Playful Learning etablerer sig

31.oktober – 1. november, Nyborg Strand

På det første nationale seminar i oktober 2018 mødtes de 36 ambassadører og ledere fra alle Danmarks professionshøjskoler og programledelsen for første gang. Her var der fokus på at skabe et fælles billede af, hvem vi er og hvorfor Playful Learning er det allervigtigste, vi kan arbejde med i de kommende år.

Deltagerne arbejdede sammen om at identificere de problemer Playful Learning kan være et svar på og skabe vilde visioner for, hvordan Playful Learning kan bidrage til at nytænke undervisningen på lærer- og pædagoguddannelserne i Danmark og hvordan Playful Learning kan bidrage til, at skabe nye generationer af kreative og nysgerrige studerende, børn – og voksne. MUST – Michael Jeppesen og Rasmus Ugilt – faciliterede processen og udfordrede deltagerne til at tænke stort og skævt.

Se billeder fra det nationale seminar i galleriet nedenfor

”Playful Learning kommer på sigt til at have betydning for, hvordan børns egne måder at lege sig til læring på får en større plads og en større værdi i den praksis, vi kender”

 

Citat fra ambassadør