En øjenåbner

Jette bruger visuelle virkemidler i sin undervisning, hvor de studerende bygger, tegner eller dramatiserer deres refleksioner over cases og undervisningstematikker. Med den legende virksomhed får de studerende mulighed for at kunne trække på et bredt repertoire af viden, erfaringer og færdigheder.

Hvad er intentionen?

Intentionen er, at de studerende opnår nye erkendelser om og alsidig indsigt i et begreb, et tema eller en problemstilling ved som det første i undervisningen at forestille sig, handle og lege gennem en guidet proces med konstruktion, tegning, dukke/-rollespil eller anden aktiv handlen med legende virksomhed og æstetiske udtryksformer.

Didaktisk begrundelse

Når de studerende handler og skaber materialiteter eller stemninger, der repræsenterer deres forestillinger, åbner det samtidigt for deres refleksion og nye måder at forstå verdenen på (Gravel m.fl., 2018; Resnick, 2017). Disse fremstillinger af materialiteter eller stemninger kan studerende dele eller udvikle med andre studerende, det inviterer til fortælling, dialog og at byde ind med nye ideer (Gravel m.fl., 2018; Resnick, 2017). Min tilrettelæggelse af undervisningen kobler også til viden om og tidligere erfaringer med problembaseret læring og ”studentaktive” læringsformer (Pettersen, 2017). Denne tilrettelæggelsesform af undervisningen medvirker til at aktivere studerendes tidligere viden og erfaring, skabe mening. Samtidigt medvirker det til bedre tilegnelse af ny viden, der kan anvendes i lignende situationer fremover. Det styrker mulighederne for en læring, der rækker videre end studiet og bidrager til etablering af en professionsidentitet og pædagogisk faglighed i praksis. I min tilrettelæggelse med at forestille sig, handle og lege som det første i undervisningen er der fokus på ”et problem” i pædagogisk praksis eller et praksisrelevant spørgsmål, som de studerende gennem deres forestillinger undersøger og/eller løser.

Tilrettelæggelse

Intro

Jeg starter med en meget kort præsentation af programmet og mine didaktiske overvejelser om undervisningens tilrettelæggelse.

Opvarmning

Så varmer vi op med forskellige korte lege. Jeg sætter fra start en scene, hvor de studerende er aktive. I det kan også indgå gruppeinddeling, hvis de studerende ikke er i faste studiegrupper.

At forestille sig og handle

Jeg fremlægger derefter det ”problem” eller praksisrelevante spørgsmål, de studerende skal arbejde med. Det kan være i form af en case, hvor de skal forestille sig, hvad der sker efter casens handling. De identificerer selv i denne sammenhæng en relevant problemstilling. De studerende bygger, tegner eller spiller deres forestillinger, det kan være individuelt til en start, og altid i grupper (efterfølgende).

At reflektere og udvikle

Jeg guider og støtter forestillingsprocessen med enkle spørgsmål, hvis intention er at pege ind i undervisningens tematik.

At fortælle og dele

De studerende fortæller og genfortæller som et fast element forskellige steder i arbejdet. Lige som de dokumenterer arbejdet i deres arbejdsportfolio eller på forskellige digitale platforme.

At koble faglitteratur og forskning til

Som afrunding på den handlende del med leg med materialiteter eller stemninger følger også, hvordan det yderligere kan/skal kvalificeres med kobling til viden fra faglitteratur og forskning. Jeg stiller de studerende nye spørgsmål og opgaver, der peger ind i det arbejde.

Tid og struktur

Jeg arbejder bevidst med struktur eller programsætning (fast/løs) og tid. Mit tidsforbrug er typisk mellem et til to undervisningsmoduler (tre til seks lektioner. Men det fungerer også med bare en enkelt lektion med ganske kort tid til ”at forestille sig og handle” og ”fortælle”. Her er den didaktiske intention måske nærmere at få alle studerende til at ytre sig (om sine erkendelser gennem at handle).

