Du må gerne lege med

Det kan godt være grænseoverskridende for en pædagog at give sig helt hen til legen. For hvad tænker ens kollegaer ikke, hvis man ligger på gulvet og snor sig som en slange, eller hvis en forælder skulle stikke hovedet ind, mens man er i gang med at grave efter en hemmelig skat og tænker, hvad laver hun – skulle hun ikke passe mine børn? Og giver det overhovedet mening at lege med; jeg er jo den voksne, der skal holde overblikket over børnene, have styr på tiden og andre praktiske ting. Hvis jeg hopper ind i legen, arbejder jeg så pædagogisk kvalificeret?

Det korte svar er ja, hvis du spørger legeforsker Hanne Hede Jørgensen fra VIA University College. For mens børn oftest leger sammen med jævnaldrende, kan tilstedeværelsen af voksne i legen have en positiv indvirkning på børnenes deltagelsesmuligheder. Når voksne deltager i børns leg, kan de være med til at skabe et legemiljø præget af tryghed og tillid. Børn, der er usikre, kan føle sig mere trygge og komfortable, når de har en voksenfigur indblandet i legen. Det kan give dem overskud til at udforske nye idéer og tage risici sammen med de andre børn.

Ofte oplever børn glæde, når de ser, at de voksne er engagerede og interesserede i deres leg. Det er en måde for voksne med deres kroppe at vise børnene, at legen er vigtig og har værdi. Derfor er det supervigtigt at komme ned i børnehøjde og lege med:

”Fordi ellers mener jeg slet ikke, at man kan møde et barns perspektiv. Og jeg tænker, at det vigtigste, når man skal arbejde pædagogisk, det er at møde det enkelte barn og prøve at forstå det enkelte barns verden. Og hvis man virkelig vil forstå børn, så skal man også deltage i legen,” siger Hanne Hede Jørgensen, der er ph.d. og lektor ved pædagoguddannelsen på VIA. Her forsker hun i børns leg, undersøger det gode institutionsliv gennem børns og voksnes fortællinger og har været en del af forskningsprojektet ”Må jeg være med” om pædagogers betydning for børns deltagelse i leg. Ifølge hende kan det at deltage i legen som voksen være med til at skabe mere mangfoldige deltagelsesmuligheder for børnene.

”Vi ved, at børn kan få øje på hinandens legefærdigheder og hinanden som legekammerater, når de voksne er med. Det kan være tryggere at øve sig i nogle lege, når de voksne er med. Og så synes børn jo, hvis de voksne kan lege, at de faktisk er sjove at lege med,” siger Hanne Hede Jørgensen.

Invitationer til leg

Men hvordan gør man så lige konkret, når man er ude på gulvet med børnene? Som pædagogisk personale kan man understøtte og udvikle børns leg på flere måder. Ifølge legeforskeren er der to grundpositioner. Du kan enten deltage på kanten af legen, hvor man egentlig ikke leger, men er tilskuer til legen. Herfra kan man f.eks. gå ind og yde omsorg til dem, der har brug for det. Og så er der positionen, hvor man er direkte med inde i legen, og hvor man følger børnenes initiativer og måske også selv sætter nogle legehandlinger i gang, som børnene kan følge. Ifølge legeforskeren handler det om at lytte efter børnenes legeinvitationer. De behøver ikke altid at være verbale. Det kan også være non-verbale kropslige handlinger. Derfor handler det om at være åben, intuitiv og nærværende i forhold til at læse de enkelte legesituationer.

”Dels kan man imitere og gentage noget af det, børnene gør og ligesom støtte op om det. Man kan også prøve at komme med sine egne ting og se, om børnene griber det. Hvis børnene er i gang med at lave en fantasileg, kan man byde ind med en laden-som- om-praksis, hvor man siger prøv at se, hvad jeg har her, mens man lader som om, at man har noget. Og så kan man se, om børnene griber det,” siger Hanne Hede Jørgensen.

En anden, der har beskæftiget sig meget med voksne som medlegere i børns leg, er Palle-Emil Stouby, der er adjunkt ved pædagoguddannelsen på UC Syd og en af Leg For Dig-projektets 12 lege-ambassadører. For ham handler det med at være voksen medleger om at være nærværende, åben og nysgerrig. Det vil sige ikke at skulle ind og styre legen eller kontrollere udfaldet.

”Det handler ikke om at definere, hvor legen skal hen. Du skal gå ind og påtage dig en rolle på børnenes præmisser. Du skal være åben for at være en postkasse, hvis det er den rolle, som børnene tildeler dig. Du skal turde være et græsstrå eller en far, der bliver sendt på arbejde,” siger Palle-Emil Stouby.

Nogle børn har brug for, at de voksne involverer sig i legen for at understøtte deres legeudfoldelser, mens andre er mere selvkørende. Nogle børn står måske uden for den ”fri leg” og har brug for voksenhjælp til at komme ind i legen og til at blive gode til at lege. Det kan være, hvis legen er gået i stå eller er for ensformig og har behov for at blive taget nye steder hen. Her kan den voksne tilføje ny energi til legen ved at træde ind som medleger.

”Det er en hjælp til de børn, som måske har lidt svært ved legens strukturer, rammer og regler. Her kan det pædagogiske personale gå ind og understøtte dem i legen, så det bliver en succesoplevelse for børnene at deltage. Jeg ser fra de institutioner, jeg samarbejder med, at nogle af de mere forsigtige børn er blevet mere deltagende,” siger Palle-Emil Stouby.

Så sagde vi, at du var en hund

“Vil du lege med mig?”. Sådan er det på daginstitutionen Humlebo i Løgumkloster begyndt at lyde fra jubelglade børn, der ikke kan få armene ned over, at de voksne godt gider at lege med. For noget har ændret sig, efter at institutionen har indført såkaldt Lege Fredage, hvor de voksne følger børnenes spor og initiativer og deltager aktivt i legen som næsten ligeværdige legekammerater, modsat de andre dage som er mere præget af planlagte aktiviteter.

Humlebo er en af de samarbejdsinstitutioner, som er en del af Leg For Dig, hvor de har haft Palle-Emil Stouby tilknyttet som konsulent. Og sammen med ham har de gjort en stor indsats for at få det pædagogiske personale til at deltage mere i børnenes leg. Det har krævet en organisatorisk ændring. Hver fredag bliver de voksenstyrede aktiviteter skubbet til side til fordel for børnenes spor og initiativer. De voksne går på gulvet og er klar til at gribe det, som opstår.

”Til at starte med var børnene helt forvirrede over, at de voksne ville lege med dem, for det har de ikke været vant til. Men nu er de helt vilde med det. De er begyndt at se os som aktive medspillere og sige, ”du skal være hund”, eller ”du skal være det”. Og det gjorde de ikke førhen. For der var jeg en voksen, og ikke én man legede med,” sige Linda Bøgh Lindholm, der er pædagogisk assistent hos Humlebo.

Lege Fredagene har skabt en rigtig positiv udvikling i huset, og Linda Bøgh Lindholm ser nogle børn, der vokser, tror mere på sig selv, og som tør gå videre til at udvikle legen selv, efter de haft nogle trygge og rare succesoplevelser sammen med en voksen i legen. ”Børn, der har svært ved at være i legefællesskaber har fået nemmere ved at komme ind i det, når der er en voksen med i legen. Børnene er bare glade, og vi oplever færre konflikter. Det summer af ekstra glade børn i huset om fredagen, og det skinner også mere og mere igennem de andre dage,” siger Linda
Bøgh Lindholm.

Har I ”bare” leget i dag?

Det at lege med og følge børnenes initiativer er noget, man let kan glemme i en travl og hektisk hverdag med mange voksenstyrede aktiviteter. Det oplever de også i Humlebo. Og ligesom Linda Bøgh Lindholm oplever mange af hendes kollegaer i Humlebo også, at det kan være grænseoverskridende at give sig helt hen til legen. Man kan være bange for at fremstå fjollet eller useriøs over for sine kollegaer. Eller man kan blive forlegen, hvis forældre skulle se én fjolle rundt nede på gulvet. Der kan også ligge et kontroltab i det. Man er måske vant til, at det er den voksne, der skal holde styr på tropperne, tjekke tiden og holde styr på, hvornår der er frokost.

”Man har måske glemt, at leg er en væsentlig del af pædagogfagligheden. Dog kan der stadig være en usikkerhed i forhold til, om det er fagligt godt at lege, fordi man i mange år er blevet fortalt, at det pædagogiske arbejde skal bestå af målbare aktiviteter. Det her med at god pædagogik skal måles, det er en barriere for leg,” siger Hanne Hede Jørgensen. Det er også det, som Palle-Emil Stouby har oplevet i sit arbejde med praksis gennem Leg For Dig. Han har måtte skubbe på for at lave en kulturforandring ude i Leg For Dig samarbejdsinstitutionerne. ”Vi har skulle bryde lidt med nogle normer og værdier i forhold til, hvor pædagogikken har bevæget sig hen de sidste 10-20 år. Der er en læringsstyret forståelse, som har haft meget store kraftfulde ben at gå på ude i den pædagogiske praksis. Så det har vi skullet gøre op med. Det her med at lovliggøre, at pædagogisk personale skal lege. Vi skal have fjernet denne her med, at vi leger ”bare”, eller det er ”bare” leg,” siger Palle-Emil Stouby.

Der er heldigvis ved at ske en ændring. Og i den styrkede pædagogiske læreplan fra 2018, står børnenes leg centralt. Det står fx, at leg “har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud”, og at “børns spontane og selvorganiserede leg skal (…) anerkendes og respekteres og gives betydelig plads i hverdagen i dagtilbuddene.”

Stolt af at lege

Tilbage hos Humlebo kan Linda Bøgh Lindholm også mærke, at det er blevet mere tilladt for de voksne at lege med, fordi der er en mening med at lege med børnene. Det er blevet nemmere for hende at kunne argumentere for sit pædagogiske arbejde, når hun vælger at lege med.

”Jeg har været medhjælper i mange år og har mange års erfaring, men det er som om, at jeg først nu virkelig kan argumentere for det, jeg i virkeligheden brænder for, som er at være i legen sammen med børnene,” siger Linda Bøgh Lindholm.

Også Palle-Emil Stouby oplever, at det ikke kun er børnene, der har gavn af, at de voksne leger med. Han ser en mærkbar ændring hos det pædagogiske personale, som er blevet gladere og mere stolte.

”I mit arbejde med praksis oplever jeg, at der er ved at opstå en genfundet respekt for den pædagogiske faglighed. At jeg er stolt over at være pædagog, eller jeg er stolt over at være pædagogmedhjælper, når jeg leger med, og når vi tør at vende tilbage til noget, som er så fundamentalt som det at lege,” siger Palle-Emil Stouby.


PlayBook 4

I denne udgave af PlayBook deler vi indsigter fra vores projekter Leg For Dig, Play@Heart, P+L Praxis og P+L Praxis Forskning.

