Casehistorier

Lærer og studerende på gyngende grund: kan brædderne bære en legende tilgang til læring?

Hvordan får man sine elever til at gå undersøgende og eksperimenterende på opdagelse i undervisningen? Det har en lærer, en lektor og gruppe lærerstuderende fra UCL fået erfaringer med. Læs her, hvordan de bar sig ad.

Artiklen udkom i Playbook 4 i november 2023. Skribent: kommunikationskoordinator i P+L Praxis, Anne Haugbølle Thomsen.

 

”Bibliotekaren ved faktisk ikke, hvor mange bøger der er på biblioteket.”

Sådan indleder Karina en matematiktime i 5. klasse. Hun spørger eleverne, hvor mange bøger, de tror, der er, og hvordan de selv ville undersøge det.

Eleverne slynger nu tal og strategier ud i flæng, indtil Karina foreslår, at de tager på en fælles tur på biblioteket, så de kan prøve at finde ud af det sammen. Og så går eleverne ellers selv på opdagelse. Nogle går i gang med at tælle samtlige bøger på biblioteket, men glemmer undervejs, hvad de er nået til og må starte forfra. Andre estimerer hvor mange bøger, der er på en enkelt hylde og ganger op, en tredje gruppe tæller antallet af bøger på en meters hylde, inden de måler alle bibliotekets bogrækker, og en fjerde gruppe efterspørger papir og blyant, så de kan tegne sig frem til et tal.

Karina Frank Flyger er lærer på Højmeskolen i Odense, og hun ved godt, at bibliotekaren med få klik kan finde ud af, hvor mange bøger, der er på bibliotekets hylder. Det er bare noget, hun leger, fordi det sætter elevernes nysgerrighed i gang på en anden måde, fortæller hun. Samtidig giver den åbne opgave eleverne mulighed for at gå undersøgende og eksperimenterende til værks, hvilket Karina Frank Flyger meget gerne vil understøtte, selvom hun selvfølgelig aldrig ved, hvor det præcist vil lede dem hen:

”Jeg gør det alligevel, fordi jeg tror, at det er sundt ikke at køre en trummerum-undervisning, og fordi det gør, at man som lærer selv bliver mere nærværende i sin undervisning. Og så kan alle være med – på alle niveauer.”

Sammen med flere af sine elever samarbejder Karina Frank Flyger med studerende og undervisere fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole som en del af P+L Praxis. Èn af underviserne er lektor Knud Erik Christensen, der også er ambassadør i projektet. Stod det til ham, så fulgte de lærerstuderende Karina Frank Flygers eksempel ved at opbygge modet til at gå mere legende og eksperimenterende til deres fremtidige klasseundervisning.

I foråret 2022 bad han studerende fra sit billedkunstmodul om at “lege sig ind” i et kunstværk af Asbjørn Schou; to modstillede, tegnede vægflader, der tilsammen omfavner billedkunstlokalet på UCL i Odense. Formålet var at udforske og fastholde de indtryk, selvrefleksioner og ahaoplevelser, som de studerende fik ved at undersøge værket:

“Jeg mener, at der er et stort læringspotentiale i selv at gå fortolkende og producerende til et genstandsfelt som et kunstværk i billedkunst. Når man tør slippe sit fokus på didaktik for en stund og alene gå sansende og undersøgende til en opgave, bliver der større mulighed for nye erkendelser, der kan bringes med ind i undervisningen”, siger han og tilføjer: “Det er blandt andet dét, man kan få foræret, når man arbejder med legende tilgange til læring.”

Det er vigtigt, at de studerende lærer, at de ikke behøver at være så bange for at gå på gyngende grund. De skal mærke, at brædderne ikke braser sammen.

Knud Erik Christensen, lektor, UCL

Det er vigtigt, at de studerende lærer, at de ikke behøver at være så bange for at gå på gyngende grund. De skal mærke, at brædderne ikke braser sammen.

Knud Erik Christensen, lektor, UCL

Lærerstuderende på gyngende grund

De lærerstuderende blev bedt om at behandle deres oplevelser didaktisk og overføre dem til konkrete læringsforløb om Asbjørn Schous kunstværk for en hel årgang elever fra sjette klasse, som Karina Frank Flyger tog med til UCL.

Sammen med sin gruppe valgte lærerstuderende Cecilie Bjørnsteen at arbejde med videofortællinger. Her skulle eleverne gå på opdagelse i værket på væggene ved at tegne streger oven på Asbjørn Schous’ værk gennem plexiglas. Det handlede om at fordybe sig i værket og om at lade deres pen være drevet af de indskydelser, de fik undervejs – præcis som dem, Cecilie Bjørnsteen og de andre studerende havde fået, da de selv gik på opdagelse i tegneuniverset. Og så fik elevernes tegninger stemmer. De brugte en app, der fik personerne til at bevæge munden og give udtryk for deres dybeste tanker og følelser gennem video.

