KOM I GANG

Få legen og dialogen i gang med flipflappere

Brug den klassiske flipflapper til at arbejde med åbne spørgsmål om et selvvalgt emne eller til at sætte lege og aktiviteteter igang. Den kan bruges med både børn, unge og voksne i dagtilbud, skole, SFO og klub samt på pædagog- og læreruddannelser.

Udviklet til

Lærere Undervisere Pædagogisk personale

Et klassisk og enkelt værktøj til at skabe en åben dialog omkring et selvvalgt emne – eller til at sætte lege i gang.

Flipflap, spåkone, lussefanger eller nipnapper? Værktøjet har mange navne. Måske har du ikke haft en i hænderne siden børnehave- eller skoletiden, men her får du inspiration til, hvordan du kan bruge den på nye måder. Flipflapperen er nemlig et fremragende redskab til at sætte samtaler og aktiviteter i gang på en legende måde.

På siden finder du både færdige flipflappere med fokus på specifikke faglige temaer og tomme skabeloner, som du (eller deltagerne) selv kan udfylde med eget indhold.

Flipflapperens kvaliteter

Aktiv deltagelse – En flipflapper kræver aktiv deltagelse. Den foldes og forberedes, før den bringes i spil med én eller flere deltagere gennem dialog eller handling.

Uforudsigelighed – Flipflapperen tilføjer et element af overraskelse. Hvis deltagerne selv udformer spørgsmålene eller handlingerne, øges uforudsigeligheden yderligere.

Hands-on læring – Læring sker gennem handling. Når deltagerne selv udfylder flipflapperne, begynder læringen allerede ved foldningen og diskussionen af kategorier og spørgsmål.

Vælg dit område

Playful Learning del indhold
Playful Learning del indhold