Casehistorier

Nye legebriller får personalet ned i børnehøjde og op i et helikopterperspektiv

Hvad sker der, når de voksne tør gribe børnenes initiativer og sige ja i stedet for nej? Det undersøgte det pædagogiske personale fra Randlev Friskole og Børnehus på egen krop. Her er hvad, der skete.

Artiklen udkom i Playbook 4 i november 2023. Skribent: kommunikationskoordinator i P+L Praxis, Anne Haugbølle Thomsen.

 

Annette får øje på to børn, der står på et bord og kaster med træklodser. Det foregår ikke langt fra, hvor de andre børn befinder sig. Helt instinktivt skal hun til at bede dem om at holde op og komme ned fra bordet eller kun kaste med bløde bolde, men så stopper hun sig selv. I stedet spørger hun, hvad de laver. “Vi fodrer fisk”, får hun at vide. Klodserne er foder, og det blå tæppe omkring bordet en fiskedam.

Det havde Annette aldrig selv gættet, men det kan hun da egentligt godt se nu, hvor de siger det, så i stedet for at stoppe legen, siger hun: “Det ser rigtig sjovt ud. Skal jeg ikke hjælpe jer med at undgå, at der er nogen, der træder på søen?”. Det synes de er en god idé. Så de får hurtigt stablet nogle taburetter rundt omkring bordet for at afskærme området, så ingen får træklodser i hovedet eller vader ud i fiskedammen. Og så leger de videre.

Annette Bønløkke Slot Hansen er børnehavepædagog i Randlev Friskole og Børnehus, og for hende er situationen et levende eksempel på de uforudsete og lærerige handlinger, der kan opstå, når man som voksen tør gribe børnenes initiativ i stedet for at stoppe deres leg. Det er med til at give børnene en ny opmærksomhed på det, de laver i legen, samtidig med at hun får lettere ved at finde ud af, hvordan hun kan imødekomme de behov, som legesituationen kalder på:

“Før havde jeg nok sagt ‘stop, stop, stop! Vi kaster ikke med træklodser, og så havde jeg afbrudt legen. Det havde jo nok været den mest impulsive og måske også en nemmere reaktion, men hvis jeg skal hjælpe børnene med at blive dygtige til at lege, så bliver jeg jo også selv nødt til at få fingrene ned i bolledejen, ikke?”

Sammen med sine kollegaer og sin leder Lisbeth Dyrup Petersen har Annette Bønløkke Slot Hansen indgået et samarbejde med Lone Wiegaard og Birgitte Laursen, lektorer fra VIA University College.

Samarbejdet er en del af den indledende fase af Playful Learnings nye projekt P+L Praxis, hvor personale fra daginstitutioner og grundskoler går sammen med undervisere og studerende fra lærer- og pædagoguddannelsen for at udforske, hvordan legende tilgange kan styrke børn og unges udvikling, trivsel og læring.

For Birgitte Laursen handler samarbejdet først og fremmest om at beskytte og forstærke det læringsudbytte, som børn helt naturligt får foræret ved at lege:

“Det er livsvigtigt for børn at indgå i legen. Det er dér, at de udvikler sig på alle leder, fronter og kanter. Spørger du børnene selv, vil de aldrig tænke, at leg og læring ikke har noget med hinanden at gøre. Det er kun os voksne, der hiver leg og læring lidt fra hinanden en gang imellem. Børn lærer hele tiden, når de leger.”

Det er der også enighed om i Randlev Friskole og Børnehus, fortæller Lisbeth Dyrup Petersen og tilføjer: ”Det er jo derfor så vigtigt som personale at kunne møde børnene dér, hvor de er verdensmestre; nemlig i legen.”

Projektet giver institutionens pædagogiske personale viden, inspiration og motivation til at undersøge deres egen tilgang til børnenes leg, fortæller Annette Bønløkke Slot Hansen og peger på deres fysiske omgivelser som et konkret eksempel:

Det gør enhver legesituation til en vurderingssag, der kræver en særlig opmærksomhed på børnenes dynamikker i legen.

Lisbeth Dyrup Petersen, børnehaveleder, Randlev Friskole og Børnehus

Det gør enhver legesituation til en vurderingssag, der kræver en særlig opmærksomhed på børnenes dynamikker i legen.

Lisbeth Dyrup Petersen, børnehaveleder, Randlev Friskole og Børnehus

Med blikket rettet mod sig selv

Det har på den måde været lærerigt at få andres blik på arbejdet til daglig, fortæller Annette Bønløkke Slot Hansen. Det tvinger én til at betragte sig selv og sin arbejdsplads i et nyt lys og dermed undgå at blive “hjemmeblind”, som hun beskriver det. Og lige nu har hun blikket rettet direkte mod sig selv. Det gør hun og kollegaerne for at undersøge, hvordan de skal positionere sig i forskellige legesituationer, så det gavner børnene mest muligt. For det kan være forskelligt, hvilke behov de forskellige legesituationer kalder på, fortæller hun og tilføjer: “Det gør det selvfølgelig til en balancegang, som man må øve sig i.

