Legende stemninger og legekvaliteter i det digitale undervisningsrum

Siden nedlukningen af samfundet tilbage i marts på grund af Corona-situationen har onlineundervisning været hverdagskost for undervisere og studerende i hele landet. I Playful Learning-programmet har nødomlægningen været en anledning til en ny podcastserie, hvor vi bliver klogere på, hvad legende tilgange kan bidrage med i onlineundervisning.

I Playful Learning Podcast undersøger vi forholdet mellem leg og læring for at inspirere til en mere legende tilgang til undervisning og læring i danske skoler og dagtilbud. I hvert afsnit inviterer vi relevante personer, som kan byde ind med deres perspektiver på forholdet mellem leg og læring, og hvordan vi får skabt en mere legende uddannelseskultur.

Siden nedlukningen af uddannelsesinstitutionerne tilbage i marts måned har onlineundervisning været hverdagskost for undervisere og studerende i hele landet. I Playful Learning-programmet har dette været en anledning til at beskæftige os med legende tilgange i onlineundervisning.

I en ny temaserie i Playful Learning Podcast sætter vi fokus på at inddrage legende stemninger og legekvaliteter i det digitale undervisningsrum. Vi kigger på, hvad en legende tilgang kan bidrage med, og hvilke barrierer der kan være forbundet med at inddrage legende stemninger i fjernundervisning. 

Temaserien består af fire afsnit, som du kan læse om og lytte til her.

Afsnit 1: Hvordan inddrager man legekvaliteter i onlineundervisning? 

I dette afsnit har vi besøg af vores to ambassadører Mary Anne Kristiansen og Frederik Zeuthen, som har eksperimenteret med at inddrage legekvaliteter i onlineundervisning under hjemsendelsen af studerende på pædagoguddannelsen.  

Lyt til afsnittet

Afsnit 2: Brobygning mellem legende tilgange og fag i onlineundervisning 

I dette afsnit har vi besøg af lærer Nanna Filt Christensen, som vandt Politikens Undervisningssærpris i 2020 for sin unikke håndtering af fjernundervisning under hjemsendelsen af elever.  

Lyt til afsnittet

Afsnit 3: Stine Ejsing-Duun om skabende processer i onlineundervisning 

I dette afsnit har vi besøg af lektor i design, teknologi og læring Stine Ejsing-Duun til en samtale om, hvorfor det legende er en helt central del af en god måde at lære på – også online.  

Lyt til afsnittet 

Afsnit 4: Onlineundervisning set fra et elevperspektiv 

I dette afsnit vender vi fokus mod skoleeleverne. Vi har inviteret tre elever til en samtale om, hvordan de ønsker, at digital undervisning skal se ud i fremtiden på baggrund af deres erfaringer under hjemsendelsen.  

Lyt til afsnittet

 

Du kan også lytte med på Spotify og iTunes.