Et barn i klasseværelset, som tegner og skriver på et stykke papir

Casehistorier

Elever bygger løsninger på problemer fra fiktionen

Metoden Novel Engineering kombinerer tekstarbejde med at konstruere konkrete produkter, der virker. Det hjælper eleverne til at blive både aktive og engagerede, fordi arbejdet tager afsæt i, hvad de selv oplever som vigtigt i teksten.

Af Mikkel Kamp

Hovedpersonen i en historie står med et kæmpe problem. Normalt vender man side efter side for at finde ud af, hvordan problemet bliver løst. Med Novel Engineering skaber eleverne selv fysiske løsninger på problemerne og bliver gennem arbejdet mere engagerede i historien. Metoden, der er opfundet i USA, kombinerer litterært tekstarbejde med designprocesser. Grundlæggende går den ud på, at eleverne skal finde frem til, hvad de synes er et vigtigt problem i en tekst. Det problem skal de designe en fysisk løsning på.

– Det centrale er, at eleverne træder ud af teksten. De arbejder med indholdet og forholder sig til det på en anden måde. Det bliver meningsfuldt for dem, og de bliver aktive, fordi de selv er med til at bestemme, hvad der er vigtigt, forklarer Tina Hejsel, som er lektor ved Institut for Skole på UC Syd og konsulent i Play@Heart.

Der er en række processer, man som udgangspunkt skal igennem, når man arbejder med metoden. Eleverne skal læse teksten – eller se eller lytte, hvis det ikke er en bog. Ofte er det faktisk kun dele af teksten, da det kan være relevant, at de ikke kender slutningen på historien. Dernæst skal de finde et problem i teksten, som de vil arbejde med, og de skal lave en brainstorm om, hvordan de kan løse problemet. Næste trin er tegning af skitser til, hvordan løsningen skal se ud og konstrueres. Den proces bliver afbrudt nogle gange af klassekammerater eller læreren, der giver eleverne feedback, så de kan forbedre deres idé. Sidste trin er designprocessen af selve produktet.

– Her er det et krav, at deres løsning skal være funktionel. Er det en lampe, skal den kunne lyse, fortæller Tina Hejsel.

Bliver fanget af at bygge fælder

En af dem, som arbejder med metoden, er Helle Tietje, der er lærer på Varnæs Skole i Aabenraa Kommune. Hun er en af skolens koordinatorer i Play@Heart-projektet. Hun underviser primært i dansk, engelsk og tysk og har især gennemført forløb med Novel Engineering i dansk og engelsk.
Et af dem var i en 1. klasse. Udgangspunktet var historien ”Vitello bygger en monsterfælde” – ikke bogen men filmen, hvor eleverne i første omgang kun fik lov at se, indtil hovedpersonen Vitello ligger i sin seng og ikke kan sove, fordi han er bange for, at der er et monster under sengen eller ude på gangen. Det problem skulle eleverne løse ved at bygge en monsterfælde.

I grupper på to blev de udstyret med en skotøjsæske, og de fik adgang til en vogn med materialer, de kunne bruge til deres fælde. Sammen med deres makker ideudviklede de og lavede en skitse. Den fremlagde de for en anden gruppe, hvorefter de udvekslede ideer til at optimere skitsen. Derefter gik selve byggeriet i gang. De blev dog afbrudt af endnu en gang udveksling af forslag til forbedringer med en anden gruppe. Til slut fremlagde de i form af en stop-motionfilm, der viser, hvordan et monster bliver fanget i fælden.

I en 2. klasse har Helle Tietje gennemført et forløb om Ronja Røverdatter. Igen fik eleverne i første omgang ikke hele historien. Helle Tietje læste bogen for dem indtil kapitel 3, hvor Ronjas ven, Birk, falder i Helvedesgabet, der deler borgen i to dele, som er beboet af hver sin konkurrerende røverbande. Derefter besøgte klassen en naturskole, hvor de oplevede, hvordan det er at være i naturen. De lagde mærke til lyde og lugte, og i skoven hoppede de over en lille kløft, ligesom Ronja og Birk. Igen identificerede eleverne et problem i historien, som de ville løse.

– Et problem er, at skoven er beboet af farlige hekse. Det løste en gruppe ved at lave et spyd til at kaste efter dem. En anden gruppe satte sig for at løse problemet for Birk, der er faldet i kløften. De lavede en rebstige, han kunne klatre op ad, fortæller Helle Tietje.

Hukommelsesknager

Om elevernes udbytte også klatrer opad, er der ikke lavet undersøgelser af i Danmark. Det er dog Helle Tietjes oplevelse.

– Eleverne er supermotiverede. Man fanger flere elever på denne måde, og de synes, det er sjovt, siger hun.

En anden fordel er, at eleverne med denne måde at lære på får nogle knager, de kan hænge de faglige begreber op på.

– Hvis vi senere skal tale om eksempelvis en handlingsbro, så kan jeg sige: Kan I huske dengang, vi havde om Ronja Røverdatter? Så kan de huske det, når jeg lige kommer med en kort forklaring, siger læreren fra Varnæs Skole. Tina Hejsel er enig i, at eleverne bedre kan huske tekster, de har arbejdet med, når de undervejs har samarbejdet om de legende læreprocesser. Samtidig er det vigtigt, at fokus bliver placeret på elevernes oplevelse af teksten.

– Vi kommer væk fra de klassiske analysemetoder, fordi eleven selv er med til at definere, hvad der er vigtigt og meningsfuldt for dem i tekstarbejdet. Hele elementet med medbestemmelse er vigtigt, siger Tina Hejsel. Det kan blandt andet være med til at hjælpe på en af tidens store udfordringer i forhold til elevers læsefærdigheder, nemlig at børnenes lyst til læsning er faldende.

– Analysetilgange, hvor man lægger mere vægt på elevernes oplevelse af teksten, end man gjorde tidligere, vinder meget frem i de her år. Og det virker tilsyneladende på læselysten. Når vi har gennemført forløb, hvor de ikke i første omgang har læst slutningen af historien, men har lavet deres egen, har de været vildt interesserede i også at høre forfatterens slutning, fortæller Tina Hejsel.

Læreren skal prøve sig frem

Novel Engineering kan dog ikke alt. For eksempel passer metoden ikke til alle typer litteratur.
– Man skal bygge noget, der virker. Derfor egner metoden sig ikke så godt til eksempelvis eventyr, hvor man kan løse problemer med magi. Man kan ikke lige bygge en tryllestav, der fungerer i virkeligheden, siger Tina Hejsel. En anden udfordring er, at ikke alle elever er begejstrede for det uforudsigelige element i metoden, forklarer Helle Tietje.

– Nogle elever har svært ved at være i de nogle gange lidt kaotiske processer. De skal have ekstra støtte, siger hun. Samtidig tager det længere tid at gennemføre et forløb med Novel Engineering, end hvis man greb undervisningen traditionelt an – i hvert fald i begyndelsen.

– Men jo flere gange eleverne har været gennem processerne, desto hurtigere går det. De første gange vidste jeg ikke, hvad der kom ud af de enkelte dele af processen. Nu kan jeg styre det og tilrettelægge efter, hvilke dele jeg vil have fokus på. Skal fokus ligge på noget andet, ved jeg for eksempel, at de godt kan nå en del, selvom de kun får et kvarter til at lave en skitse. Man skal lege med det og prøve sig frem, siger Helle Tietje.