Situationsbevidsthed

Undervejs søger jeg at være nærværende og åben for dialog, improvisation og mulige ændringer på baggrund af studerendes forslag og/eller mine egne oplevelser og situationsbevidsthed.

Jette Østergaard Andersen

Pædagoguddannelsen, UC Syd

joan@ucsyd.dk

De studerendes oplevelse

De studerende har været glade for i undervisningen med legende virksomhed at kunne trække på et bredt repertoire af viden, erfaringer og færdigheder. Den legende virksomhed i undervisningen fremkalder denne bredde. Tidligere praksiserfaringer, andre erfaringer og oplevelser som lokalkendskab og netværk kan være væsentlig inspiration i opgaveløsningen og bidrager til en fælles oplevelse af, at vi tilsammen har mange ressourcer at trække på.

Mine egne erfaringer

Jeg planlægger og gennemfører undervisning med legende virksomhedøjenåbnere, både på pædagoguddannelsens grundfaglighed og senere på dagtilbudsspecialiseringen. Men mit didaktiske design kan anvendes inden for alle pædagoguddannelsens kompetencemål – også i andre uddannelsessammenhænge. Jeg startede mine første afprøvninger med afsæt i Kendetegn for legende oplevelser (The LEGO Foundation, 2018). Papert taler om low floors and high ceilings for at fremme læring (Resnick, 2019, s.71)Low floors min tilrettelæggelse af undervisningen er blandt andet, at der til en start er en struktur i undervisningenforløb, måder at skabe grupper på, for det ser jeg som en del af at gøre det let for de studerende at komme i gang. Skovbjerg skriver om forskellige legestemninger, hvor opstemtheden med visen sig frem og larm er en af fire (2016). Måske er denne legestemning umiddelbart sværere at se læringsudbytte i, når det er voksne mennesker. Jeg kunne i hvert fald godt blive bekymret for de studerendes udbytte, når jeg oplevede, at de blev meget pjattede i de legende handlinger. Min erfaring er, at det ikke betyder noget for det faglige udbytte. Tværtimod så viser det sig, som jeg ser det, at det kan være en måde at træde ind i legen på for flere studerende trods et muligt forbeholdog på den måde fastholder de at være aktiv handlende og medvirkende. 

Mit bedste råd er: Gør det! Tænk undervisning også er prøvehandlinger, som vi kan lære af og forandre – det er dynamisk og de studerende er gode sparringspartnere. 

Det giver rigtig god mening at lege i undervisningen, når nu legen er grundlæggende i den nye styrkede læreplan.

Citat, studerende dagtilbudsspecialiseringen

Materialer, links og litteratur

Materiale

Jeg bruger ofte forskellige klodser/LEGO-kasser til konstruktioner, bl.a. Build Me Emotion og Build to ExpressMin erfaring er, at alle begynder at sætte klodser sammen, alle går i gang med at lade hænderne arbejde. Desuden bruger jeg farver, papir, sakse, lim. Mobiltelefoner/i-pads bruges til at tage billeder, optage rollespil. Andre materialer i spil kan være forskellige typer materialer til at modellere med, naturmaterialer, industrielle ”affaldsprodukter”. Jeg skal selv eksperimentere meget mere med at præsentere og anvende forskellige materialer, da jeg tænker, det kan noget forskelligt. 

Litteratur

  • PettersonR. C. (3. udgave, 2017). Problembasert læring for studenter og lærere: Introduktion til PBL og studenteraktive læringsformer. Oslo, Universitetsforlaget.  
  • Resnick, M. (2019). Kreativ tænkning: “Lifelong Kindergarten” som tilgang til skole og uddannelse. Aarhus, Klim. 
  • Skovbjerg, H. M. (2016). Perspektiver på legAarhus, Turbine Akademisk. 
  • The LEGO Foundation (2018, version 2.1). Det mener vi med: Læring gennem leg.