Litteraturens veje og vildveje

Susannes studerende arbejder med skønlitteratur på alternative måder. De studerende eksperimenterer med mapping og enkle kodningsprincipper, når de skal visualisere og designe et litterært univers, som en Ozobot programmeres til at bevæge sig gennem. Undervejs møder Ozobotten QR-koder, spil og lege, som på hver sin måde fortæller om det litterære univers.

Hvad er intentionen?

Formålet er:

  • At få studerende til at eksperimentere med alternative måder at arbejde med skønlitteratur.
  • At de studerende introduceres til enkel kodning.

En tekst/en forfatters univers visualiseres via metoden mapping. Der eksperimenteres med, hvordan forståelse af det læste kan gøres til dybdelæring ved at bruge en legende visualiseringsmetode. Dette er et eksempel på, hvordan teknologiforståelse kan implementeres i danskfaget på en legende måde og samtidig skabe dybdelæring, fordi eleverne nødvendigvis må have en god indsigt i indholdet for at kunne skabe en visualisering som giver mening, dels for dem selv og dels for andre.

Tilrettelæggelse

Først læses en prosatekst/et forfatterskab, fx Pippi Langstrømpe eller Astrid Lindgren i dansk. Dernæst laver de studerende i grupper et design, hvor den tillærte viden gives videre via metoden mapping.

Mapping ses som en kortlægningsmulighed. Forskellige digitale teknologier giver mange muligheder for at kortlægge noget. En løbetur kan dokumenteres, hundens daglige rute, eller der kan laves multimodale ruter, som indeholder både tekst, billede og musik. Ruten kan være privat, men den kan også deles med andre og blive en del af et praksisfællesskab på nettet. Den registrerede rute, kan så efterfølgende være til inspiration for andre, som besøger det området.

Buhl & Flensborg opererer med et personligt, et socialt prosakort, og et narrativt kort, hvis der knyttes en fortælling til kortet. Det beskrives som ”et kort, som er skabt på grundlag af fortællinger og associationer, man orienterer sig efter i sit daglige liv.” (Buhl & Flensborg, 2011, s.165). Der skelnes mellem mapping og remapping, hvor mapping er en personlig valgt kommunikation, som andre kan fortolke og bruge. Det er kortlæggerens relation til det kortlagte, som er vigtigt, og det bliver her vigtigt at erkende sin synsvinkel, lave nogle kriterier for relevans og foretage relevante valg og klassificere de fundne data. Remapping ses som en gentænkning af grænser og territorier. Det viser hvordan: ”det er de enkelte individer, der bestemmer et rum, som bruges til at identificere og orienterer sig i et område.” (Buhl & Flensborg, 2011, s.166). Yderligere opereres med territorie- og orienteringsmarkører. Territoriemarkør forstås som en opmærksomhed og fokusering på sit nærmiljø og orienteringsmarkører defineres som de tegn, bygninger, eller andet man bruger for at finde vej i landskabet(Kristensen, S. S. 2014 s. 36).

Konstruktion af litterært univers, hvor der bruges QR koder, spil, lege osv, som Ozobotten kører igennem, fx via tilfældighedsprincippet, undervejs laves de opgaver/lege, som giver viden om emnet og oplevelser gennem legen. Der eksperimenteres desuden med enkle kodningsprincipper. En Ozobot er en lille brugervenlig robot, som forholdsvis let kan programmeres via farvekoder. Man laver selv koderne med tuscher via forskellige farvekombinationer.

Susanne Skou Kristensen

Læreruddannelsen, UCN

ssk@ucn.dk

De studerendes oplevelse

De studerende syntes, det var en spændende måde at visualisere noget tillært, men sætter også spørgsmål ved om tiden, som bruges til leg, er “det værd”! 

Mine egne erfaringer

Nogle elever/studerende starter med at lære Ozobot-programmeringen at kende, andre planlægger, hvilke udfordringer og spil, der skal være undervejs i mappingen. Nogle ideer opstår undervejs, mens mulighederne afprøves. Der synes at være fordele og ulemper ved begge startpositioner. Der kan være en tendens til, at teknikken kommer til at spille en for stor rolle i udførelsen, men den giver også en træning i at praktisere en iterativ tilgang til begynderprogrammering. Længden på forløbet kan variere. Der er her arbejdet med forudsætningen, at de studerende havde læst pensum.

“I normal undervisning kunne Ozobotten bruges som en motivator for børnene i den form, at de knytter noget sjovt og spændende til læringsindholdet.”

Citat, studerende

Materialer, links og litteratur

Materialer

Der udleveres en Ozobot, tilhørende farvetuscher, kopier med farvekoder, som beskriver Ozobottens handlinger og et stykke A1 karton til hver gruppe. Der er karton i mange farver til rådighed under processen. 

Inspiration

Se videoer fra studerende her:

Litteratur

Buhl, M., & Flensborg, I. (2011). Visuel kulturpædagogik. København: Hans Reitzel 

Kristensen, S. S. (2014) Mapped – Visualisering af stedsrelateret opmærksomhed Sociale medier i billedfaget. Notodden, Høgskolen i Telemark Fakultet for estetiske fag, folkekultur og lærerutdanning.