Om at vælge, forundres og frydes

I Helles design udforsker de studerende Caillois’ fire legekategorier agon, alea, ilinx og mimicry ved at afprøve og kategorisere kendte lege og udforme nye lege til hinanden. Sideløbende med legeaktiviteterne undersøges og diskuteres hvordan legekategorier og legeteorier kan bruges i mødet med legepraksis.

Hvad er intentionen?

Den didaktiske intention er at nuancere de studerendes sprog om leg ved at undersøge leg som et teoretisk begreb og ved at ‘udøve’ teorien som praktiske/kropslige handlinger. De studerende skal anvende læst teori både ved at opleve at være i leg og ved at designe leg. Det overordnede formål er at forstå legen med et sociokulturelt og materielt perspektiv ved at krop, bevægelse, materialer, ord og handlinger indgår på lige fod i undervisningen om legeteori.

Didaktisk begrundelse

Jeg planlægger og gennemfører 4 lektioner ud fra PoP-principperne: VALG, FORUNDRING & FRYD (Pedagogy of Play, Project Zero, Harvard). Andre legeteoretiske begreber ‘spiller med’ i planlægningen og gennemførelsen, bl.a. omskrivning/framing/forstyrrelser, udøvelse, praksisser & stemninger, deltagelse(smuligheder), legeformler, improvisation(smuligheder), ‘play is in things’, legerum (spielraum). Ideen er, at hvis hele forløbet implicit og eksplicit er funderet i den teori, det drejer sig om, så vil de studerendes forskelligartede oplevelser af teorien bidrage til en bredere og dybere forståelse af fænomenet leg. Legeudøvelsen vil nemlig ikke i sig selv føre til et mere nuanceret sprog om leg, ligesom læsningen af teori heller ikke i sig selv fører til en både kognitiv og kropslig/sanselig/materiel forståelse af leg.

Tilrettelæggelse

De fire lektioner forløber som en vekslen mellem teori og kropslig, kreativ aktivitet:

  • Jeg har forinden bedt de studerende vælge en artikel fra det nyeste nummer af BUKS, som de har læst hjemmefra og beder dem fortælle, hvad der undrer dem.
  • Først fortæller de om deres læsninger. Jeg samler pointerne på tavlen imens og konturer af forskellige legeteorier tegner sig. Se billeder i materialeliste.
  • Dernæst vælger de én af teorierne, som de gerne vil vide mere om.
  • Caillois’ fire legekategorier (Agon, alea, ilinx og mimicry) bliver efterfølgende udøvet og kropsliggjort. De studerende placerer sig i to rækker over for hinanden. Jeg anslår nogle ‘formler’ for hver kategori og de improviserer, dvs. forhandler, udøver, praktiserer:
    • a) sten-saks-papir: Jeg spørger efter, hvilket princip kommer til udtryk her? Tilfældighed, dvs. ALEA.
    • b) træk tyren over åen: Princippet? Konkurrence – AGON.
    • c) Kongens efterfølger: Princippet? Efterligning – MIMICRY
    • d) Svingfigur: Princippet? Svimmelhed – ILINX
  • Herefter diskuterer vi, hvad legekategoriseringer kan (og ikke kan) bruges til.
  • Så designer de studerende en leg på baggrund af teori. Se øvelsesinstruktion i materialeliste.
  • De studerende vælger selv samarbejdsgrupper, fx to og to. Jeg fordeler enkle materialer på bordene. De må vælge to ting pr. gruppe, og de valgte materialer skal indgå i den leg, de finder på. Legen skal tage afsæt i POP-principper og legestemninger og udvikles til børn og skole og SFO.
  • Så tester de hinandens lege, som bliver diskuteret og forbedret.
  • Til slut diskuterer vi mødet mellem legeteori og legepraksis.

Forløbet afrundes med fremvisning og oprydning.

Helle Hovgaard Jørgensen

Pædagoguddannelsen, UCL

hhjo1@ucl.dk

De studerendes oplevelse

Med forskellige teorier ‘i spil’ åbnede det for diskussioner og refleksioner. Der blev arbejdet engageret og opfindsomt med designet. Hele rummet blev taget i brug. Det blev fremhævet positivt, at det var en anden måde at oplevet rummet på. I én af legene skulle man fx med sin højre pegefinger følge malertape, der var sat op på vægge, gulv, borde og lamper (mens man løste småopgaver, der var tilføjet). I alle lege befandt man sig både på- og under bordene. På en positiv måde mistede vi respekten for ‘det hvide rum’, der pludselig havde potentiale. Der var mange tegn på hvordan de studerendes VALG, FORUNDRING og FRYD styrede forløbet.

Mine egne erfaringer

Lege-udfordringen er udviklet af Lotte Holk Hansen, UCL – jeg har tilpasset den til et forløb om legeteori. 

Uddannelseskontekst:

Afprøvningen af designet omfattede pædagogstuderende på sidste modul før BA-projektet med en rimelig forståelse for leg i både teori og praksis. Modulet drejer sig om at forstå videnskabsteoretiske perspektiver, anvende forskningsbaseret materiale og opøve analytiske færdigheder.

Udfordringer:

  • I afprøvningen af det didaktiske design var det ordinære undervisningslokale en udfordring, men den legende tilgang betød, at de lege der blev udviklet fandt sted ‘all over the place’ gulv, vægge, borde, lamper osv. blev inddraget.
  • Materialernes enkelhed og multifunktionalitet var en fordel.
  • Det var fedt at overvære det engagement og den legepassion, der blev lagt for dagen i processen.
  • Vi havde for lidt tid.
  • De efterfølgende refleksioner var mange og fyldige – al den teori der havde været i spil i løbet af dagen, blev bragt frem i evalueringen af deres lege – og der blev skelnet mellem teori, der egnede sig som didaktiserende og teori der bedst kunne anvendes som analyserende.
  • En form for fastholdelse af refleksionerne (i billeder eller tekst) af de studerende efterfølgende ville være en god idé.

Materialer, links og litteratur

Materialer:

Malertape, snor, garn, bold, elastik, terninger og en kasse med supplerende legetøj. 

Litteraturliste:
  • Mardell, Ben et al./ Project Zero (2016): ”Towards a Pedagogy of Play”.
  • Mouritsen, F. (1996). Legekultur. Syddansk Universitetsforlag.
  • Caillois, R. (1958). Man, Play & Games. University of Illinois Press.
  • Skovbjerg, H. M. (2016). Perspektiver på leg. Aarhus: Turbine forlaget.
  • Tidsskrift for Børne- og ungdomskultur: Den fænomenale leg fortsætter. Årg. 36, nr. 63 (2019). Link her

 

Eksempel på teorifremkomster efter studerendes fortællinger fra selvvalgte tekster om leg: