Casehistorier

Kan leg hjælpe børn i udsatte positioner tilbage i fællesskabet?

Leg er værdifuld for alle børn, men når der er tale om børn, der af den ene eller anden årsag befinder sig i en udsat position, kan der være grund til at give legen ekstra pædagogisk opmærksomhed. For om du er udsat eller ej, så er legen det vigtigste i et barns liv. Og det er problematisk, hvis man mangler positive erfaringer med at indgå i leg.

Sprogbarrierer, særlige omstændigheder i hjemmet, psykiske eller fysiske vanskeligheder eller udfordringer med at finde sin plads i børnefællesskaberne. Der kan være en tendens til at kategorisere børn, som af den ene eller anden årsag befinder sig i en udsat position og dermed risikerer at stå på kanten af fællesskabet. Her er det, at legen kommer ind i billedet som en vigtig tilgang til problematikkerne:

Ifølge Hanne Hede Jørgensen, der er forsker i leg, er legen det vigtigste i et barns liv. Derfor giver det også mening at arbejde med deltagelsesmuligheder for alle børn gennem leg:

”Hvis man skal sige det enkelt, så er legen helt central, fordi det at være en del af legen og en del af et legefællesskab er det vigtigste i verden ud fra børns egne perspektiver. Derfor er det også vigtigt at sørge for, at alle børn på en eller anden måde har deltagelsesmuligheder. Og det er svaret på, hvorfor legen er så vigtig især for de børn, der af den ene eller anden grund står på kanten af legefællesskaber,” siger Hanne Hede Jørgensen, der forsker i leg ved VIA University College.

Ofte kan en konkvens for børn, der befinder sig i udsatte positioner, netop være, at de har svært ved at komme ordentligt ind i legefællesskabet:

”Det, som min forskning peger på, er at det kan være svært for nogle børn at identificere legen og finde ud af, hvad det er, der skal til for, at man kan komme ind i legen. Det kan være nogle handlinger i legen som er svære for dem at identificere, hvis ikke de har ret meget legeerfaring i forvejen. Og det er lidt et paradoks, for hvis man ikke har ret meget legeerfaring, så gider de andre børn ofte ikke at lege med én, fordi man ikke er god til at lege – man har simpelthen ikke øvet sig nok,” siger Hanne Hede Jørgensen.

Flyt fokus til legen

Derfor giver det også mening af flytte fokus til legen, når man har med børn i udsatte positioner at gøre. For når man kategoriserer børn som socialt eller fagligt udsatte, oplever legeforskeren, at man ofte tager dem væk fra legen for eksempelvis at lære dem noget sprog eller forklare dem, hvordan man skal opføre sig. Det bliver de ifølge legeforskeren ikke bedre til at lege af, og de trives ikke bedre af at være væk fra børnefællesskabet, men får tværtimod bare et signal om, at de er forkerte:

“Der kan der være en tendens til, at man faktisk overser, at børn, der vurderes til at have særlige vanskeligheder, ud over deres vanskeligheder også har det her helt basale legebehov ligesom alle andre børn. Hvis man nu fra starten lader være med at kategorisere børn, som nogle der har sociale, kulturelle eller sproglige problemer, men i stedet flytter fokus til, at de har legevanskeligheder, så vil man kunne handle på det pædagogisk i situationen og gøre legen til mål for de pædagogiske handlinger. Så vil du kunne gå ind og se på det enkelte barn og finde ud af, at okay ham her kan ikke finde ud af at slå for sjov. Han hamrer løs i hovedet på den anden, og det er ikke særlig godt. Eller hende her, hun er faktisk bange for at få en bold i hovedet, fordi hun er bange for at slå sig rigtigt. Så kan vi måske prøve at øve noget leg og derigennem opbygge positive legeerfaringer hos barnet. Det giver en helt anden og mere konkret måde at gå til det på,” siger Hanne Hede Jørgensen.

Derfor er det også vigtigt, at det pædagogiske personale hjælper børn med særlige udfordringer og som savner legeerfaringer med at finde deltagelsesmuligheder i legen. Som pædagog kan du hjælpe det enkelte barn med at finde ud af, hvordan lige præcis det her barn kan komme ind i legen:

”Man kan træne gode legefærdigheder ved at det pædagogiske personale går ind og øver børn i at være gode til at lege selv. Det kunne for eksempel være, at man lavede en aktivitet, hvor alle blev bedre til at slå hinanden for sjov. Eller øve sig i nogle helt konkrete ting for eksempel i at konstruere og finde på noget skørt eller få de andre til at grine. Det at få de andre til at grine har høj status i børnefællesskabet,” siger Hanne Hede Jørgensen.

Dinosaurleg i Nakskov

Hos daginstitutionen Gaia i Nakskov kan de nikke genkendende til problematikken med børn i en udsat position, som savner legeerfaringer eller er på kanten af legefællesskaberne:

”Vi har nogle børn, som kan have det rigtig svært på alle mulige parametre. Det kan være deres hjemmeliv, der er svært, nogle tilknytningsmønstre eller anden adfærd i forhold til at kunne komme i kontakt og være i samspil med andre,” siger Betina Bjærge, der er leder af daginstitutionen Gaia.

Derfor bruger de i intuitionen legen som et redskab til at få børn med vanskeligheder med ind i legen og fællesskabet. Det gør de bl.a. ved at tage udgangspunkt det enkelte barns behov og udfordringer:

”Lige nu har vi en del børn der står på kanten og der kigger vi på den enkelte og ser, hvad de har af interesser. Vi har én der er rigtig glad for dinosaurer for eksempel. Og der har pædagogen gjort meget ud af at tage udgangspunkt i hans stærke side, han ved rigtig meget om dinosaurer og så simpelthen starte en leg op med ham i centrum, hvor de andre børn bliver tiltrukket af at han ved noget og har en rigtig god fantasi i forhold til det her. Og der oplever han faktisk at være populær i legen og komme ind og blive en del af fællesskabet,” siger Betina Bjærge.

Og det giver god mening for daginstitutionen at foretage de her legeindsatser, for det kan efterfølgende mærkes på børnenes trivsel:

”Når vi lykkedes med at skabe deltagelsesmuligheder for børnene i legefællesskaber, så ser vi børn der øger deres trivsel markant, dyrker deres relationer til hinanden og også til de voksne. De opnår noget læring og nogle legeerfaringer i forhold til, hvordan man er i samspil med andre og for eksempel aflæser andres grænser, og hvordan man kommunikerer med andre,” siger Betina Bjærge.

 Godt hjulpet på vej af Leg For Dig

Selvom de i Gaia allerede har gode erfaringer med at inkludere børn i en udsat position i legen, så ser de frem til med hjælp fra Leg For Dig til at blive endnu dygtigere til at skabe deltagelsesmuligheder og at få børn ind i legefællesskaber:

”Vi vil gerne arbejde endnu mere med at det bliver et bevidst valg for os at prioritere legeindsatser. Og her er det, at Leg For Dig er med til at skabe et mindset, så det ligger helt naturligt for os at arbejde på denne her måde. Projektet er praksisnært og giver os konkrete redskaber, som det pædagogiske kan gå i gang med. Og det klæder os på til at gå ud og lave de her konkrete greb i hverdagen til gavn for børnene og deres trivsel,” siger Betina Bjærge.