Forbindelse 3
Udvikling, eksperimenter og modet til at slippe kontrollen
I en samtid præget af vilde problemer, høj kompleksitet, reformer og konstante forandringer i det offentlige, bliver vanetænkning hurtigt en blindgyde. I mange moderne organisationer bliver elementer fra leg og legende tilgange derfor bragt i spil på nye måder – ikke som underholdning, men som strategiske greb, der skaber bevægelse, nytænkning og kvalitet i opgaveløsningen.
2. december 2025
Legen som løftestang i en kompleks verden
“Legen er ikke kun børns. Legen er blevet voksen. De voksne er i hvert fald i stigende grad blevet legende.”
(Brinkmann, 2019)
I mange moderne organisationer bliver elementer fra leg og legende tilgange derfor bragt i spil på nye måder – ikke som underholdning, men somstrategiske greb, der skaber bevægelse, nytænkning og kvalitet i opgaveløsningen.
Antropolog og museumsdirektør Rane Willerslev peger på, at menneskets evne til at lege: at eksperimentere, afprøve, være nysgerrige – har været afgørende for vores overlevelse og innovation gennem hele historien.
(Willerslev et al., 2022)
Leg er altså ikke kun et moderne ledelsesgreb. Det er en grundlæggende, menneskelig evne, der har drevet os frem i årtusinder.
Hvorfor er legende tilgange relevante for udvikling og ledelse?
1. Fordi legen åbner for det anderledes mulige
Legen arbejder grundlæggende med “hvad nu hvis…”.
Den skaber mentale og organisatoriske rum, hvor andre løsninger, prioriteringer og måder at arbejde på kan undersøges uden krav om at kende svaret på forhånd.
Den legende tilgang giver organisationer mulighed for at:
- organisere sig anderledes
- stille nye spørgsmål
- bryde rutiner og opløse gamle mønstre
- skabe tværprofessionelle forbindelser
- udvikle idéer, før de bliver mål, planer og KPI’er
Som Niels Åkerstrøm Andersen beskriver, passer legen ind i organisationer, fordi den gør det muligt at “optø strukturer og rutiner”, så både mennesker og organisationer forbliver forandringsparate.
(Andersen i Brinkmann, 2019)
2. Fordi kreativitet og innovation ikke er valgfrie i offentlige organisationer
I nutidens velfærdsorganisationer er der brug for nye løsninger på blandt andet:
- matrixorganiseringer
- nedbrydning af siloer
- tværgående samarbejde
- missionsdrevne partnerskaber
- komplekse børne- og ungeproblematikker
Her er legens skabende kvaliteter som nysgerrighed, improvisation, forestillingsevne afgørende for at bevæge organisationen fremad.
3. Fordi udvikling kræver eksperimenter, prototyper og mod til at fejle
Når vi eksperimenterer, tester og fejler, bevæger vi os.
Det gælder i leg, og det gælder i organisationer.
Der findes allerede en lang række udviklingsmetoder i det offentlige, som bygger på legens logik:
- aktionslæring
- prøvehandlinger
- prototyper
- eksperimenterende praksisser
- æstetiske processer (fx Teori U)
I alle tilfælde arbejder man efter legens grundprincip:
Slip kontrollen for at få øje på det, du ikke vidste, du ledte efter.
Det er netop dette princip, der også er centralt i kompleksitetsteorien (Ralph Stacey), hvor ledelse ikke handler om at styre organisationens udvikling, men om at facilitere åbne processer, hvor nye indsigter og muligheder kan opstå.
Faktaboks:
Teori at kende
- Niels Åkerstrøm Andersen
Leg “optøer” organisatoriske rutiner og gør forandring mulig.
- Kompleksitetsteori (Ralph Stacey)
Udvikling er uforudsigelig – ledelse handler om at facilitere processer, ikke kontrollere dem.
- Teori U (Otto Scharmer)
Æstetiske og sanselige processer skaber dybere forandring, når kontrollen slippes.
- Willerslev (2022)
Legens nysgerrighed og eksperimenter har historisk været afgørende for menneskelig innovation og overlevelse.
Kildereference for denne tekst
Nyvang Hostrup, M. (2025): Legende ledelse – om at skabe forbindelser mellem leg og ledelse. Playful Learning.