Denne del af øvelsen krævede et vist mod af eleverne, og det blev ikke nødvendigvis nemmere af, at den blev stillet af en gruppe lærerstuderende, de kun lige havde mødt. Det var Cecilie Bjørnsteen og hendes gruppe forberedt på:

“Vi brugte os selv som eksempler,” fortæller hun og beskriver, hvordan hun selv bød ind med indskydelser om personernes indre og ydre liv, der måske kunne virke “fjollede”, som hun selv beskriver det, men som var vigtige for at skabe et trygt rum for eleverne: ”Det gjorde, at det blev mindre sårbart for eleverne at fortælle, hvad de forskellige personer i værket fik dem til at tænke på.”

Da eleverne først var begyndt at dele deres tanker om værkets personer, tog det fart. To af drengene fandt for eksempel på at skabe fortællinger om karakterer på tværs af værkets vægge. Det var en idé, som de lærerstuderende ikke selv havde planlagt, men som de blev positivt overraskede over. Og det var præcis sådanne uforudsete erfaringer, som Knud Erik Christensen håbede, at de ville få:

“Det er vigtigt, at de studerende lærer, at de ikke behøver at være så bange for at gå på gyngende grund. De skal mærke, at brædderne ikke braser sammen. Måske opdager de endda noget, de ellers ikke ville have gjort, hvis de bare var blevet inden for de rammer, de kender.”

Jeg tror dét, der nogle gange kan give gnidninger mellem lærer og elever, kan være, at man som lærer bliver så forhippet på, at man har tænkt en tanke, og at børnene gerne skal få den samme tanke, så vi sikrer os, at de lærer dét, de skal.

Karina Frank Flyger, lærer, Højmeskolen i Odense

Jeg tror dét, der nogle gange kan give gnidninger mellem lærer og elever, kan være, at man som lærer bliver så forhippet på, at man har tænkt en tanke, og at børnene gerne skal få den samme tanke, så vi sikrer os, at de lærer dét, de skal.

Karina Frank Flyger, lærer, Højmeskolen i Odense

Modet til at fejle og prøve igen

Det var også Karina Frank Flygers indtryk, at de studerendes eksperimenter bar frugt. Eksempelvis fordybede én af hendes elever, der normalt har svært ved at koncentrere sig, helt i opgaven:

“De studerende kendte ham jo ikke, og der blev ikke taget nogen særlige hensyn til ham, men han fik nogle benspænd, som han forstod, og som passede godt til ham. Og så lod de studerende ham gå videre med sin idé, selvom det ikke var det, de selv havde tænkt.” Det var dog ingen hindring for læringsudbyttet, erindrer hun: “Han lærte stadig det samme som de andre. Han lærte det bare på sin egen måde.”

Generelt oplevede hun et billedkunstlokale med “elever, der havde det sjovt”, og som fik lov at gå åbent og afprøvende til øvelserne, fordi opgaver som tegning på plexiglas gjorde, at de ikke behøvede at bekymre sig om at lave fejl. Her var ikke noget, der hed at tegne forkert, og det er ikke nødvendigvis noget, de oplever til daglig, fortæller hun:

”Vores børn og unge vokser op i en præstationskultur. De skal præstere og levere hvert øjeblik hele dagen i alle fag. De må ikke lave fejl. De skal leve op til uopnåelige standarder i løbet af skoledagen. Og når de så er kommet hjem, så skal de også være fejlfrie på de sociale medier.”

Derfor er det vigtigt, at man i skolen giver børnene plads til at være legende, for i legen er der ikke på samme måde noget, der er rigtigt eller forkert:

“Det handler om at vise eleverne veje ind i, at det er okay at fejle. For når vi skaber noget, hvor fejlene forsvinder, så giver vi dem modet til at fejle og prøve igen. Og det er der meget vigtig læring i,” siger Karina Frank Flyger.

Tro på at eleverne lærer det, de skal

For Karina Frank Flyger handler det legende om at bruge det sanselige og om at arbejde med æstetiske læreprocesser og undersøgende undervisning. Det er en arbejdstilgang, som hun mener, der med fordel kan eksperimenteres med inden for flere forskellige fagområder. Så får eleverne flere muligheder for at udfolde sig på forskellige måder og komme med indspark, som læreren kan gribe og bruge aktivt i undervisningen. Det kan dog være svært, erkender hun:

“Jeg tror dét, der nogle gange kan give gnidninger mellem lærer og elever, kan være, at man som lærer bliver så forhippet på, at man har tænkt en tanke, og at børnene gerne skal få den samme tanke, så vi sikrer os, at de lærer dét, de skal. Det kan være svært at give slip og stadig tro på, at eleverne får den læring, de skal have, fordi man jo så gerne vil gøre det godt og give dem den bedst mulige læring.”

Hun kan dog ikke selv lade være med at udfordre sine elever og sine egne undervisningsforløb med jævne mellemrum ved at kaste sig ud i situationer, hvor de vover det uforudsigelige. For hende handler det om at skabe positive oplevelser for både eleverne og for læreren:

”Hvis man binder læring op på oplevelser, man vil huske, så håber og tror jeg på, at læring fæstner sig bedre. Det er læring over tid – mere end det er læring nu-og-her. Men sådan tør jeg godt arbejde.

