Rød stue

I ’Rød stue’ udforsker de studerende lege- og læringsmiljøet på i en fiktiv daginstitution. Gennem et forumspil kommer de studerende med eksempler på, hvordan der udspilles inklusions- og eksklusions mekanismer i hverdagsaktiviteterne i daginstitutionen.

Hvad er intentionen?

Intentionen med Rød stue er at sætte de studerende på pædagoguddannelsens dagtilbudsspecialisering i børnehavebørns sted. Dermed søges det, at de studerende oplever på egen krop, hvordan det er at være barn i et dagtilbud. Dette opnås gennem konkret erfaring med deltagelsesmuligheder i diverse lege, udfordringerne ved at indgå i børnefællesskaber samt at de studerende får mulighed for at mærke hvordan pædagogernes indflydelse på dagligdagen opleves fra et børneperspektiv. Igennem deltagelse i Rød stue kommer de studerende til at gøre sig kropslige erfaringer med bl.a. Inklusions- og Eksklusionsmekanismer (Madsen, 2009), Frontstage og Backstage (Goffman, 1959), Voksnes Definitionsmagt (Bae, 1996), Udvekslings- og Undervisningstonen (Palludan, 2005), Legens kompleksitet (fx Skovbjerg, 2016 og Sønnichsen og Jørgensen, 2019). Yderligere udfordringer, adfærd, begreber og teorier kan desuden tænkes ind af såvel undervisere som studerende og komme til udtryk i den måde de hver især agerer i forbindelse med Rød stue.

Didaktisk begrundelse

Intentionen indfries ved at sætte de studerende til at spille børn i et simuleret dagtilbudsmiljø, hvor underviserne agerer pædagoger, der etablerer legemiljøer og andre genkendelige aktiviteter fra hverdagen i dagtilbuddet. På den måde fremdrives den kropslige erfaring med børneperspektivet og de tilknyttede fagbegreber og teorier.

Tilrettelæggelse

Varighed

4-6 lektioner

Organisering

Ved undervisningens opstart inddeles de studerende i grupper på 3-5 studerende i hver. Inden opstart vælger 1-3 studerende frivilligt, at sætte sig uden for døren. De resterende studerende placeres rundt i lokalet. Eneste intro de får til opgaven er: Og så sagde vi, at det var Rød stue, hvorefter man går i gang.

Legeinstruktioner

De studerende sættes i gang ved forskellige stationer i lokalet, hvor der er legetøj og andre materialer til rådighed. Underviserne bruger tiden på, at sabotere flowet med forskellige former for afbrydelse af leg og aktiviteter, som kan være genkendelig fra praksis. Eksempelvis:

  • De studerende, der er uden for døren, hentes ind én ad gangen (som om de kommer for sent) og pædagogen forsøger at inkludere dem i en allerede eksisterende gruppe.
  • Der kommenteres på legene fx støj, adfærd, o.l.
  • Legen fejlfortolkes (de siger, at de leger noget andet, end de leger). (Definitionsmagt)
  • Send en ud for at gå på toilet eller blive skiftet.
  • Flyt rundt på dem. Tag én fra en gruppe og tving ham/hende ind i en anden gruppe.
  • Voksensnak mellem de to pædagoger, så børnene kan høre det. F.eks.: Har du hørt at x´s mor og far…. , Y har aldrig rent tøj med, o.l. (Frontstage – backstage)
  • Forskellige former for kommunikativ tilgang til børnene: Z nu må du lige være ordentlig (undervisningstonen – tilrettevisende), S hvad tænker du om… ? (udvekslingstonen – inddragende).
  • Flytte børn med uønsket adfærd.
  • Blande sig på forskellig vis i legene f.eks. ændre på læringsmiljøet.
  • Gå fra for at dokumentere/hente kaffe/ringe/holde pause
  • Og så videre… Vær desuden opmærksom på de studerendes egne initiativer og invitationer, der kommer til udtryk ved den måde de agerer i Rød stue.

Når energien er ved at slippe op, ca. 30-50 minutter alt efter de studerendes engagement, lukkes Rød stue og de studerende sendes på pause.

