Utopiske konstruktioner

I konstruktionslegen bygger de pædagogstuderende sig til nye erkendelser.

Af Mette Lyager, Programchef for Playful Learning-programmet 

Lyt

I daginstitutionen Vilde Pingviner er gulvet lavet af trampoliner, så børnene kan lege vildt og i institutionen Rumraketten bliver legen vægtløs, når raketten sætter kursen mod stjernerne. Det er studerende på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole, der har skabt rammerne for de vilde og vægtløse lege. De har nemlig bygget modeller af Utopia-institutioner af bl.a. pap, klodser og fjer, og det har bragt dem tættere på forståelsen af centrale pædagogiske begreber.

-I skal konstruere den umanerligt lækre institution, hvor der er plads til alle tænkelige æstetiske udtryksformer, siger underviser Mikkel Høgsbro, da han sætter de studerende i gang. Jeg vil se noget almindeligt, og noget ekstraordinært, men også noget fuldstændigt vildt, vovet, vanvittigt, visionært og voldsomt.

Temaet for studiedagen er æstetiske udtryksformer og leg. Undervisningen er tilrettelagt med inspiration fra konstruktionslege og finder sted i PlayLab på Campus Carlsberg. PlayLab er et lokale der er indrettet, så det inviterer til legende tilgange til læring. Lokalet summer af energi og fokuserede dialoger. “Limpistolen er klar! Hvem har abesnottet?” lyder det fra den del af lokalet, hvor piberensere, byggeklodser, kulørt karton, bånd og balloner er til rådighed som byggematerialer.

I byggeprocessen ryger der også en anden type spørgsmål hen over bordene: “Er cykling en æstetisk udtryksform? Hvad nu hvis de leger hund? Eller med spøgelsesvand og magneter?” De studerende er nemlig optagede af at forstå, hvad en æstetisk udtryksform kan være, og hvordan deres observationer fra praktikken kan forbindes til det faglige begrebsapparat, de tidligere på morgenen er blevet introduceret til.

Der bliver kaldt på Mikkel, når det bliver svært at koble erfaringer og teori, og Mikkel stiller afklarende og drilske spørgsmål tilbage. De studerende skal nemlig ikke have de nemme svar serveret. De er i gang med at konstruere deres egen forståelse af, hvad æstetiske udtryksformer kan være gennem livtag med teoretiske begreber og erfaringer fra praktikken. Resultatet af den fælles konstruktionsleg er en række Utopia-institutioner, som skal indgå i en udstilling i PlayLab’et.

Vi roder med begreberne

-I almindelig undervisning, får du en masse teori serveret i PowerPoint-oplæg, siger Monique Kærly, som er studerende på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Det kan godt være, at du kan huske en masse begreber bagefter, men det er ikke sikkert, du overhovedet har forstået betydningen af dem.

Monique oplever, at man som studerende hurtigere kobler fra, når der er tavle-undervisning på skemaet. Det er helt uforpligtende at sætte sig bagerst i lokalet, skrive underviserens stikord ned og genbruge dem i en eksamenssituation. Men det giver ikke den robuste forståelse, som betyder, at den nye viden bliver en del af den studerendes forståelses- og handleberedskab.

-Der er mange begreber, der aldrig sætter sig fast, men når jeg har afprøvet det og mærket det, er jeg klar til at gå ud og bruge det i praksis, siger hun.

Marcus Philipsen er medstuderende og helt enig i, at det er afgørende, at de studerende får mulighed for at arbejde aktivt med viden og at den sættes ind i en relevant sammenhæng.

-Når jeg får serveret teoretisk viden af en underviser, er det ofte svært for mig at placere den i en sammenhæng, siger Marcus. Det giver mening for mig, når jeg kan bruge den viden jeg får i praksis og det kan jeg, når jeg sidder og roder med nogle begreber og arbejder med at skabe noget fysisk sammen med andre.

Det lagrer sig i kroppen

Cicilie Martins går på samme hold, og hun lægger vægt på, at de skabende og legende elementer i undervisningen er med til at lagre faglige begreber og forståelser i kroppen, så hun kan tage dem med sig videre.

-Du husker det simpelthen bedre, siger hun. Jeg kan f.eks. forbinde begreber som æstetiske udtryksformer til en konkret begivenhed, for jeg kan huske, at det var den gang, vi byggede Utopia-institutioner.  Jeg ved også, hvad det her begreb handler om, for jeg har selv mærket det. Begrebet bliver ligesom arbejdet mere ind i dig.

Konstruktionslegen giver et kropsligt forankringspunkt for den nye viden, men bidrager også til at bearbejde og forbinde viden med de studerendes egne følelser og sansninger.

-Når vi sidder med noget i hænderne, så bruger vi alle vores sanser og får koblet egne følelser og erfaringer sammen med det faglige. Og det er vigtigt, understreger Marcus.

Flere adgange til erkendelse

Mikkel Høgsbro er netop optaget af, at undervisning tilrettelagt som konstruktionsleg eller andre legende tilgange både involverer de kognitive, affektive og kropslige sider af den studerende i læreprocessen, og at de studerende dermed får flere adgange til erkendelse.