Du kan blandt andet blive klogere på:

  • Hvorfor det er værdifuldt, når voksne tør gribe børnenes initiativer og deltage aktivt og i øjenhøjde i deres leg.
  • Hvad det betyder, når pædagoger og lærere tør at gå på gyngende grund og eksperimentere med deres hverdagspraksis og fag.
  • Hvordan legende undervisning kan vække eleverne undring og give dem plads til gå udforskende og eksperimenterende til værks og styrke deres mod til at “fejle”.
  • Hvordan et nuanceret og præcist sprog for det legende kan skabe nye og flere deltagelsesmuligheder i dagtilbud, skole og uddannelse.

God læselyst!

Læs udgivelsen her

PlayBook 4 Dansk

PlayBook 4 Engelsk

 

Hent udgivelsen her

PlayBook 4 Dansk

PlayBook 4 Engelsk


Leg For Dig på besøg i Drømmebakken

Leg For Dig er i fuld gang med at udforske legens muligheder i tæt samarbejde med praksis. Lyt med i dette podcastafsnit, hvor vi følger en af projektets ambassadører, Lis Rahbek. Vi tager dig med på besøg i daginstitutionen Drømmebakken i Aarup. Her arbejder Lis tæt sammen med det pædagogiske personale om at blive klogere på legestemninger, og hvordan man som voksen bliver en nærværende medleger.


Milliondonation skal styrke trivslen blandt børn og unge i dagtilbud og skoler 

Playful Learning-programmet har potentialet til at være et væsentligt og nødvendigt initiativ, der kan afhjælpe udfordringer som eksklusion, manglende motivation, trivsel og lyst til at lære i vores skoler, dagtilbud og børns hverdag i Danmark. Programmet har vist sig i stand til at skabe signifikante ændringer i en legende læringspraksis [1] og derfor har LEGO Fonden valgt at fortsætte samarbejdet med denne kæmpe bevilling.   Playful Learning-programmet blev iværksat i 2018 og forlænges nu med fire år frem til udgangen af 2026.

Vi har brug for konkrete tiltag, der kommer både børn og voksne i vores dagtilbud og skoler til gode. I for mange år har vi fokuseret for ensidigt på standardisering, testresultater og målstyring. Når vi sammen skal i en anden retning, hvor børns engagement, kreativitet og trivsel igen står i centrum, må politiske reformer understøttes af pædagogisk udvikling. Vi har brug for indsatser, der forstærker børns kreative, eksperimenterende og legende tilgang til verden og deres lyst til at lære. At være kreativ og legende gennem hele livet, er en central del af det at være menneske og en nødvendighed i en omskiftelig og global verden.

— TOBIAS HEIBERG

Programchef, Playful Learning

Mistrivsel er et strukturelt samfundsproblem

Et stigende antal børn mistrives i dag og der er mange forklaringer på, hvad mistrivslen skyldes og hvad vi som samfund kan gøre [2]. På baggrund af de sidste fire års udvikling og forskning i Playful Learning og større undersøgelser, ved vi, at programmets indsatser styrker børns trivsel og lyst til at lære [3], hvorfor LEGO Fonden har valgt at fortsætte samarbejdet frem til 2026.   

Det er en kæmpe fornøjelse at støtte et program, der anerkender legen som vigtig og afgørende for børn og unges trivsel og udvikling. Vi ved, at legen styrker børns trivsel, udvikling og læring. Legen skaber miljøer, hvor det er muligt at fordybe sig, bevæge sig og være sammen i et stærkt fællesskab. Det skal videreførelsen af programmet Playful Learning bidrage til.

— LENA VENBORG PEDERSEN

Landechef Damark, LEGO Fonden

Hovedfokus de kommende fire år bliver at nå ud til endnu flere kommuner og deres skoler og dagtilbud og invitere lærere og pædagoger til at indtræde i skræddersyede udviklingsfællesskaber. Et udviklingsfællesskab er et lokalt forankret samarbejde om at styrke legende tilgange til børnenes udvikling, læring og trivsel. Det afgørende er, at udviklingsfællesskabet tager udgangspunkt i konkrete muligheder eller udfordringer i børnenes hverdag, hvor pædagoger, lærere og forskere eksperimenterer og bidrager ligeværdigt til at finde gode løsninger. Allerhelst sammen med de børn, det handler om.

Høj faglig kvalitet skaber arbejdsglæde hos lærere og pædagoger

Det har vist sig, at det kan betale sig at integrere legende tilgange i skoler og dagtilbud og det er ikke kun børnene, der trives bedre og nemmere inkluderes i stærke fællesskaber. Lærere og pædagoger oplever også større arbejdsglæde og høj kvalitet i deres faglige udvikling. En tårnhøj faglighed hos de fagprofessionelle skaber lærere og pædagoger i verdensklasse og er med til at forny vores forbilledlige pædagogiske traditioner i landet, som igen kan inspirere på verdensplan.

Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole og de danske professionshøjskolers rektorrepræsentant i Playful Learning-programmet, er sikker på, at nye pædagogiske landvindinger kan gøre en stor forskel i en tid med rekrutteringskrise på både lærer- og pædagoguddannelsen.

Faglig stolthed og arbejdsglæde er vigtige parametre for at fastholde og rekruttere dygtige fagprofessionelle. Derfor er bevillingen som forlænger P+L programmet, afgørende. Vi har desuden hele tiden brug for at genopfinde og forny legens pædagogiske traditioner, så den får sprog og praksisformer, der kan gøre en forskel i børn og unges universer. Legen har mange egenskaber, som programmet hylder, bl.a. en selvforglemmelse, som børn og unge desværre har alt for lidt af i dag, hvor de hele tiden ”er på”.

