Fortælleruge

Fortælleruge arbejder de studerende med narrativer, kreativitet og visualisering. Gennem brug af stopmotion og forskellige materialer kommer de studerende tættere på hinanden som hold og studiegrupper, når de deler livs- og hverdagsfortællinger med hinanden.

Hvad er intentionen?

Den didaktiske intention ved Fortælleruge er, at give de studerende en vifte af kompetencer inden for fortællingsformer, æstetisk læreprocesser, visualisering og digitalisering. Derudover har intentionen været at “ryste” 72 studerende sammen som hold. De studerende skal i studiegruppe designe og producere to stopmotionfilm; en fiktions- og en faktionsfortælling. Den legende tilgang til læringen i designet indgår på en sådan måde, at de studerende skal undersøge fortællinger og materialiteters potentialer samt være nysgerrige på, hvad det åbner op for. De forskellige materialieteter, der i dette didaktiske design er blevet brugt er: modellervoks, karton, legetøj og apps.

Gennem fortællerugen skal de studerende dele fortællinger med hinanden; livsfortællinger, erindringer, sladder, begivenheds- og hverdagsfortællinger. Og de skal bruge disse fortællinger i deres film. Ved at gøre dette, opøver de studerende deres narrativer, kreativitet og visualisering. Dette skulle give dem perspektiv på deres egen dannelse og en begyndende pædagogisk faglighed. Hensigten med dette didaktiske design er dermed også at skabe rum, såvel fysisk som mentalt, til at kunne udfordre og meningsdanne (skabe transfer, Hvaalgren, B.) de pædagogiske værdier som de studerende er begyndt at smage på gennem fortællinger og æstetiske læreprocesser.

Didaktisk begrundelse

Når de studerende får delt fortællinger, der gør dem opmærksomme på dem selv og på deres faglighed, får de mulighed for at eksperimentere og genkende udtryk og symbolske formsprog. På tværs af grupper samarbejder de studerende med at hjælpe hinanden til at skabe et fælles udtryk i deres stop-motionfilm ud fra en valgt målgruppe. Hensigten er her at tydeliggøre og tage ejerskab i egen læring ved at lade dem være optagede af deres passion og motivation, som de bærer på til hverdag samt inddrage et legende og eksperimenterende rum, der er trygt og tillidsfuldt.

Tilrettelæggelse

Dette design forløber sig over en uge, hvor de studerende er skemalagt mandag til fredag fra kl. 8.55-15.10. Designet vil dog godt kunne forlænges til to uger. Dagen starter med at byde de studerende velkommen, inden de kommer ind i rummet. Her gennem high-fives, kram og dans, så stemningen allerede fra første møde bliver mere afslappet og ligeværdig. Efterfølgende starter dagen med tjek-ind og en lille leg. Det samme gøres når dagen er slut.

Den første dag

For at give de studerende medejerskab og vove det uforudsigelige, starter den første dag (efter tjek-ind) med, at underviser fortæller en fortælling fra eget liv. Dette kan være de lege, man legede, da man var lille. Dette medvirker til, at de studerende får en fornemmelse af, at vi alle har fortællinger, og at deres undervisere også kan agere i ”det sårbare”. Efterfølgende introduceres begreberne, som teksterne har peget på, samt eksempler på fortællinger i både praksis og æstetiske læreprocessers betydning. Over middag opdeles studerende i grupper, hvor de også har mulighed for at møde nye medstuderende. Beslutningen om, hvordan grupperne tilrettelægges er op til de studerende, så de får en begyndendende fornemmelse af myndiggørelse af deres kommende forløb.

Anden dag

Dag to skaber de studerende fortællinger sammen. De udvikler storyboards og får første vejledning på deres proces, materialiteter og fortællinger. Her begynder de også at filme.

Tredje dag

På tredje dag filmer og redigerer de studerende færdig.

Fjerde dag

Dag fire færdiggøres redigering og der gøres klar til filmfestival, hvor de studerende tager ejerskab i, hvordan deres film skal fremvises. I forhold til filmfestivalen opereres der med stemninger i rummet. F.eks. popcorn, saftevand, rød løber, og gallatøj.

