CASEHISTORIER

Elever, lærer og praktikanter: Sådan oplever vi legende tilgange

Undervisningen tog en uventet drejning, da to førsteårsstuderende pludseligt trådte ind i 8.a. på Fanø Skole. Elever, klasselærer og studerende deler deres erfaringer med legende tilgange til læring i danskfaget.

15. august 2024

“Man skulle lige ind i det dér mindset med på en måde at skulle lege og lave nogle helt andre ting. Der var nogen, der fandt det lidt grænseoverskridende til at starte med. Men altså nu elsker vi det jo. Onsdage er mega sjove, fordi de kommer og laver alt muligt med os.” 

Sådan fortæller Marie Asp, elev i 8.a på Fanø Skole. Hele sidste skoleår har hendes klasse haft ugentlige besøg af førsteårsstuderende Mia Schou og Caroline Kristensen fra UC SYD, der er i integreret praktik på skolen. For dem har praktikforløbet været en mulighed for at afprøve de legende tilgange til læring, som de selv har mødt på uddannelsen, inde i en skoleklasse.

“Vi har jo oplevet det på egen krop, og det gør bare en helt anden ting ved undervisningen. Så vi er meget præget af, at vi selvfølgelig skal lave noget legende i undervisningen med tanke om, at det skal være noget fagligt og kunne underbygge et eller andet fagligt,” fortæller Mia Schou.  

Elever og lærerstuderende sætter ord på undervisningen.

Eleverne: “Hvad er det her?”

I begyndelsen tog de udgangspunkt i opgaver fra deres egen uddannelse og tilpassede dem til danskfaget i 8. klasse. Men efterhånden som de fik erfaring med at anvende legende tilgange til undervisningen som lærere, kom de på flere og flere idéer selv.

Ingen af dem mener, at der er nogen fast opskrift på legende tilgange til undervisningen – men: 

“For os handler det om, at eleverne får bearbejdet og lært stoffet på nogle andre, mere legende måder. Det kan være ved at bruge kroppen, måske bruge nogle andre materialer, end de er vant til, og tænke anderledes, tænke mere kreativt”, siger Caroline Kristensen. 

Det behøver slet ikke være så radikalt anderledes end dét, de kender, fortæller hun og henviser til en dansktime om reality, hvor de erstattede traditionelle personkarakteristikker med “Wanted-plakater”.

Både Caroline Kristensen og Mia Schou er bevidste om, at deres tilgang til undervisningen gerne skal kunne rumme elevernes forskellige faglige niveauer – og ideelt set fange alles interesse. Det er selvsagt svært: 

“På UC [uddannelsen, red.] tager vi det så meget til os, at næsten alle er klar på det, men der kan du komme ud i en folkeskole, hvor de bare står og tænker; ‘Hvad er det her?’ Så det kan være svært at få alle med nogle gange, men generelt synes vi, at det går rigtig godt,” fortæller Caroline Kristensen stolt.

Uforudsigelige dansktimer

I starten skulle Mia Schou og Caroline Kristensen finde fodfæste i klassen, og eleverne skulle vænne sig til en anden måde at arbejde på i dansk. Men efter et par uger, begyndte stemningen at vende: 

“Nu er det hver gang, vi kommer; ‘hvad skal vi lave i dag?!’” siger Mia Schou og tilføjer: “Det er en fed energi at komme ind i.” 

Klasselærer Jeppe Valbjørn har også bemærket, at eleverne har været begejstrede for den nye type undervisning: “De siger altid; ‘dét får vi aldrig lov til hos Jeppe,’” fortæller han med et smil.

Også eleverne Sarah Ching og Marie Asp udtrykker deres begejstring for at have fået nye måder at udtrykke sig på i dansktimerne.

Sarah Ching fortæller, at hun faktisk begyndte at glæde sig til at se, hvad dansktimerne nu ville byde på: “Man bliver sådan helt nysgerrig”, fortæller hun, og Marie Asp stemmer i: “Ja! Sådan ‘Uh, hvad kommer de med nu? -agtigt.” 

Sarah Ching ville dog ikke gide at arbejde legende hele tiden. Hun foretrækker, at der er variation i skoleopgaverne:

“Jeg kan også godt lide, at man nogle gange bare sidder og læser en novelle, svarer på lidt spørgsmål eller gennemgår ét eller andet. Men så er det jo bare fedt, at de [Mia og Caroline, red.] kommer én gang i ugen og sætter det hele i gang.” 