— STEFAN HERMANN

Rektor, Københavns Professionshøjskole

At kunne klæde kommende generationer på til at møde fremtidens arbejdsmarkedsbehov, er netop hvad en legende tilgang i undervisningen kan. Kasper Føns, der er skoleleder på Tåsingeskolen, som allerede har integreret legende tilgange i sin undervisning, er heller i tvivl:

Det betyder alverden, at programmet forlænges og fokus bibeholdes. Det betyder, at den legende kultur vi har arbejdet med at udvikle og integrere i vores undervisning, går fra et forandringsprojekt til decideret skoleudvikling. Vi insisterer på, at det skal være sjovt at gå i skole og eleverne skal være motiverede og engagerede hver eneste dag. Og det er netop dét den legende tilgang kan bidrage med. Desuden kræver et kontant omskifteligt samfund udvikling af netop legende kompetencer hos eleverne, for at de kan begå sig. Det vil sige kompetencer som nysgerrighed og kreativitet og ikke mindst modet til at fejle, udforske og afsøge nye veje.

— KASPER FØNS

Skoleleder, Tåsingeskolen

Om Playful Learning-programmet

Playful Learning-programmet vil fremme og udvikle en mere legende tilgang til børns udvikling og læring. Programmet blev lanceret i 2018 med formålet om at undersøge legens potentialer for at styrke børns kreative, eksperimenterende og legende tilgang til verden og deres livslange lyst til at lære. Programmet er forankret i et samarbejde mellem alle seks professionshøjskoler i Danmark og LEGO Fonden. Den fælles ambition er at skabe pædagogisk udvikling baseret på legens kvaliteter og legende tilgange.

Kontakt

Tobias Heiberg, Programchef, Playful Learning
Telefon: 41 89 81 43, e-mail: tohj@kp.dk

Lillian Bigum, kommunikationskonsulent, Playful Learning
Telefon: 31 31 76 08, email: lbig@kp.dk


Kan leg hjælpe børn i udsatte positioner tilbage i fællesskabet?

Sprogbarrierer, særlige omstændigheder i hjemmet, psykiske eller fysiske vanskeligheder eller udfordringer med at finde sin plads i børnefællesskaberne. Der kan være en tendens til at kategorisere børn, som af den ene eller anden årsag befinder sig i en udsat position og dermed risikerer at stå på kanten af fællesskabet. Her er det, at legen kommer ind i billedet som en vigtig tilgang til problematikkerne:

Ifølge Hanne Hede Jørgensen, der er forsker i leg, er legen det vigtigste i et barns liv. Derfor giver det også mening at arbejde med deltagelsesmuligheder for alle børn gennem leg:

”Hvis man skal sige det enkelt, så er legen helt central, fordi det at være en del af legen og en del af et legefællesskab er det vigtigste i verden ud fra børns egne perspektiver. Derfor er det også vigtigt at sørge for, at alle børn på en eller anden måde har deltagelsesmuligheder. Og det er svaret på, hvorfor legen er så vigtig især for de børn, der af den ene eller anden grund står på kanten af legefællesskaber,” siger Hanne Hede Jørgensen, der forsker i leg ved VIA University College.

Ofte kan en konkvens for børn, der befinder sig i udsatte positioner, netop være, at de har svært ved at komme ordentligt ind i legefællesskabet:

”Det, som min forskning peger på, er at det kan være svært for nogle børn at identificere legen og finde ud af, hvad det er, der skal til for, at man kan komme ind i legen. Det kan være nogle handlinger i legen som er svære for dem at identificere, hvis ikke de har ret meget legeerfaring i forvejen. Og det er lidt et paradoks, for hvis man ikke har ret meget legeerfaring, så gider de andre børn ofte ikke at lege med én, fordi man ikke er god til at lege – man har simpelthen ikke øvet sig nok,” siger Hanne Hede Jørgensen.

Flyt fokus til legen

Derfor giver det også mening af flytte fokus til legen, når man har med børn i udsatte positioner at gøre. For når man kategoriserer børn som socialt eller fagligt udsatte, oplever legeforskeren, at man ofte tager dem væk fra legen for eksempelvis at lære dem noget sprog eller forklare dem, hvordan man skal opføre sig. Det bliver de ifølge legeforskeren ikke bedre til at lege af, og de trives ikke bedre af at være væk fra børnefællesskabet, men får tværtimod bare et signal om, at de er forkerte:

“Der kan der være en tendens til, at man faktisk overser, at børn, der vurderes til at have særlige vanskeligheder, ud over deres vanskeligheder også har det her helt basale legebehov ligesom alle andre børn. Hvis man nu fra starten lader være med at kategorisere børn, som nogle der har sociale, kulturelle eller sproglige problemer, men i stedet flytter fokus til, at de har legevanskeligheder, så vil man kunne handle på det pædagogisk i situationen og gøre legen til mål for de pædagogiske handlinger. Så vil du kunne gå ind og se på det enkelte barn og finde ud af, at okay ham her kan ikke finde ud af at slå for sjov. Han hamrer løs i hovedet på den anden, og det er ikke særlig godt. Eller hende her, hun er faktisk bange for at få en bold i hovedet, fordi hun er bange for at slå sig rigtigt. Så kan vi måske prøve at øve noget leg og derigennem opbygge positive legeerfaringer hos barnet. Det giver en helt anden og mere konkret måde at gå til det på,” siger Hanne Hede Jørgensen.

Derfor er det også vigtigt, at det pædagogiske personale hjælper børn med særlige udfordringer og som savner legeerfaringer med at finde deltagelsesmuligheder i legen. Som pædagog kan du hjælpe det enkelte barn med at finde ud af, hvordan lige præcis det her barn kan komme ind i legen:

”Man kan træne gode legefærdigheder ved at det pædagogiske personale går ind og øver børn i at være gode til at lege selv. Det kunne for eksempel være, at man lavede en aktivitet, hvor alle blev bedre til at slå hinanden for sjov. Eller øve sig i nogle helt konkrete ting for eksempel i at konstruere og finde på noget skørt eller få de andre til at grine. Det at få de andre til at grine har høj status i børnefællesskabet,” siger Hanne Hede Jørgensen.