Afrunding

Filmfestivalen forløber over de to sidste dage, hvor de studerende i deres grupper fremviser deres to stop-motion film. Til deres fremvisning knyttes deres proces, begreber, nysgerrighed og håndværksmæssige kunnen til. – altså lidt ala ”hvad har vi så lært og hvordan”. Derudover også hvilke overvejelser de har gjort sig i forhold til at bruge formen til at arbejde med en pædagogisk målgruppe.

Underviserens rolle

Alle dagene er undervisere tilstede og går til og fra alt efter behov. Designet sætter krav til, at underviseren også leger med og vover uforudsigeligheden. Dette ved bl.a. at ”gå med de studerende” og være opmærksom på, hvad lærer de studerende i deres lege og optagetheder. Men også lade sig selv blive optaget af processen og være nysgerrig på, hvad vi lærer i fællesskab. For underviseren kræves det ikke et ekspertniveau i digitale kompetencer eller håndværkskunne, men mere en eksperimenterende tilgang til at udforske sammen med de studerende hvordan denne ”opgave” løses.

Thea Clausen

Pædagoguddannelsen, VIA University College

tjrc@via.dk

Jeg har udviklet dette med min kollega Marie Højholt.

De studerendes oplevelse

De studerende fik eksperimenteret med deres fortællinger og stopmotions. Og var igennem hele processen meget optaget af deres produktioner. De sad fra tidlig morgen til sen aften.  Fra de studerendes løbende feedback har det primært været en proces, som de har været rigtig glade for. De har både fået nye venskaber, men har også skabt et trygt rum, hvor de har haft lyst til at dele mere med hinanden.  Da processen var så intens var der fra flere et ønske om at have længere tid, da “man jo er helt smadret af at udvikle sig så meget”. 

En gruppe fortalte, at “vi havde lært så meget, ikke kun at koble teori med praksis men også om hinandens kompetencer og at kunne finde ud af at bruge disse kompetencer.”. En anden gruppe sagde at “normalt er det så skrækkeligt at holde oplæg, og min mor siger jeg altid skal tage pænt tøj på. og nu står jeg har i mit pæne tøj, men det er slet ikke nødvendigt.”  

Mine egne erfaringer

Fortællerugen kræver planlægning, der kan rammesætte dagene, og en tro på, at de studerende kan være selvkørende. Det er vigtigt for de studerende, at man som underviser er med til tjek-ind og tjek-ud, men at man derefter giver de studerende mulighed for at kunne udvikle selv i den retning de ønsker. De udfordringer der kan være, er tiden. Nogle studerende synes, det er for svært at være i en proces i en uge og kan hurtigt “smitte” de andre studerende. For andre studerende er der ofte et ønske om, at få længere tid, så der er mulighed for at gå mere ind i processen. Min vurdering er derfor, at tydeliggøre (og synliggøre) en ramme for de studerende, som de hele tiden kan vende tilbage til. Dette er en balancegang, men kræver italesættelse af, hvorfor gør vi, som vi gør. Min erfaringer er, at en afslutning med f.eks. en filmfestival gør, at de studerende slapper mere af og viser en integritet og stolthed i det, som de har udviklet.

En overvejelser jeg har gjort over tid er, at for at de studerende også kan spejle sig og medvirke til at skabe meningsfuldhed, kunne en udfordring til en underviser være også at byde ind med at lave to fortællinger gennem stop-motionfilm.

Materialer, links og litteratur

Litteratur

Som forberedelse til forløbet, har de studerende skulle læse:

Brok, Lene; ”Mundtlig fortælling – et moderne medie til udvikling og læring”, IN Dansk, kultur og kommunikation 2011.

Jensen, Iben, Grundbog i kulturforståelse, RUC forlag 2005

Zinzk, Kirstine ”de små fortællinger lever”, Austring, Bennyé D. og Sørensen, Merete, Æstetik og læring – Grundbog om æstetiske læreprocesser, kap. 4 og 7, pp. 48-70, Hans Reizels Forlag, 2006

Tangaard, Lene “En fem-faktor-model for kreative læringsmiljøer IN: Hansen, Nils Falk (red.), Æstetikken tilbage i pædagogikken – på opdagelsesrejse mod ukendte mål, kap. 6., Dafolo, 2017