Klasselærer Jeppe Valbjørn deler sit syn på Mia Schou og Caroline Kristensens undervisning.

Men lærer de, hvad de skal i udskolingen?

Spørger man Jeppe Valbjørn, hvad der adskiller hans egen fra Mia Schou og Caroline Kristensens undervisning, svarer han uden tøven: “De er helt klart mere legende i deres tiltag til dét, de laver, end jeg er.”  

Han fortæller desuden, at elevernes respons har inspireret ham og vækket et ønske om selv at lave undervisningsforløb, der er mere legende. Grunden til, at han imidlertid afholder sig fra det, bunder, ifølge ham selv, i personlige evner:  

“Jeg er ikke særlig kreativ. Jeg skal arbejde meget med mig selv, hvis jeg skal gøre de her ting.” 

Noget andet er også de bekymringer, han har, for, hvad der ville ske til eksamen, hvis undervisningen i ottende og niende klasse baserede sig for meget på legende tilgange til læring:  

“Af reel undervisning har vi ikke særlig meget, så vi skal være meget, meget effektive. Så hvis vi har for mange forløb, som ikke er meget hardcore–faglige, så vil vi spænde ben for os selv, når vi skal lave pensum, tror jeg.” 

Spørger man Mia Schou og Caroline Kristensen, så er fagligheden imidlertid altid integreret i deres legende undervisning, fordi kombinationen netop giver eleverne nogle andre måder at lære fagstoffet på: 

“Jeg tror, at de lærer på en anderledes måde. Jeg tror, at de tænker mere kreativt. De tænker på en anden måde, end de plejer, og kan huske det på en anden måde og kan sætte sig mere ind i det”, siger Caroline Kristensen og giver et eksempel fra en undervisningsgang, hvor nogle af drengene fra klassen, der ellers både var skoletrætte og havde svært ved det faglige, spurgte, om de måtte sidde med en opgave i pausen:

“Selvom de måske ikke altid opfatter, at det er fagligt dét, de laver, så er det, der jo alligevel”, siger hun og kommenterer videre på oplevelsen: “Altså, det er fedt; at få bekræftet sig selv i, at det, man laver, det er godt.” 

Jeppe Valbjørn mener, at der er behov for "hardcorefaglig undervisning", hvis eleverne skal nå at lære det, de skal til eksamen.

Hvad siger forskningen?

Legende tilgange opfattes ofte som mindre faglige end traditionel tavleundervisning, men det er en misforståelse, siger Helle Marie Skovbjerg, Professor i leg ved Designskolen Kolding og forskningsleder i Playful Learning: 

“Forskning i legende tilgange peger på det stik modsatte.” 

Hun fremhæver blandt andet en nylig udgivet ph.d.. afhandling fra forsker Lotte Agnes Lausen, der viser, at lærerstuderende, der anvender legende tilgange, udvikler flere måder at bearbejde en faglig sag på. Og det mener hun er et stærkt incitament for, at man også bør være mere åben for legende tilgange til læring i grundskolen: 

“Skolens udfordringer med at alle børn og unge lærer det, de skal, og faktisk består for eksempel dansk og matematik kalder på, at der må andre tilgange til.” 

Som forskningsleder står hun også i spidsen for et igangværende forskningsprojekt, der netop skal undersøge effekten af leg og legende tilgange på børns hverdag i dagtilbud og skole.   

Kan det bare hives op af lommen?

Hverken Mia Schou eller Caroline Kristensen mindes, at deres egen folkeskoletid var særligt legende. Tværtimod. Men som færdiguddannede vil de gøre deres for, at elever i grundskolen oplever, at den faktisk kan være det.  

De ved, at en lærers forberedelsestid er begrænset, og det derfor kan være fristerende at ty til knap så legende opgaver. Håbet er dog, at de legende tilgange vil sætte sig så meget på rygraden, at de som uddannede vil kunne hive dem frem, når det er nødvendigt: 

“Jeg håber, at man får det ind under huden så meget, at du bliver god til at trække det op af lommen og kan vurdere, hvornår i din klasse, at der er brug for det”, siger Caroline Kristensen. 

Både hende og Mia Schou fortsætter i praktik på Fanø Skole i en ny klasse dette skoleår.