Dinosaurleg i Nakskov

Hos daginstitutionen Gaia i Nakskov kan de nikke genkendende til problematikken med børn i en udsat position, som savner legeerfaringer eller er på kanten af legefællesskaberne:

”Vi har nogle børn, som kan have det rigtig svært på alle mulige parametre. Det kan være deres hjemmeliv, der er svært, nogle tilknytningsmønstre eller anden adfærd i forhold til at kunne komme i kontakt og være i samspil med andre,” siger Betina Bjærge, der er leder af daginstitutionen Gaia.

Derfor bruger de i intuitionen legen som et redskab til at få børn med vanskeligheder med ind i legen og fællesskabet. Det gør de bl.a. ved at tage udgangspunkt det enkelte barns behov og udfordringer:

”Lige nu har vi en del børn der står på kanten og der kigger vi på den enkelte og ser, hvad de har af interesser. Vi har én der er rigtig glad for dinosaurer for eksempel. Og der har pædagogen gjort meget ud af at tage udgangspunkt i hans stærke side, han ved rigtig meget om dinosaurer og så simpelthen starte en leg op med ham i centrum, hvor de andre børn bliver tiltrukket af at han ved noget og har en rigtig god fantasi i forhold til det her. Og der oplever han faktisk at være populær i legen og komme ind og blive en del af fællesskabet,” siger Betina Bjærge.

Og det giver god mening for daginstitutionen at foretage de her legeindsatser, for det kan efterfølgende mærkes på børnenes trivsel:

”Når vi lykkedes med at skabe deltagelsesmuligheder for børnene i legefællesskaber, så ser vi børn der øger deres trivsel markant, dyrker deres relationer til hinanden og også til de voksne. De opnår noget læring og nogle legeerfaringer i forhold til, hvordan man er i samspil med andre og for eksempel aflæser andres grænser, og hvordan man kommunikerer med andre,” siger Betina Bjærge.

 Godt hjulpet på vej af Leg For Dig

Selvom de i Gaia allerede har gode erfaringer med at inkludere børn i en udsat position i legen, så ser de frem til med hjælp fra Leg For Dig til at blive endnu dygtigere til at skabe deltagelsesmuligheder og at få børn ind i legefællesskaber:

”Vi vil gerne arbejde endnu mere med at det bliver et bevidst valg for os at prioritere legeindsatser. Og her er det, at Leg For Dig er med til at skabe et mindset, så det ligger helt naturligt for os at arbejde på denne her måde. Projektet er praksisnært og giver os konkrete redskaber, som det pædagogiske kan gå i gang med. Og det klæder os på til at gå ud og lave de her konkrete greb i hverdagen til gavn for børnene og deres trivsel,” siger Betina Bjærge.


Når gamle vaner skal brydes i efter- og videreuddannelsen

Af Klaus Kristensen

Et kursus med deltagere på rad og række. En underviser med eksempler og slides. Gruppearbejde og fremlæggelser i plenum. Morgenmad, kaffe, frokost, snacks, kagebord i en lind strøm i pauserne. Det er en kort og ret generaliserende beskrivelse af efteruddannelseskurser igennem de seneste mange år.

Det er trygt og dejligt, og vi kender alle formen og rullen vi skal igennem, når vi skal give hjernen mere viden. Men som alle andre former for undervisning, så er der et opbrud på vej, en ny måde at gøre tingene på, flere benspænd, så man ikke bare sidder ned en hel dag og modtager viden garneret med god frokost og kage. Hvis man vil skabe noget nyt kræver det, at en god gammel vane brydes, og det er ikke helt let:

”Vi kan godt lide vaner og mønstre,” siger ekspert i vanebrud Søren Hoffmann Hansen fra Vanebrudpalæet:

”Det ligger helt i vores urinstinkt at gøre det letteste. Vores hjerne kan rigtig godt lide at gøre det, vi plejer – plejer er rigtig godt. Det er fordi, at så kan hjernen køre på autopilot og bruge minimum af energi,” siger Søren Hoffmann Hansen.

Opgør med den traditionelle undervisning

Så hjernen ønsker det samme og letteste, som den er vant til. Men samtidig er der fra kursusdeltagerne kommet et voksende krav om at gøre op med den traditionelle undervisning – også når det kommer til eftervidereuddannelse.

”Vi kan helt klart mærke, at deltagerne ønsker noget mere end det traditionelle. De vil gerne udfordres mere og få nogle flere hands-on redskaber, som de kan bruge i netop deres funktioner på deres arbejde. Det skal være mere praksis- og anvendelsesorienteret. Så vi er i gang med at vinke farvel til nogle af de gamle vaner,” siger Mathilde Nyvang Hostrup, Leder af Professionshøjskolen UCNs pædagogiske efter- og videreuddannelse (UCN act2learn).

De nye metoder giver allerede resultater ifølge Mathilde Nyvang Hostrup:

”De tilbagemeldinger vi får er, at de studerende synes, at de lærer mere. Det er små ting vi gør. Vi tager ud af undervisningslokalet. Vi prøver at ændre undervisningsrummet og laver små benspænd som, at vi ikke må bruge slides. Alt sammen små ændringer for at bryde med det traditionelle mønstre og gamle vaner”.