Øvelserne melder sig ofte helt spontant i løbet af dagen, som det var tilfældet med børnenes fiskedamsleg, og derfor er fokus på legen hurtigt blevet en integreret del af personalets og børnenes hverdag, fortæller Lisbeth Dyrup Petersen:

“Det gør enhver legesituation til en vurderingssag, der kræver en særlig opmærksomhed på børnenes dynamikker i legen. Som voksen handler det i høj grad om at give slip på det, man selv synes er en god leg, og i stedet prøve at deltage i legen i børnehøjde.”

Og det er ikke altid let, men øvelserne træner én i at møde børnenes udfordringer og konflikter på andre måder, siger Annette Bønløkke Slot Hansen:

“Man opbygger en anden parathed til at ændre en legesituation, hvis der opstår problemer – som f.eks., hvis et barn bliver ubehageligt til mode eller er i et skævt dominansforhold. Det bliver lettere for mig at spotte og løse konflikter, når jeg går spørgende og undersøgende til deres lege – i stedet for ‘at kaos-reagere’.

Modet til at eksperimentere med sine egne reaktionsmønstre er på den måde blevet gradvist styrket i takt med, at personalet har kastet sig ud i flere eksperimenter. Men motivationen til at ville ændre på sin hverdagspraksis udspringer i høj grad af samarbejdet med Lone Wiegaard og Birgitte Laursen fra VIA, fortæller de:

“Samarbejdet har givet os et fagligt rum til refleksion og udvikling, som vi ikke havde før,” fortæller Lisbeth Dyrup Petersen, og Annette Bønløkke Slot Hansen tilføjer: “Birgitte og Lone har givet os en masse faglig viden, som vi kan stå på, uden at belære os. De har stillet os spørgsmål, der får os til at stoppe op og undre os over vores praksis.”

Når man som pædagogen Annette accepterer forestillingen om, at børnene fodrer fisk, så får man også mulighed for at bidrage og udvikle legens univers.

Helle Hovgaard Jørgensen, docent i leg og børne- og ungdomskultur ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Når man som pædagogen Annette accepterer forestillingen om, at børnene fodrer fisk, så får man også mulighed for at bidrage og udvikle legens univers.

Helle Hovgaard Jørgensen, docent i leg og børne- og ungdomskultur ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

En mere demokratisk børnekultur

Alle fandt det meningsfuldt at arbejde så koncentreret med leg, så det blev hurtigt besluttet, at der skulle indføres nye, tydelige rollefordelinger blandt personalet, så den enkelte medarbejder får mere tid til at fordybe sig i legen, mens en anden tager sig af andre opgaver.

Den nye strukturering af personalet har gjort, at indsatsen har kunnet sætte aftryk på hele institutionen, fortæller Lisbeth Dyrup Petersen og fremhæver, hvordan børnene også har skullet lære at afkode de voksnes nye måde at gå til deres lege på:

“Ved konflikter vil vi som udgangspunkt gå ind i situationen med en undren over, hvad der sker, og forsøge så vidt muligt at hjælpe børnene videre med en god leg. Her kan mange børn hurtigt gå i beredskab og stå klar til at forsvare sig selv med det samme, men når de oplever, at vi møder dem i øjenhøjde og spørger ind, så forsvinder den automatreaktion, og vi får skabt et andet tillidsforhold,” beretter hun.

Det er en tilgang, der har skabt det, hun i dag kalder for “en mere demokratisk børnekultur”:

“Fordi vi tager børnenes leg alvorligt, får børnene nu mere at skulle have sagt. Det er selvfølgelig stadig os som voksne, der har vetoretten, men vi er mere deltagende i legen, end vi var før,” fortæller hun og fremhæver, hvordan det også har påvirket personalets arbejdsmiljø: “Vi skal ikke på samme måde holde øje og diktere, hvad der er rigtigt og forkert. Nu siger vi mere ja end nej. Og går det galt, ja, så handler man derefter.”

Tilgangen lader også til at være smittet af på de børn, der har været i børnehaven længe. Som noget nyt er flere af dem nemlig begyndt at spørge, om de voksne vil være med til at lege – eller aktivt at frasige sig de voksnes deltagelse: “Jeg har også oplevet, at der er blevet sagt ‘no voksne’ med en løftet håndflade,”, fortæller Lisbeth Dyrup Petersen og griner.

