På seks af landets follkeskoler skrues der i øjeblikket op for legens plads, betydning og funktion i skolen – ikke som et frikvarter, men som en ny måde at tænke læring, fællesskab og trivsel på.
Projektet “Jeg vil gerne være med” undersøger, hvordan en mere legende skole kan få flere børn til at føle sig set, hørt og inkluderet i fællesskabet.

Hør to deltagende lærere og en skoleleder fortælle, hvordan arbejdet både udfordrer og inspirerer dem – og hvad de håber, at projektet kan betyde for fremtiden.

Jeg skal tænke helt anderledes

For lærer Niels Krogh Dragsbæk fra Sjølund-Hejls Skole i Kolding kom udfordringen fra første dag:
“Hvordan kan vi lege og stadig nå vores faglige mål?”

Det blev startskuddet til en ny måde at tænke undervisning på. For hvad nu, hvis læring ikke altid handler om at følge planen, men om at give eleverne mere medbestemmelse og plads til at udforske?

“Jeg tror, at jeg skal tænke meget mindre faglige mål og meget mere leg, deltagelse og inddragelse,” siger Niels.

At arbejde legende betyder også, at læreren må turde træde lidt tilbage, give eleverne initiativet og være åben for det, der opstår undervejs.

“Det kan godt være, vi ikke når det, jeg havde forestillet mig på kontorstolen. Men så når de noget andet – og det er måske i virkeligheden bedre.”

Samtidig kræver det træning og tryghed. For især ældre elever kan synes, det er uvant – eller måske ligefrem lidt pinligt – at lege i skolen.

“Jeg håber, projektet kan give os ro på og få os til at smile lidt mere, når vi er i skole.”

Se styrker og giv valgmuligheder

For lærer Emma Thomsen på Gistrup Skole i Aalborg Kommune handler det legende om at se eleverne for det, de kan, frem for det, de ikke kan.

Når der er mange individuelle behov, har vi som lærere nogle gange tendens til at se på det enkelte barn – i stedet for at se på, hvordan vi kan ændre fællesskabet, siger hun.

Hun arbejder især med de yngste elever på at skabe accept af forskellighed:

Det er okay, at der er én, der ligger på gulvet, hvis bare barnet lytter. Det handler om at finde vejen og motivationen.

At give eleverne valgmuligheder i undervisningen er centralt for Emma.

Vi arbejder ikke alle sammen på samme måde. Nogle har brug for at se, hvordan andre gør, før de selv går i gang. Det handler om at give dem forskellige veje til det samme mål.

Hun peger på, at det som elev er dybt demotiverende, hvis man kun bliver set for det, man ikke kan. I stedet skal læreren kende sin elevgruppe godt og turde give plads til forskellige strategier og kreative løsninger – også selvom det kan føles kaotisk i starten.

Alle skal med for at lykkes

For skoleleder Henrik Mandrup fra Hvalsø Skole i Lejre Kommune handler det om at udvide både klasselokalet og tankesættet:

Det handler om at gøre klasserummet så bredt som muligt – så flere kan være med.

Han beskriver, hvordan legende tilgange til læring kan give nye deltagelsesmuligheder for børn, der ellers kan have svært ved at finde fodfæste i fællesskabet.

Vi kan lege med pædagogik og didaktik – og skabe undervisning, hvor børn, der måske har haft svært ved at være i rummet, pludselig oplever, at de hører til.

Men det kræver, at hele organisationen leger med – lærere, pædagoger, PPR, forældre og ledelse.

Vi skal vise, at det er okay at prøve noget andet – også når det ikke går helt som planlagt. Det vigtigste er, at vi lærer af det.

På Hvalsø Skole gør de det blandt andet gennem co-teaching, hvor lærere arbejder i makkerpar og sparrer om, hvordan leg kan foldes ud i praksis.

Vi skal turde være nysgerrige på vores undervisning og bringe vores samtaler om pædagogik og didaktik op – i stedet for kun at kigge på det enkelte barn og de udfordringer eller problemer, som han eller hun har.