800.000 år gammel hjerne

Netop de små ændringer er måden at få hjernen til ændre de gamle vaner. Det kræver mikroændringer, så hjernen nærmest bliver snydt til at ville bryde vanerne:

”Vores vaner er 800.000 år gamle. Det er mange år, at vores hjerne har lært at gøre det letteste hele tiden. Så man kan ikke bare få hjernen til at gøre noget nyt med det samme. Det er en vane, der skal brydes, og det tager noget tid. Så for en studerende og for en underviser handler det om at gøre lidt ad gangen. Hjernen kan også godt lide at gøre nye ting og blive udfordret, men man kan også dræne hjernen for energi, og så kan man ikke ændre noget. Hjernens energi er vigtig, hvis man gerne vil lære noget nyt og bryde gamle vaner,” siger Søren Hoffmann Hansen.

Den gamle hjerne er Mathilde Nyvang Hostrup særligt opmærksom på:

”Vi skal ikke lave en 180 graders omvæltning, det ville ikke gå godt. Med Leg for Dig-projektet tager vi ud på deltagernes lokation. Vi observerer og undersøger lige netop det sted – tæt på praksis. Vi finder ud af præcis, hvad der kræves. Vi kan både sparre eller stille spørgsmål til de studerende – vi vil gerne så tæt på den optimale måde at give ny viden videre på til netop de studerende på den lokation. Alt sammen for at give en ny måde at få læringen ind på”.

En spændende rejse for deltagerne

En af dem der skal i gang med at udvikle Leg For Dig’s nye, innovative efter- og videreuddannelsesformater er lektor ved Københavns Professionshøjskole Kristian Skjærlund. Det skal han i tæt samarbejde med en af Leg For Dig’s 12 samarbejdsinstitutioner.

”Vi er i gang med at vende tingene på hovedet og udvikle ting vi endnu ikke ved hvad ender med at blive. Men i forhold til den traditionelle efter- og videreuddannelsesforløb, så er der rigtig gode vanebruds-muligheder i det. Vi vil gerne væk fra den gamle tankpasser-pædagogik, hvor man passivt tanker folk op med viden. Læring er nemlig en social proces, der bedst foregår i samskabelse mellem underviser og deltagere,” siger Kristian Skjærlund.

Han ser bl.a. frem til at inddrage kroppen og det kreative:

”Jeg drømmer om, at det bliver en spændende rejse for deltagerne. Der skal selvfølgelig være et solidt fundament af viden, men plads til åben samskabelse proces med en god balance mellem planlægning og improvisation. Vi må ikke bare komme med en størknet plan et helt færdigt forløb. Jeg har selv en baggrund med kreativ tilgange til læring, hvor man i ligeså høj grad erfarer ting med kroppen og eksperimentere og fx laver improviserede lege,” siger Kristian Skjærlund.


Legen er med, når unge vikler sig ud af barndommen og ind i ungdommen

af Klaus Kristensen

Leg afhænger af hvilken alder man har – om man er baby, barn, preteen, teenager eller voksen. Legen skifter nemlig udtryk for os alle gennem alderen, men er stadig en vigtig kilde til at lære og forstå uanset alder.

I undersøgelsen ”Det gode børneliv – ifølge børnene” fra 2021 af Mandag Morgen og Lego Fonden har man undersøgt børns trivsel i Danmark. Projektet undersøger bl.a., hvordan børn selv opfatter sig selv og leg. Og tendensen er helt klar: jo ældre børnene bliver, jo mindre synes de, at det er vigtigt, at de leger. I 0. til 1. klasse, der svarer hele 72 procent af børnene, at der er meget vigtigt for dem at lege. Når børnene så bliver omkring de 12-13 år gamle og kommer til udskolingen, så ændres denne holdning. Nu synes kun 7 procent at det er meget vigtigt at lege.

Det giver god mening ifølge Marc Malmdorf, der er legeforsker ved Aarhus Universitet:

– Flere undersøgelser viser, at et barn på 12 år og frem bruger ekstremt meget tid på relationer og på at vise, hvem de er og gerne vil være. De er midt i mellem at være barn og teenager eller voksen. De vil gerne virke og være modne, og en måde at gøre det på er, at man distancerer sig fra det at lege.

Selvom de større børn selv mener, at de leger mindre, viser undersøgelsen samtidig, at legen stadig er til stede i stor stil i de ældre børns liv. Den kommer bare kommer til udtryk på andre måder end ’klassisk’ leg og bliver ikke nødvendigvis omtalt af børnene eller de unge som at ’vi leger’, men på andre måder fx som ’at hænge ud sammen’ eller ’have det sjovt sammen’.

Stadig stort behov for at lege

Behovet for at lege bor således stadig i os alle, og det gælder også for børn på 12-13 år. Deres egen opfattelse af, at de ikke leger, passer ikke helt med deres virkelighed. I undersøgelsen bliver der også spurgt ind til det gode ved at lege. Her går det igen, at de større børn stadig synes det er sjovt at være sammen og grine sammen. De har også stor fokus på at opleve noget sammen, som de kan dele med hinanden bagefter.

Jens Christensen har været leder af Vestsjællands Ungdomsklub i de sidste 50 år, og han genkender godt, at børnene stadig leger, men bare kalder det noget andet end at lege:

– Det er tydeligt, at der sker meget hos et barn, når det går fra barn til teenager. Men behovet for at lege er der stadig. Før legede børnene eksempelvis helt almindelig fangeleg. Nu tager de rulleskøjter på, og så jagter de hinanden. Men nu leger de ikke ”fanger”, men kører på rulleskøjter. Så de leger ikke, synes de selv.