Legens mangfoldighed

For Helle Hovgaard Jørgensen, der er docent i leg og børne- og ungdomskultur ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, er personalets indsats et udtryk for en måde at udfordre deres egne etablerede strukturer og moralske forestillinger på:

“De voksne arbejder med deres egen nysgerrighed frem for en vedligeholdelse af etablerede strukturer. De tør tilsidesætte eller revurdere den gængse moral om rigtigt og forkert, når de oplever, at legens kraft er stærkest,” udtaler hun og peger på Annette Bønløkke Slot Hansens møde med børnenes fiskedamsleg som et eksempel:

“Hun lader legen være åben for input ved at gå dialogisk og undersøgende til situationen i stedet for blot at konstatere, at børnene laver noget, de ikke må. Det betyder, at børnene uden tøven accepterer hendes forslag om at bygge en mur af taburetter, fordi hun taler legens sprog. Hun går med på legens præmis.”

Det kræver, ifølge Helle Hovgaard Jørgensen, at man besidder en fagprofessionel viden om, at leg er domineret af en mangfoldighed af sprog og sprogbrug:

“I legen er der en konstant interaktion mellem meninger, hvor alle meninger potentielt kan betinge hinanden, og det imødekommer man som voksen, når man vælger at gå i dialog med børnene. For legens drivkraft er netop det sprog eller de fortællinger, der hvirvles ind i hinanden, når man leger. Og når man som pædagogen Annette accepterer forestillingen om, at børnene fodrer fisk, så får man også mulighed for at bidrage og udvikle legens univers.”

Det er relativt nemt at sætte sig ned og bygge med klodser eller tog, men lige så snart du aktivt går med ind i børnenes rollelege, så kræver det mere af dig som pædagog.

Annette Bønløkke Slot Hansen, pædagog, Randlev Friskole og Børnehus

Det er relativt nemt at sætte sig ned og bygge med klodser eller tog, men lige så snart du aktivt går med ind i børnenes rollelege, så kræver det mere af dig som pædagog.

Annette Bønløkke Slot Hansen, pædagog, Randlev Friskole og Børnehus

Når legen skubber til grænser

Ikke alle lege er dog nødvendigvis lette at forholde sig til som voksen, fortæller Annette Bønløkke Slot Hansen:

“Hvis jeg skal tale på vegne af hele personalegruppen, så har det faktisk været mere grænseoverskridende at sætte sig ned og være en legende voksen, end vi forudså. Det er relativt nemt at sætte sig ned og bygge med klodser eller tog, men lige så snart du aktivt går med ind i børnenes rollelege, så kræver det mere af dig som pædagog.”

Den udfordring genkender Helle Hovgaard Jørgensen også fra forskningen. Særligt de situationer, hvor legen bliver euforisk og kontrær, kan voksne have svært ved at være med:

“Det er en type af leg, som udfordrer de normer, værdier og kulturelle forestillinger, vi har om at være barn, ung og studerende i institutions- og skolelivet. Men når vi vender verden på hovedet, bringes ud af kontrol, skubber til grænserne og så videre, så hvirvles der nye spørgsmål, perspektiver og ideer op om, hvad vi kan finde på – og det må man sige, at verden har brug for,” siger Helle Hovgaard Jørgensen.

Til trods for den usikkerhed og de udfordringer, som den mere eksperimenterende og legende tilgang til børnene, forudsætter, så er Annette Bønløkke Slot Hansen gennemgående begejstret for, hvad indsatsen har betydet for hendes, kollegaernes og børnenes hverdag:

“Det gør en kæmpe forskel for ens arbejdsglæde. Dét, at kunne føle sig nærværende og hundrede procent til stede i legen med barnet, er enormt fagligt værdifuldt. Vi er nu dér, hvor børnene er, i en langt højere grad end før. Og det er dét, vi gerne vil være.”

Tilbage på stuen er de to børn på bordet ved at være løbet tør for foder til fiskene. Alle træklodser er kastet i dammen, så de må ned og samle dem op igen. “Pas på!” udbryder Annette. “Der er hajer i vandet!” Børnene hviner, griner og hopper med det samme væk fra tæppet. Flere kommer nu hen for at se, hvad de laver, og pludseligt er stuen forvandlet til én stor fodringsfest med taburetter og træklodser ud over det hele.

Dyk mere ned i Playbook 4

Denne artikel af én af flere, der udkom i Playbook 4 i november 2023

Dyk mere ned i udgivelsen for at blive klogere på:

  • Hvad det betyder, når pædagoger og lærere tør at gå på gyngende grund og eksperimentere med deres hverdagspraksis og fag.
  • Hvordan legende undervisning kan vække eleverne undring og give dem plads til gå udforskende og eksperimenterende til værks og styrke deres mod til at “fejle”.
  • Hvordan et nuanceret og præcist sprog for det legende kan skabe nye og flere deltagelsesmuligheder i dagtilbud, skole og uddannelse.

Download Playbook 4 (dansk)