kan imidlertid være udfordrende for de studerende at indgå i undervisning med legekvaliteter, som bryder med de mere velkendte udtryks- og tilrettelæggelsesformer.

-De første gange jeg deltog i undervisning, der var legende, tænkte jeg, at det kan jeg slet ikke få mig selv til at gøre. Nu gør man det jo bare, uanset hvor fjollet det ser ud. Vi står alle sammen i samme position, fortæller Cecilie.

Når først man som studerende har overskredet den barriere, kan legens fjolleri også opleves som et befriende element, som gør det muligt at eksperimentere og afprøve nye veje.

-Man kan gøre, som det passer en og man behøver ikke være perfekt. Alle deltager på lige fod og alle laver noget fjollet og på den måde er man fælles om det, supplerer Monique.

Fjolleriet bliver således en adgangsbillet til at overskride grænser og afprøve muligheder. Institutionen Rumraketten, som tager børnene med på ture i universet, bliver nok ikke realiseret, men Monique understreger, at Utopia-institutionen rejser gode spørgsmål til indretningen af de studerendes nuværende praktikinstitutioner. Kunne vi gøre det på en anden måde? Kunne vi involvere børnene i indretningen?

-Vi udvider mulighedsfeltet, når vi installerer legens “som om” i undervisningen, siger Mikkel Høgsbro.

Legens fjolleri eller fantasifuldhed kan være en vigtig ressource i undervisningen, fordi den er ufarlig og tillader at alle kan være med, når den første barriere er overskredet.

At begrunde sine didaktiske valg

For underviseren kan legens fjolleri indimellem opleves som en udfordring. Undervisning med legekvaliteter forstyrrer nemlig mere akademiske måder at forstå uddannelse på, og derfor skal underviseren, der vælger den legende vej, kunne argumentere for sine valg – både overfor sig selv, kollegaer og studerende.

Mikkel kan nogle gange blive i tvivl om, hvorvidt han nu har fået sagt det, de studerende skal vide på PowerPoint-måden, så de er rustet til eksamen.

-Jeg oplever, at man som legende underviser kan komme i modvind hos nogle af de studerende, og at man i langt højere grad skal stå på mål for sin didaktik, når den involverer leg. Der er ingen modstand, når det drejer sig om PowerPoints, men det kræver mod, hård hud og ildsjælelig polstring at blive stående i den modvind, siger Mikkel.

PowerPoint-oplæg har sin berettigelse, men Mikkel er overbevist om, at den traditionelle forståelse af undervisning som vidensoverførsel ikke i sig selv giver de studerende den robuste viden og forståelse, som er målet med undervisningen. Men forventningen om at undervisning foregår på en særlig måde er stærk hos både undervisere og studerende. Den legende underviser er derfor nogle gange på overarbejde, når han eller hun skal begrunde sine didaktiske valg.

Der er ingen, der stiller spørgsmålstegn ved PowerPoint-oplægget, og de mere veletablerede æstetiske fag er også velbegrundede i en lang og stærk tradition i pædagog- og læreruddannelserne. Men legende tilgange i undervisning har ikke på samme måde en solid og indarbejdet tradition at stå på.

-Jeg oplever, at den største udfordring er at overbevise de studerende om, at vi skal arbejde på den her måde, siger Mikkel Snorre Wilms Boysen. Det er fordi de studerende hele tiden får at vide: “Mere teori, mere teori”. Jeg elsker teori, men det er et problem, hvis det teoretiske og diskursive kommer til at fylde så meget, at der ikke er plads til det æstetiske og legende. Der ligger et kæmpe læringspotentiale her, og der er masser af muligheder for at styrke det i de nuværende uddannelser, hvis vi vil.

De pædagogstuderende på Københavns Professionshøjskole, der deltager i Utopia-byggeriet, behøver nu ingen overtalelse. De har prøvet det før, og så er de både begejstrede over at være tilbage på campus efter lang tids onlineundervisning og helt med på ideen om at bygge deres forståelse af pædagogiske begreber frem.

-Hvor var det fedt Mikkel. Jeg har lært mere i dag end i det sidste år, lyder en afskedssalut fra en studerende på vej ud af PlayLab.