Det er vigtigt, at man overvejer, hvad det er for byggeklodser, man – direkte eller indirekte - beder eleverne om at bruge, når man arbejder med en legende tilgang i sin undervisning.

Mikkel Snorre Wilms Boysen, docent på Professionshøjskolen Absalon og seniorforsker i Playful Learning

Det er vigtigt, at man overvejer, hvad det er for byggeklodser, man – direkte eller indirekte - beder eleverne om at bruge, når man arbejder med en legende tilgang i sin undervisning.

Mikkel Snorre Wilms Boysen, docent på Professionshøjskolen Absalon og seniorforsker i Playful Learning

Er det legende partout inkluderende?

Til trods for sin tro på læringsudbyttet ved at anvende en legende tilgang til undervisningen, mener Karina Frank Flyger ikke, at den nødvendigvis bør anvendes i enhver læringssammenhæng. For hende handler det legende nemlig i høj grad om at skabe rum for, at elever udvikler kompetencerne til at bringe færdigheder i spil:

“For at finde ud af, hvor mange bøger, der er på biblioteket, er eleverne selvfølgelig nødt til at have nogle bestemte kompetencer på forhånd. De er nødt til at kunne tælle, plusse eller gange.” Og i hendes optik forudsætter tilegnelsen af de evner, at man også går til undervisningen på mere traditionelle måder: “Nogle gange skal det til for at lære en bestemt færdighed. Og det tror jeg egentlig godt, at eleverne kan acceptere, så længe de også får det andet. I virkeligheden er kombinationen eller variationen nok dét, der gør, at man lykkedes.”

For Mikkel Snorre Wilms Boysen, der er docent på Professionshøjskolen Absalon og seniorforsker i Playful Learning, peger Karina Frank Flygers betragtninger på vigtige spørgsmål i arbejdet med legende tilgange i grundskolen: Kan en elev deltage i en legende læreproces uden i forvejen at besidde bestemte færdigheder? Og er det legende undervisningsrum bare per definition alsidigt og inkluderende?

“Det er vigtigt, at man overvejer, hvad det er for byggeklodser, man – direkte eller indirekte – beder eleverne om at bruge, når man arbejder med en legende tilgang i sin undervisning. Det gælder både de evner, man ønsker at bringe i spil, og de kompetencer, man forventer, at eleverne har, når det handler om at være legende, eksperimenterende og undersøgende,” udtaler Mikkel Snorre Wilms Boysen. Lykkedes man dog som Karina Frank Flyger med at få alle elever – på alle niveauer – engageret i det legende, faglige eksperiment, “så finder man også guldet”, siger han:

“Flere undersøgelser viser, at legende tilgange til læring har potentialet til at bringe os tættere på det, vi skal lære, fordi det kan styrke mange børns motivation. Så selvom man som underviser kan opleve at komme på dybt vand i udforskningen af det legende, så får man også muligheden for at indfri et stort læringspotentiale.”

Samtidig peger Mikkel Snorre Wilms Boysen på Børne- og Undervisningsministeriets trivselsundersøgelse som en motivationsfaktor:

“Hvis vi skal højne den faglige trivsel, bliver vi nødt til at kigge på undervisningens rammer og tilgange. Og her kan en legende tilgang til undervisningen være med til at træne elever i selv at gå på opdagelse, finde problemer, stille kritiske spørgsmål og udforske løsninger. Og det må jo siges at være kompetencer, som samfundet i høj grad efterspørger.”

Tilbage på Højmeskolen er Karina krøbet til korset: ”Det hele var løgn. Jeg har godt nok talt med bibliotekaren, men det handlede mest om en bageopskrift, og i virkeligheden er hun ligeglad med, hvor mange bøger, der er på biblioteket. Hun kan bare slå det op. Men hvorfor tror I, at jeg bad jer finde ud af det?” Eleverne byder nu ind med flere forskellige svar. Der bliver blandt andet nævnt de fire regningsarter og formålet med at gå undersøgende til en problemstilling.

Og så arbejder de ellers videre med bibliotekets omgivelser: ”Hvad nu hvis biblioteket skulle males, hvor meget maling ville det kræve?”, spørger Karina. ”Og hvad hvis vi pakkede alle bøger ned i flyttekasser, hvor mange kasser ville vi så skulle bruge, og hvor tunge tror I, at de ville blive?

 

Dyk mere ned i Playbook 4

Denne artikel af én af flere, der udkom i Playbook 4 i november 2023

Dyk mere ned i udgivelsen for blandt andet at blive klogere på:

  • Hvorfor det er værdifuldt, når voksne tør gribe børnenes initiativer og deltage aktivt og i øjenhøjde i deres leg.
  • Hvordan legende undervisning kan vække eleverne undring og give dem plads til gå udforskende og eksperimenterende til værks og styrke deres mod til at “fejle”.
  • Hvordan et nuanceret og præcist sprog for det legende kan skabe nye og flere deltagelsesmuligheder i dagtilbud, skole og uddannelse.

Download Playbook 4 (dansk)