Refleksion

Efter pausen er målet, at få de studerende med på at metareflektere over dagens legeværksted. Den ene underviser går rundt sammen med alle studerende og besøger en legestation ad gangen. Her bedes de studerende om at fortælle, hvordan de kom i gang, hvad de lavede, hvordan de oplevede det, hvad der skete osv. I denne del er det vigtigt at følge de studerendes spor i samtalen, stille nysgerrige, åbne spørgsmål og vente på, at de studerende føler sig komfortable med den metarefleksive samtale. Når de studerende er kommet godt i gang med metarefleksionen, kan underviserne med fordel involvere sig selv i samtale med udgangspunkt i, hvordan de har oplevet Rød stue. Det er vigtigt, at man når rundt til alle stationer og giver sig tid til, at alle deltagere får bidraget til metarefleksionen. Den anden underviser sørger for at notere og sætte fagbegreber på undervejs i metarefleksionen – evt. på en tavle i lokalet. Efterfølgende eller undervejs inddrages fagbegreberne i et samspil med de studerende. Der afsættes 3 – 4 lektioner til metarefleksionen, som med fordel kan afrundes i mindre grupper, der evaluerer på dagens legeværksted. I evalueringen bedes de studerende bl.a. om at komme med forslag til undervisernes rolle undervejs i Rød stue med henblik på næste gang, den skal afprøves.

Heidi Stensman Pugh og Thomas Linde-Bech

Pædagoguddannelsen, VIA University College

hepu@via.dk, thbl@via.dk

De studerendes oplevelse

Den overordnede tilbagemelding er, at de studerende gerne vil have meget mere af den legende tilgang undervejs i specialiseringsmodulerne, da de oplever det som noget, der skaber et stærkt og meningsfuldt læringsfællesskab.

Mine egne erfaringer

Det didaktiske design er afprøvet over flere gange på forskellige hold og i samarbejde med både studerende og kolleger. De studerendes evaluering har ledt til den endelige form: To undervisere med max 30 studerende i 6 lektioner. Om Rød stue lykkes afhænger i høj grad af de studeredes engagement – at de tør deltage – det er nødvendigt som facilitator at være insisterende, holde fast og ikke lade sig smittet af evt. modvilje. Det er ligeledes vigtigt, at turde gå foran, at være det eksemplariske forbillede, da de studerende spejler undervisernes engagement. Det kræver, at man tør vove det uforudsigelige, da man ikke kan planlægge de studerendes adfærd i Rød stue, hvilket betyder, at man må have tillid til det didaktiske design og mod til at afgive den definitive kontrol i læringsmiljøet. Det har udelukkende været en positiv og samtidigt intens erfaring at lave Rød stue med de studerende.

“Jeg har lært mere på de her timer på ”Rød stue” end jeg har hele det sidste år på uddannelsen.”

Citat, studerende

Materialer, links og litteratur

Materiale

Legeredskaber f.eks.  en kasse blandet LEGO, Duplo, modellervoks, papir, farver, saks og tape alternativt aviser og blade, en pose blandet legetøj (biler, figurer osv.), en kasse blandet køkkengrej, Brio, evt. 1 iPad, osv.

Anvendt litteratur:

Bae, B. (1996): Voksens definitionsmagt og børns selvoplevelse. Social kritik, 47.

Goffman, E., (1959) The Presentation of Self in Everyday Life. Anchor Books, Inc. Garden city, New York.

Madsen, B. (2009). Inklusionens pædagogik – om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer. I C. Pedersen, M. B. Larsen, I. Kornerup, & B. Madsen, Inklusionens pædagogik – fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. København K: Hans Reitzels Forlag.

Palludan, C. (2005). Børnehaven gør en forskel. København: DPU.

Skovbjerg, H. M. (2016). Perspektiver på leg. Turbine Akademisk.

Sønnichsen, L. H., Jørgensen, H. H. (2019). Legens magi. Om det professionelle arbejde med at forstå inspirere, støtte og rammesætte 1-6-årige børns leg. København: Akademisk Forlag.