Det er altså vigtigt at se og genkende unges leg på andre måder og Ikke blot spørge dem, om de leger, men bruge et sprog, der udvikler sig i takt med at barnet vokser:

– Når man leger, så tilegner man sig ny viden. Legen handler om at udforske det uforudsigelige. Derfor er små børn så glade for det. Men det er vi faktisk alle sammen igennem hele livet. Vi vil gerne udforske det uforudsigelige og få ny viden. Som voksen ”leger” vi sådan set også sammen, når vi ser en god film eller serie. Vi forbinder bare det at lege med at være aktiv samtidig, men sådan hænger leg faktisk ikke sammen. Så derfor er det vigtigt, at vi giver nogle andre muligheder for, at børn omkring de 12 år stadig kan lege – altså udforske de uforudsigelige, siger legeforsker Marc Malmdorf.

Netop fokusset på at udvikle et sprog til at kunne spotte legen hos de unge og skabe nogle alternative legemuligheder er Leg For Dig med til at sætte forklarer projektleder Mathilde Knage:

Vi har et stort fokus på de store børns leg og dermed også de betingelser, som vi skaber for legen i takt med, at de vokser op. Evnen til at lege og være kreativ skal motioneres og ikke anses som forstyrrelser. Det er væsentligt, at de voksne omkring de store børn og unge udvikler et sprog og en pædagogik, som giver værdi til legen i flere sammenhænge, end vi gør i dag. Legende tilgange og kreativitet er meget vigtig i læringssammenhænge. Gennem legen øver vi vovemod og feljmodighed og skaber trivsel. Alt sammen vigtige kompetencer til at leve livet med og erfare igennem.

Leg og trivsel går hånd i hånd

Undersøgelsen sætter ligeledes fokus på konsekvenserne ved ikke at lege. De er ganske tydelige. De børn, der ikke leger, føler sig væsentlig mindre glade end de børn, som leger meget. Det er kun knap 20 procent, som føler de har ”det bedst mulige liv” ved ikke at lege:

– Det understreger vigtigheden i, at vi møder børn i alle aldre med legen på deres præmisser. Hvis et barn stopper med at lege, så vil det gå udover barnets trivsel og lykke. Derfor er det også vigtigt, at de fagpersoner, der møder de større børn ved, hvordan de så kan skabe et rum og nogle rammer, så de stadig kan hænge ud og være sammen. Det har vi stort fokus på i Leg For Dig og på vores læringsplatform, hvor de voksne inviteres ind i legen via de store børns perspektiver, siger Mathilde Knage.

Du kan læse mere om Leg For Dig og finde inspiration til leg på legfordig.dk.


Leg For Dig starter tæt samarbejde med 12 udvalgte profilinstitutioner

Det næste halvandet år skal 12 dagplejere, daginstitutioner og skole-/fritidstilbud fra hele landet i tæt samarbejde med Leg For Dig udforske legens betydning for børn og unges trivsel, udvikling og læring. De deltagende institutioner kan se frem til et legende udviklingsforløb, hvor alle medarbejdere deltager. Det vil sige både dagplejere, dagplejepædagoger, pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, vikarer og ledere.

De 12 profilinstitutioner får hver især en af Leg For Dig’s ambassadører tilknyttet deres institution. Ambassadørerne er alle undervisere fra de seks professionshøjskoler i Danmark. Sammen med institutionerne skal de finde ud af, hvad der rør sig i lige præcis deres praksis, og institutionerne får på den måde mulighed for at være med til at skræddersy deres egne, unikke udviklingsforløb, som bygger på legende tilgange. Profilinstitutionerne kommer til at spille en helt central rolle i forhold til Leg For Dig’s udvikling af nye, innovative efter- og videreuddannelsesforløb.

Børnene og de unge skal høres

En af deltagerne er SFO’en ved Alminde-Viuf Fællesskole i Viuf i Sydjylland. Her glæder de sig til at inddrage børnenes og de unges stemmer noget mere i hverdagen.

”Vi vil gerne blive bedre til at spørge børnene, hvad de godt kunne tænke sig, og hvad de har af idéer, som de synes er sjove. Og her supplerer Leg For Dig rigtig fint, da projektet bl.a. handler om at tage udgangspunkt i barnets perspektiv og om at give børnene handlemuligheder. Det kan man godt glemme i en travl hverdag, hvor der er mange voksenstyrede aktiviteter. Så vi glæder os til at få hjælp og inspiration udefra i forhold til, hvordan man bedst snakker med og inddrager børnene,” siger viceskoleleder ved Alminde-Viuf Fællesskole, Maria Laugaard Nøjsen. 

Og ifølge viceskolelederen er der meget at hente, når de voksne lytter til børnene: 

”Der, hvor vores børn og unge har det sjovest, er når en voksen sammen med børnene har fundet på en aktivitet, hvor den voksne går med på børnenes præmisser. Det kunne fx være at bygge en hule i idrætssalen. Det er som regel der, hvor den bedste leg foregår. Det er vigtigt for børnene at kunne byde ind med idéer og slippe deres kreativitet løs. Det er med til at opbygge deres selvværd og selvtillid,” siger Maria Laugaard Nøjsen. 

Fokus på inkluderende legefællesskaber

En anden deltager er daginstitutionen Ådalens Børnehus i Mørke. Her glæder de sig til at have særlig fokus på rummelige legefællesskaber.

Vi oplever af flere børn står uden for legefællesskabet – de står på kanten, inviteres ikke ind eller kan have svært ved selv at finde derind. De ved simpelthen ikke hvordan. vi vil gerne arbejde med, hvordan vi kan hjælpe de børn, der måske ikke har så nemt ved at tyde de sociale spilleregler eller legelogikken fx det her med at vente på tur, eller hvordan man får spurgt i forhold til at komme ind i en leg. I de situationer skal vi være bedre til at være tæt på børnene. Sådan at børnene finder tryghed, gode legekammerater og gode legemiljøer, de kan være i, siger Carsten Bonde Braüner, der er pædagogisk leder af Ådalens Børnehus. 