-Der er et dannelsesaspekt involveret i at arbejde med legende tilgange. Den studerende møder ikke kun det faglige indhold, men møder også sig selv i processen gennem alle de følelser, der kan være involveret i at være i uforudsigelige og kreative forløb, siger Mikkel Høgsbro. De lærer at håndtere de følelser og at indgå i relationer med andre.

Mikkel Snorre Wilms Boysen, som er seniorforsker i Playful Learning-programmet, peger på at legende tilgange til undervisning også involverer mulighed for at udtrykke sig på andre måder end gennem det diskursive sprog:

-Det diskursive sprog har nogle begrænsninger i forhold til at udtrykke paradokser, dilemmaer og følelser – alt det ikke-fuldendte og uudsigelige f.eks. hvordan man skaber og forvalter relationer, som er noget af det vigtigste for lærere og pædagoger.

Når man arbejder med mere legende og æstetiske processer, åbner det for muligheden for, at den studerende møder det faglige indhold på flere forskellige måder, og at den studerende kan give udtryk for det, der ikke umiddelbart kan samles eller ordnes i et helstøbt diskursivt udtryk.

Legens fjolleri

Det kan imidlertid være udfordrende for de studerende at indgå i undervisning med legekvaliteter, som bryder med de mere velkendte udtryks- og tilrettelæggelsesformer.

-De første gange jeg deltog i undervisning, der var legende, tænkte jeg, at det kan jeg slet ikke få mig selv til at gøre. Nu gør man det jo bare, uanset hvor fjollet det ser ud. Vi står alle sammen i samme position, fortæller Cecilie.

Når først man som studerende har overskredet den barriere, kan legens fjolleri også opleves som et befriende element, som gør det muligt at eksperimentere og afprøve nye veje.

-Man kan gøre, som det passer en og man behøver ikke være perfekt. Alle deltager på lige fod og alle laver noget fjollet og på den måde er man fælles om det, supplerer Monique.

Fjolleriet bliver således en adgangsbillet til at overskride grænser og afprøve muligheder. Institutionen Rumraketten, som tager børnene med på ture i universet, bliver nok ikke realiseret, men Monique understreger, at Utopia-institutionen rejser gode spørgsmål til indretningen af de studerendes nuværende praktikinstitutioner. Kunne vi gøre det på en anden måde? Kunne vi involvere børnene i indretningen?

-Vi udvider mulighedsfeltet, når vi installerer legens “som om” i undervisningen, siger Mikkel Høgsbro.

Legens fjolleri eller fantasifuldhed kan være en vigtig ressource i undervisningen, fordi den er ufarlig og tillader at alle kan være med, når den første barriere er overskredet.

At begrunde sine didaktiske valg

For underviseren kan legens fjolleri indimellem opleves som en udfordring. Undervisning med legekvaliteter forstyrrer nemlig mere akademiske måder at forstå uddannelse på, og derfor skal underviseren, der vælger den legende vej, kunne argumentere for sine valg – både overfor sig selv, kollegaer og studerende.

Mikkel kan nogle gange blive i tvivl om, hvorvidt han nu har fået sagt det, de studerende skal vide på PowerPoint-måden, så de er rustet til eksamen.

-Jeg oplever, at man som legende underviser kan komme i modvind hos nogle af de studerende, og at man i langt højere grad skal stå på mål for sin didaktik, når den involverer leg. Der er ingen modstand, når det drejer sig om PowerPoints, men det kræver mod, hård hud og ildsjælelig polstring at blive stående i den modvind, siger Mikkel.

PowerPoint-oplæg har sin berettigelse, men Mikkel er overbevist om, at den traditionelle forståelse af undervisning som vidensoverførsel ikke i sig selv giver de studerende den robuste viden og forståelse, som er målet med undervisningen. Men forventningen om at undervisning foregår på en særlig måde er stærk hos både undervisere og studerende. Den legende underviser er derfor nogle gange på overarbejde, når han eller hun skal begrunde sine didaktiske valg.

Der er ingen, der stiller spørgsmålstegn ved PowerPoint-oplægget, og de mere veletablerede æstetiske fag er også velbegrundede i en lang og stærk tradition i pædagog- og læreruddannelserne. Men legende tilgange i undervisning har ikke på samme måde en solid og indarbejdet tradition at stå på.

-Jeg oplever, at den største udfordring er at overbevise de studerende om, at vi skal arbejde på den her måde, siger Mikkel Snorre Wilms Boysen. Det er fordi de studerende hele tiden får at vide: “Mere teori, mere teori”. Jeg elsker teori, men det er et problem, hvis det teoretiske og diskursive kommer til at fylde så meget, at der ikke er plads til det æstetiske og legende. Der ligger et kæmpe læringspotentiale her, og der er masser af muligheder for at styrke det i de nuværende uddannelser, hvis vi vil.

De pædagogstuderende på Københavns Professionshøjskole, der deltager i Utopia-byggeriet, behøver nu ingen overtalelse. De har prøvet det før, og så er de både begejstrede over at være tilbage på campus efter lang tids onlineundervisning og helt med på ideen om at bygge deres forståelse af pædagogiske begreber frem.

-Hvor var det fedt Mikkel. Jeg har lært mere i dag end i det sidste år, lyder en afskedssalut fra en studerende på vej ud af PlayLab.