Leg For Dig er vores nye udviklingsprojekt målrettet pædagogisk personale

Læring med afsæt i leg kan både stimulere børns fantasi og nysgerrighed samt bidrage til at styrke og bevare deres lyst til at lære. I VIVEs evaluering af folkeskolereformen fra 2017 giver flere af de adspurgte lærere og pædagoger udtryk for, at de mangler kompetencer til at sikre interessante aktiviteter – særligt i forhold til de læringsunderstøttende aktiviteter, hvor der skal arbejdes med en mere legende tilgang til læring.

Ifølge en undersøgelse fra EVA ses der et behov for at nytænke efter- og videreuddannelsestilbud til pædagogisk personale (EVA, 2020)Her opstår således spørgsmålet om, hvordan vi klæder vores pædagogiske personale endnu bedre på og hvordan vi bringer legen endnu mere i spil blandt dem – og i løbet af deres uddannelse.

I Leg For Dig-projektet giver vi pædagogisk personale mulighed for at udvide deres forståelse og kompetencer i forhold til legefaglighed og legens betydning for børns udvikling. Projektet udmærker sig ved at invitere en bred række aktører inden for pædagogfeltet, herunder pædagogisk personale, faglige organisationer, Kommunernes Landsforening og førende forskere i feltet, med ind i en fælles udforskning af, hvordan man kan skræddersy uddannelsesformater, som imødekommer behovene i praksis. Leg For Dig er et unikt projekt, fordi det henvender sig til alle voksne i børnenes hverdag, uanset om man er dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper, pædagogisk assistent, skolepædagog eller pædagogisk leder. 

Professor emeritus Stig Broström siger om projektet:

Der er behov for projekter som Leg For Dig, som tager højde for behovene i praksis og forstår, at pædagogens faglighed udfolder sig og skal udvikles i mødet med børnene. En af de store udfordringer inden for videreuddannelse i pædagogfeltet er, at den foregår isoleret fra den pædagogiske hverdag. Leg For Dig-projektet insisterer på, at udvikling finder sted i praksis – og med praksis. Legen er et af de stærkeste kendetegn i dansk pædagogisk tradition, og det glæder mig, at der nu kommer et initiativ, der bringer legen i spil i øjenhøjde blandt dem, der gør en kæmpe forskel for vores børn i hverdagen. 

— STIG BROSTRØM

Professor Emeritus

Leg For Dig – hvordan? 

 

Projektet er bygget op omkring en vekselvirkning mellem at undersøge og afprøve nye måder at rammesætte pædagogisk personales faglighed på, med afsæt i legen. Deltagerne kommer til at teste en bred vifte af nytænkte udviklingsforløb, som danner grundlag for mere målrettet, vedkommende og tilgængelig videreuddannelse af voksne, som støtter børn i deres udvikling, trivsel og dannelse. Projektet forventer at inddrage 20 procent af det pædagogiske personale på børneområdet i Danmark, i udviklingen af nye efter- og videreuddannelsesformater, og er foreløbig rammesat til 2023. Projektet er på nuværende tidspunkt i sin udviklingsfase og er fra januar 2022 klar til at lave de første afprøvninger i samarbejde med praksis. Bag Leg For Dig-projektet står landets seks professionshøjskoler sammen med LEGO Fonden, som understøtter med en fondsbevilling på 17 mio. Kr.  

 

Hvis du vil høre mere om Leg For Dig, kan du kontakte projektledelsen:

Mathilde Knage, makn@pha.dk

Trine Lolk Haslam, tlh@ucn.dk

Bliv klogere på Leg For Dig i vores podcastafsnit:


En dåseåbner for samarbejde mellem lærere og pædagoger

Foretrækker du at lytte til artiklen:

Bogstaver af pap flyver gennem luften og bliver til sjove og sære ord. Det er børnene i 4. klasse, der griber og kaster med bogstaver, mens læreren hjælper børnenes ord ind i en fælles fortælling. Ordlegen er et af de mange bud, som studerende på lærer- og pædagoguddannelserne i Vordingborg har udviklet sammen med det formål, at børnene kan genfinde glæden ved ord og læsning.

Eleverne på en skole i Vordingborg har nemlig mistet læselysten og scorer for dårligt i nationale tests. Byens borgmester har derfor inviteret de pædagog- og lærerstuderende fra Professionshøjskolen Absalon til at samarbejde om at udvikle mere legende tilgange til læsning, som kan give børnene lysten tilbage. Både borgmester og skole er fiktive, men udfordringen er reel nok og præsenteres som en optakt til et 4-ugers tværprofessionelt forløb mellem lærer- og pædagogstuderende sammen med andre praksisnære udfordringer, som forudsætter samarbejde mellem lærere og pædagoger.

At håndtere uforudsigelighed

Det særlige ved dette forløb er, at borgmesteren i Vordingborg har ønsket, at de studerende skal have en legende tilgang til deres samarbejde om at genskabe børnenes læseglæden.

– For mig har det både været en personlig og faglig udvikling at få lov til at fordybe mig i en legende tilgang til læring, siger Amalie Klintø Gunnarson, som er studerende på pædagoguddannelsen i Vordingborg. Hun oplever, at mere traditionel undervisning lægger op til hurtige og rigtige svar, mens den legende tilgang lægger op til nye tanker og ideer. Vi tænker stort på grund af det legende element, supplerer Rikke Schroll, som er Amalies medstuderende. Kreativiteten har fået lov at løbe derudaf og vi tager ejerskab til arbejdet, fordi vi selv skal tage fagligt begrundede valg og udvikle fælles løsninger.

De studerende lægger særligt vægt på, at en legende tilgang til tværprofessionelt samarbejde kaster pædagog- og lærerstuderende ud i uforudsigelige processer. I legende processer er det nemlig deltagerne, der selv bestemmer, hvor legen skal bevæge sig hen og ingen ved på forhånd, hvor man ender.

– Vi er gennem uddannelsessystemet blevet skolet til, at noget er enten rigtigt eller forkert, siger Manja Kierulff Andreasen, som også er studerende i Vordingborg. Med en legende tilgang til opgaveløsningen er man på udkig efter gode løsninger sammen. Der er ikke så mange kasser og kanter, men mere fælles flow i samarbejdet.

Charlotte Langegaard Olesen, som er studerende på læreruddannelsen påpeger, at det er et grundvilkår for både lærere og pædagoger, at de skal kunne håndtere uforudsigelighed, da undervisning og andre pædagogiske aktiviteter ikke kan planlægges ned til mindste detalje. Det er ikke alle, der befinder sig godt med at give slip på den fulde kontrol, men man kan øve sig ved at prøve det og opdage, at her er det ok at fejle.

De studerende oplever, at det legende element i undervisningen nedbryder nogle formelle barrierer og gør det lettere at samarbejde på tværs af uddannelserne. Det er ikke så vigtigt, hvem der er pædagog- og hvem der er lærerstuderende. Men det er vigtigt at få mange faglige perspektiver i spil for at løse den fælles opgave på en ny måde.

– I legende og uforudsigelige processer er du nødt til at reflektere og begrunde dine ideer og valg hele tiden. Man bliver faktisk overrasket over hvor meget faglighed, man har at trække på, siger Amalie.

I et ukendt territorium

Charlotte Saustrup Haven er lektor på pædagoguddannelsen og med i teamet bag tilrettelæggelsen af forløbet i Vordingborg. Hun oplever, at de studerende som udgangspunkt kan have ret håndfaste fordomme om hinanden og hinandens faglighed. Men i det legende samarbejde sker der noget andet.

– Når vi beder dem om at arbejde med professionsfaglige udfordringer på en legende måde, er både pædagog- og lærerstuderende på vej ud i et ukendt territorium, og de får hurtigt øje på hinandens kompetencer og respekt for hinandens fagligheder.

Ifølge Charlotte er en legende tilgang til læring et opgør med vanetænkningen i de studerendes selvopfattelse og professionelle praksis. Det legende element i samarbejdet får de studerende til at slippe tøjlerne og lade sig rive med af processen. De er ikke optagede af at komme frem til de rigtige facitter. De er optagede af at komme frem til et resultat, der er rigtigt for målgruppen.

– Vi tror, at vi uddanner nogle stærkere pædagoger og lærere ved at arbejde med deres evne til at være kreative og nysgerrige med deres faglighed og gå på opdagelse i nye muligheder og perspektiver sammen.

Flerstemmig enighed

Det er ikke kun i Vordingborg, at en legende tilgang styrker samarbejdet mellem pædagog- og lærerstuderende. Ph.d.-studerende Kim Holflod er optaget af at undersøge, hvordan legende tilgange påvirker tværprofessionelt samarbejde i forhold til de studerendes håndtering af forskelligheder og udvikling af professionsidentitet.