Carsten Bonde Braüner ser deltagelsen i projektet som en oplagt mulighed for at undersøge legen, som ifølge ham er helt afgørende for børnenes trivsel: 

”Det er helt fundamentalt for børns udvikling at lege. De bliver bedre til at indgå i relationer, og legen er med til fx at forebygge angst. Hvis børnene ikke får lov at lege, bliver de ikke modige og får sværere ved at interagere i sociale relationer. Alt det faglige med bogstaver og tal skal nok komme og meget af den sproglige udvikling sker faktisk igennem legen. Så børnene bliver nødt til først og fremmest at finde ud af, hvordan man kommer ind i en leg, for det afgørende for at få et godt børneliv og også et godt liv senere hen.” siger Carsten Bonde Braüner. 

De 12 profilinstitutioner i Leg For Dig er:

  • Aars skoles SFO Junglehuset
  • Alminde-Viuf Fællesskole
  • Bolbro Børnehus
  • Daginstitutionen Gaia
  • Daginstitution Løgumkloster og Toftlund
  • Daginstitutionen Transformeren
  • Daginstitutionen Vandpytten
  • Dagplejen Aalborg Kommune
  • Dagtilbuddene i Aarup
  • Skæring Skoles SFO
  • Ådalens Børnehus
  • Ådalskolen, Fangel friskole

Se et kort over profilinstitutionerne her.

Erfaringerne fra projektet vil løbende blive delt og udbredt på tværs af landets kommuner og bragt i spil som inspiration til arbejdet med legende læring. Læs mere om projektet her.


Vil du være med til at lege?

Tilmelding til Leg For Dig er lukket d. 16/5

Kunne I tænke jer at få støtte til at styrke og udvikle jeres lokale lege- og læringssyn, hvor alle medarbejdere samt børn/unge deltager, og udviklingen foregår i jeres hverdag? Så har I nu muligheden for at ansøge om at blive en af Leg For Dig’s 12 udvalgte deltagere blandt landets dagplejeklynger, daginstitutioner og skole- og fritidstilbud. 

 Leg For Dig søger nemlig medarbejdergrupper på tværs af hele landet, der arbejder med børn og unge i alderen 0 til 15 år, og som ønsker at gå på opdagelse i legens muligheder for at styrke børn og unges trivsel, udvikling og læring. Som deltager i Leg For Dig får du: 

-En af vores Leg For Dig-ambassadører tilknyttet din institution. Ambassadørerne består af dygtige undervisere fra landets professionshøjskoler.  

-Mulighed for at være med til at skræddersy jeres egne udviklingsforløb, som bygger på legende tilgange.  

-Adgang til fysiske og virtuelle læringsforløb og læringsmaterialer, der alle inviterer til at undersøge legens muligheder i interaktioner med de børn eller unge, som du arbejder sammen med til hverdag. 

-Et udviklingsforløb, hvor alle medarbejdere har mulighed for at deltage. 

-Adgang til et nationalt udviklingsfælleskab. 

Faglig udvikling med fokus på jeres behov 

Leg For Dig foregår i den eksisterende pædagogiske praksis, så vi i fællesskab kan udforske, hvordan vi skræddersyr uddannelsesforløb og udvikler kompetencer, der er praksisrelevante for alle deltagere. For at imødekomme de lokale arbejdsvilkår, der kan variere betydeligt alt efter, om man er dagplejer eller en skole- eller fritidspædagog, så bliver læringsmaterialer og -forløb udviklet til at blive anvendt i forskellige kontekster. Hensigten er dermed også, at projektet skal kunne understøtte de lokale dagsordener og indsatser, der optager personalet i forvejen. 

Alle kan være med 

Alle pædagogiske personalegrupper inviteres til at være med. Udviklingsforløbet henvender sig til dagplejere, pædagoger, ledere, medhjælpere, vikarer, pædagogiske assistenter, skolepædagoger og andet pædagogisk personale i klubber og SFO’er, der arbejder med børn og unge i alderen 0 til 15 år. 

Børn og unges perspektiv 

Når vi vil skabe udvikling i praksis i samarbejde med det pædagogiske personale, ser vi det også som vores pligt at inddrage børnene og de unge. Deres perspektiv inddrages derfor i selve udviklingsprocessen såvel som i det praktiske kompetenceforløb. Især på skole- og fritidsområdet får børn og unge dermed også mulighed for at arbejde med egen læring gennem leg. 

Et legende forløb 

Et vigtigt kendetegn ved Leg For Dig er, at selve udviklingsforløbet er legende for alle, der deltager i projektet. Det betyder, at man åbner op for nye fælles forestillinger og veje til refleksion og læring, og at man lader processer være uforudsigelige og båret af kvaliteter fra leg, dér hvor det er muligt. Det er via denne tilgang, at vi sammen kan opnå ny, meningsfuld og praksisrelevant viden. 


Leg For Dig - på opdagelse i legen

Leg For Dig sender en række af landets dagtilbud på opdagelse i legens mange muligheder. For det er bl.a. gennem legende eksperimenter og refleksioner ude i praksis, at vi skal blive klogere på legens betydning for børn og unge trivsel, udvikling og læring. 

Alle deltagere har fået adgang til Leg For Dig’s nye, online læringsplatform, som er udviklet i samarbejde med landets professionshøjskoler og repræsentanter fra den pædagogiske praksis. Målet er at give en masse inspiration og konkrete redskaber, så praksis får mulighed for at udforske, hvad der fungerer hos dem og for deres børn, når det handler om leg.  

I denne video kan du få indblik i tankerne bag projektet og møde en af de deltagende institutioner, der skal til at eksperimentere med kreative legeprocesser, improvisation og forskellige voksenroller i legen. 

Læs mere om projektet her.