Leg som en måde at være i verden på

Ifølge legefilosoffen Thomas Henricks handler leg om, hvad det vil sige at være i verden, og om at udtrykke vores menneskelighed. Legen er ikke kun en aktivitet – den er en grundlæggende livsform, der åbner vores øjne og hjerte for andre mennesker og de relationer, vi er dybt afhængige af som sociale væsener.

Når vi leger, træder vi ind i en anden tid og et andet rum. Her er det ikke urets effektivitet, der styrer, men livets egen rytme.

Når vi leger, træder vi ind i en anden tid, et andet rum, hvor det ikke længere er urets tid og den effektive arbejdslivstænkning, der gør sig gældende. I stedet er det livets egen rytme, der forbinder os med hinanden, skaber glæde, kreativitet, fornyet energi og et dybfølt engagement. I legen er vi ikke længere på ydersiden af verden, men i kontakt med livet selv og hinanden på en kærlig og tillidsfuld måde.

(Thorsted, 2013)

Det kan skabe:

• Glæde
• Kreativitet
• Fornyet energi
• Et dybfølt engagement
• En en oplevelse af at være i kontakt med både os selv og hinanden

Legende tilgange hænger naturligt sammen med moderne ledelse

Mange af de teoretiske strømninger, der præger moderne offentlig ledelse i dag, har et dybt slægtskab med leg, selvom de ikke bruger ordet leg.

Det gælder bl.a. relationel ledelse, bæredygtig ledelse, regenerativ ledelse og Rosa’s resonansteori. Fælles for disse tilgange er, at de ser ledelse som et etisk, relationelt og holistisk ansvar, og ikke primært som styring og kontrol.

De peger på ledelse, hvor:

• mennesker – ikke systemer – er udgangspunktet
• relationer vægtes lige så højt som resultater
• chefer og direktører skaber plads frem for at lukke ned
• medarbejdere får større ansvar, ejerskab og deltagelsesmuligheder
• der arbejdes med flere bundlinjer: social, psykologisk, miljømæssig, ligestilling, familiemæssig og samfundsmæssig