– I mine undersøgelser sammen med undervisere og studerende fra pædagog- og læreruddannelsen er der empiriske tegn på, at de legende elementer i tværprofessionelle forløb bygger bro mellem de to professioner. I mødestedet mellem studerende fra de to uddannelser spiller legeobjekter og legende processer en særlig rolle i forhold til at skabe et mere inkluderende dialogisk rum og mediere faglige perspektiver.

Ifølge Kim bliver det f.eks. mere trygt og sikkert at dele oplevelser, erfaringer og viden på tværs af professioner, når et konkret legeobjekt er i spil, fordi fokus flyttes fra den studerende selv til det konkrete materiale eller teknologi der formidler den studerendes perspektiver.

– I legende tilgange til tværprofessionelt samarbejde søger de studerende ikke efter forståelsesmæssig og sproglig enighed eller uenighed. De er i stedet optagede af at håndtere og bruge deres forskellighed konstruktivt og få mange og ligeværdige faglige perspektiver i spil. Der er mange forståelser og stereotyper i spil i samarbejdet mellem pædagog- og lærerstuderende, men i det legende bliver de optagede af at finde fælles sammenhæng og flerstemmig enighed.

Strukturen spænder ben

På trods af de positive indikatorer på at legende tilgange til tværprofessionelt samarbejde nedbryder stereotyper og styrker samarbejdet mellem de to professioner, fylder det tværprofessionelle samarbejde forholdsvist lidt i pædagog- og læreruddannelsen.

– Hvis de to uddannelser skal tættere på hinanden i de to professioner skal der hjælp til, siger René Boyer Christiansen, der er uddannelsesleder på læreruddannelsen i Roskilde. Det begrænsede samarbejde mellem uddannelserne handler imidlertid ikke om manglende interesse og relevans.

– Det er indlejret i begge professioner, at vi er optagede af de små menneskers udvikling og læring, siger René. Lærerne har dem om formiddagen, og pædagogerne har dem om eftermiddagen, men det er jo de samme børn, vi taler om. Den legende tilgang til læring er en dåseåbner for samarbejdet. Her har vi noget, vi meningsfuldt kan mødes om.

At det tværprofessionelle samarbejde mellem de to uddannelser ikke fylder mere, handler i høj grad om strukturelle og logistiske udfordringer påpeger René.

Bekendtgørelser og studieordninger har gennem mange år været afgørende barrierer for samarbejde mellem de to uddannelser. Den seneste revision af uddannelserne i hhv. 2012 og 2013 gjorde det ikke nemmere på trods af at tværprofessionelle kompetencer i stigende grad efterspørges i kommunerne, herunder skoler, fritidshjem/SFO, daginstitutioner og forvaltninger.

Når det er lykkedes i Vordingborg at finde 4 uger til samarbejdet mellem uddannelserne, er det fordi ledelsen gav hinanden håndslag på, at det SKULLE lykkes, fortæller uddannelsesleder på pædagoguddannelsen i Vordingborg Tina Hjortshøj,

– Playful Learning-programmet var en anledning til at gøre legende tilgange til læring til et fælles genstandsfelt for det tværprofessionelle samarbejde mellem de to uddannelser. Og så var det jo vores opgave som ledere at skabe rammerne for, at det kunne lade sig gøre, siger Tina. Og det har vist sig at være en rigtig god måde at møde hinanden på.

De to uddannelsesledere er enige om at både det tværprofessionelle samarbejde, og den legende tilgang til læring skal forankres formelt i uddannelserne. Det kan være i konkrete moduler, kompetencemål, ECTS-point og måske også fælles eksamener. Det er de ikke alene om.

Lederne vil sikre bedre rammer for samarbejde

I forbindelse med de igangværende udviklings- og evalueringsprocesser for lærer- og pædagoguddannelsen, tager professionshøjskolerne nu i fællesskab initiativ til at bringe de to uddannelser tættere sammen gennem en række anbefalinger til en tydeligere rammesætning af samarbejdet i de reviderede uddannelser.

