En gruppe børn, der samarbejder om en opgave på computeren

Temaer

Trivsel og stærke børnefællesskaber

Styrk børn og unges trivsel ved at skabe flere muligheder for deltagelse.

Børn og unges kan udfordres på mange forskellige måder: mobning, gruppedannelser, psykiske problemer og meget andet. Vores skoler og dagtilbud er afgørende steder at hjælpe børn og unge. Men hvor kan du som pædagog, lærer eller anden voksen for børnene begynde i en hverdag, der allerede er travl og fuld af fagligt fokus?

Her har vi dedikeret et tema til trivsel, fællesskabet og deltagelsesmuligheder. Gennem vores forskellige forskningsprojekter og praksiserfaringer har vi fået indblik i, hvordan man ved at styrke særligt deltagelsesmulighederne kan fremme trivsel blandt børn og unge.

En styrkelse af trivsel og skoleglæde

Vi har i vores podcastserie arbejdet en del med børn og unges hverdag i skolen, og i en særlig temaserie bliver netop trivsel (og mistrivsel) sat i fokus. I tre afsnit går vi i dybden med mistrivsel blandt børn og unge og kommer med svar på, hvad vi og du blandt andet kan gøre for at styrke trivsel og skoleglæde. 

Her kan du lytte til afsnit to i serien, hvor vi har Red Barnets generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen i studiet. Deres undersøgelse peger blandt andet på, at 31% af børnene ikke oplever, at alle er med i fællesskabet i klassen. 

Legen, fællesskabet og det gode børneliv

Leg har en stor betydning for det gode børneliv. Legen er essensen af Playful Learnings projekter, og når det kommer til tematikker såsom trivsel, fællesskaber og deltagelsesmuligheder, kan legen blive et vigtigt element i den gode hverdag.

I denne video kan du møde Helle Marie Skovbjerg, som er professor og forskningsleder i Playful Learning. Hun stiller skarpt på legen, og hvordan den kan styrke deltagelsesmulighederne og fællesskabet samt bidrage til det gode børneliv.

Disse overvejelser er ikke kun en del af forskernes verden, de er også til at se i skoler og dagtilbud. I artiklen her kan du møde daginstitutionen Gaia i Nakskov, som netop har forsøgt sig med at bruge legen til et stærkere og mere inkluderende børnefællesskab.

LÆS MED HER

 

Gode råd 

Der er mange gode måder at imødegå mistrivsel og fremme trivsel på. Her har vi samlet vores bedste råd fra Playful Learnings projekter til dig, der arbejder med børn og unge til dagligt. 

Hvis du som pædagog savner gode anbefalinger, kan du med fordel klikke ind på følgende artikel. Her kan du læse dig til, hvordan din egen bevidsthed, deltagelse og rolle i børnenes leg kan have stor indflydelse på børnenes udbytte.

LÆS MED HER

Er du derimod folkeskolelærer og savner konkret inspiration, kan du med fordel lytte til dette afsnit af vores podcast med fhv. formand for Danske Skoleelever Marie Holt Hermansen.