Kritisk matematikundervisning – Retfærdige baskethold

Per lader et hold lærerstuderende spille basketball. Forud for spillet skal de diskutere og eksperimentere sig frem til matematisk funderede parametre, der kan anvendes som udgangspunkt for at etablere retfærdige hold.

Hvad er intentionen?

Matematik bliver ofte opfattet som et sort/hvidt emne, hvor svarene enten er rigtige eller forkerte. Men faktum er, at matematik er et diskussionsfag med mange gråzoner, hvor holdninger og meninger kommunikeres med tal og beregningsmetoder. Problemet er, at mange lærerstuderende ikke har dette syn på matematik – og derfor er det vigtigt at arbejde med de lærerstuderendes forståelse for, at matematik er et redskab som skaber og formaterer virkeligheden – og at dette syn på matematik åbner for fagets rolle i dannelsen til kritisk tænkning og demokratiske borgere. Forløbet trækker på en grundforståelse af begrebet ’retfærdighed’ – og at forstå og anvende matematik til at udmønte ’retfærdighed’. Den legende tilgang kommer til udtryk på to måder:

  • At de studerende oplever matematik som et diskussionsfag, hvor deres mening, ideer og tilgange er med til at danne forløbet
  • At de studerende helt konkret er fysisk aktive og undersøger elementer i hallen som en central del af forløbet.

Didaktisk begrundelse

Sammenhængen mellem den didaktiske intension og den konkrete tilrettelæggelse består i at diskutere og sætte ord på begrebet retfærdighed, og hvordan matematik anvendes i den henseende. Det er målet, at de studerende bliver klar over, at intentionen med forløbet handler om, at de studerende oplever, hvordan matematik anvendes i konkrete sammenhænge i forbindelse med at forsøge at lave retfærdige basketballhold.

Tilrettelæggelse

Tilrettelæggelsen af forløbet tager udgangspunkt i, at ’klassen’ skal deles i to retfærdige basketball-hold, og at det er klassens opgave at blive enige om, hvilke parametre, der skal anvendes for at kunne lave de retfærdige basketball-hold. Det eneste krav er, at der skal kunne bruges matematik til at beskrive parametrene, og at der skal indgå undersøgelser for at få afklaring af parametrene. Det betyder, at de studerende efter en god diskussion om parametrene, begiver sig ned i hallen for at undersøge de ting, de har valgt ud (f.eks. antal succesfulde skud fra straffestregen, antal succesfulde afleveringer over 10 meter, osv.)

Efter undersøgelserne er de studerendes opgave at fordele retfærdige hold ud fra de parametre, der er blevet undersøgt.

Forløbet afsluttes med, at der spilles basketballkampe med de retfærdige hold.

Under og efter forløbet diskuteres, hvordan matematik og undersøgelser i andre sammenhænge bliver brugt til at fordele efter ’retfærdige’ modeller.

Per Nygaard Thomsen

Læreruddannelsen, VIA University College

pnt@via.dk

De studerendes oplevelse

De studerende har været engagerede og gået ind i arbejdet med stor interesse. Særligt er det at bemærke, hvordan der under undersøgelserne bliver diskuteret, grinet, afprøvet igen og generelt sat ord på følelser med det de konkrete handlinger. Det virker tydeligt inddragende på de studerende.

Mine egne erfaringer

Mine egne erfaringer gennem flere gennemløb er, at de studerende engagerer sig i forløbet, bl.a. gennem det undersøgende og eksperimenterende aspekt, hvor der både er plads til diskussion af parametrene og hvor afprøvningen og undersøgelserne helt konkret foregår. Det er ret afgørende, at de retfærdige hold skal foregå inden for et felt, som ingen af dem er eksperter i – og at der skal være mulighed for afprøvning og undersøgelse af forskellige parametre. Husk at inddrage de studerende i valget af parametre ud fra problemstillingen omkring, hvad vi vil anvende til at vurdere, om to hold er retfærdige i basketball. 

I den sidste konkrete afprøvning har Jesper Lock Rosenfeldt Isen været medudvikler og underviser på forløbet på 2. årgang på læreruddannelsen. 

Materialer, links og litteratur

Forløbet er inspireret af forskellige tekster om undersøgelsesbaseret matematikundervisning, og med særligt fokus på kritisk matematikundervisning, som det er beskrevet af Ole Skovsmose. Tekster i forbindelse med undersøgelsesbaseret matematikundervisning er naturligvis også en stor del af grundlaget for udviklingen af forløbet. 

Litteratur kan være: 

Skovsmose, O. (1997). Familiejournalen. I: Nissen, G. (red.) Hul i kulturen. Spektrum 

Skovsmose. O. (2003). Undersøgelseslandskaber. I: Blomhøj, M. & Skovsmose, O. (red.). Kan det virkelig passe? L&R Uddannelsen 

Skovsmose. O. (2003). Matematikken er hverken god eller dårlig – og da slet ikke neutral. I: Blomhøj, M. & Skovsmose, O. (red.). Kan det virkelig passe? L&R Uddannelsen