Lederne er imidlertid opmærksomme på, at succesfulde tværprofessionelle undervisningsforløb forudsætter underviserkompetencer på højt niveau. Ikke mindst i forhold til at tilrettelægge og rammesætte de kollaborative og eksplorative processer, som sikrer, at de studerende sammen får sat deres forskellige fagligheder i spil.

I Vordingborg er de allerede i gang med at udvikle og afprøve et format, hvor den legende tilgang til tværprofessionalitet ser ud til at skabe et mødested for konstruktiv forskellighed mellem lærer- og pædagogstuderende.


Play@Heart: Her er de 12 skoler

Det er ikke længe siden vi første gang introducerede Play@Heart-projektet, og meget er sket siden da. Projektledelsen har netop udvalgt de 12 skoler til samarbejdet, som forløber frem til 2025. De 12 udvalgte skoler kommer til at arbejde med kreative læringsmiljøer, teknologiforståelse og legens potentialer i forhold til børns læring. Som et led i projektet, kommer skolerne til at etablere PlaySpaces, som er utraditionelle og nytænkende læringsmiljøer. Her er der er plads til at både børn og voksne kan lege, eksperimentere, lære og være kreative med teknologi.

Vi har talt med nogle af de deltagende skoleledere for at høre, hvad de håber, projektet kan bidrage med til deres skole:

”Med deltagelse i projektet er vores mål, at Play@heart kan understøtte skolens udvikling med en kreativ, eksperimenterende og legende tilgang til læring på alle skolens klassetrin. At konkrete medarbejdere får inspiration og kompetencer til at kunne igangsætte læringsprocesser på tværs af fag og problemstillinger – hvor inddragelse af IT bliver en naturlig del af processen. At eleverne oplever, at de hver især og sammen kan være med til at skabe og forandre.”

- KIM STENHOLM PAULSEN

Skoleleder for Lundehusskolen i København

”Vi drømmer om muligheden for at træde et lille skridt ind i fremtidens pædagogik – en pædagogik som vil få større fokus på motivation og leg, kreativitet og fritænkning. Samtidig med at anerkendelsen af fagenes didaktik og lærernes erfaringer i egen praksis bibeholdes.

Med Play@Heart skal vi arbejde med teknologiforståelse og eksperimenterende pædagogik. I det ligger et mindset, hvor kreativitet og livsmod træder frem, som pejlemærker for at lykkes. På den måde håber vi, at projektet udover at etablere nye faglige arbejdsformer især åbner for muligheden for at styrke elevernes bevidsthed, deres trivsel og tro på sig selv.

- LOUISE MAAGAARD HØYBYE

Skoleleder for Højslev Skole

“Play@Heart tilbyder en fantastisk mulighed for udvikling af nogle af skolens kerneområder – innovation og STEM. Vi arbejder hele tiden på at skabe læring og glæde hos vores elever og ser den legende tilgang i projektet som meget motiverende for skolens elever.

Det professionelle samarbejde med UCL vil give vores medarbejdere et fælles kompetenceløft og sikre praksisviden til fremtidig forskning. Vi er med til noget, hvor vi alle kan blive dygtigere til udvikling af fremtidens undervisning.”

- LARS ERIKSEN

Skoleleder på Sct.Hans Skolen i Odense

De 12 skoler er:

  • Skansevejens Skole, Skansevej 2, 9400 Nørresundby
  • Løsning Skole, Ny Skolegade 13, 8723 Løsning
  • Skovvangskolen, Skovvangsvej 150, 8200 Aarhus
  • Sydmors Skole og Børnehus, Smedebjergevej 61, 7980 Vils
  • Højslev Skole, Skolevej 13, 7840 Højslev
  • Varnæs Skole, Varnæs Kirkevej 15, 6200 Aabenraa
  • Tåsingeskolen, Lundbyvej 43, 5700 Svendborg
  • Sct. Hans Skole, Skibhusvej 188, 5000 Odense
  • Højelse Skole, Baunebjergvej 1 C, 4623 Lille Skensved
  • Hvalsø Skole, Skolevej 5, 4330 Hvalsø
  • Lyngholmskolen, Hvilebækgårdsvej 1, 3520 Farum
  • Lundehusskoven, Lersø Parkallé 152, 2100 København

Erfaringer fra projektet vil blive delt og udbredt på tværs af landets kommuner og bragt i spil som inspiration til arbejdet med teknologiforståelse i grundskolen.

Du kan læse mere om projektet lige her.