Casehistorier

At lege eller ikke at lege - det bør ikke være spørgsmålet

I denne artikel deler Louise Maagaard Høybye, skoleleder på Højslev Skole, sine perspektiver på værdien af legende tilgange til læring. Du kan læse om Højslev Skoles erfaringer fra Play@Heart-projektet. Her arbejder skolen med legende tilgange til læring uden at gå på kompromis med fagligheden.

af Louise Maagaard Høybye, skoleleder Højslev Skole

Hekse, videnskabsmænd, sandsigerske, en enhjørning, fugle og en cirkusdirektør med høj hat og svalehale. Alle sværmer om de fremmødte børn, som halvtrætte nærmer sig Højslev Skole en tidlig skolemorgen. Røgkanoner, bål og lirekassemusik. Morgensolen bryder gennem. Der kigges undrende, men nysgerrigt på hinanden. Sådan kan en skoledag tage sin start, når der arbejdes med legende tilgange til læring.

Når legen er god

Med afsæt i Play@Heart-projektet arbejder Højslev Skole med nye forståelser af læring og didaktik, og erfaringerne fra de sidste to år viser, at de legende tilgange gør en forskel for elevernes udbytte af undervisningen. Stemningerne, grinene og oplevelserne løfter læringen – både af teknologiforståelse og fagene generelt. Der udvikles nye veje i undervisningen, hvor nysgerrighed, glæde og undren aktiverer det hele menneske og skaber grobund for trivsel, fællesskab og kobling til det faglige indhold, fordi elev og fag møder hinanden både kognitivt og emotionelt.

Skolegården syder. Af overraskelse, af fryd og en lille anelse af frygt – for hvad er det, der foregår? Hvorfor er lærere og pædagoger klædt ud, og hvem er det egentlig, der er inde bag masker og dragter? Man må kæmpe sig gennem mytiske skikkelser, en portal og herefter en flok gokkende fugle med fuglefrø, farverige æg og en udklækket kylling i menneskestørrelse. Intet giver mening, men sanserne er vækket. Øjne spiles op. En ny skoledag gryr, og den ligner ikke plejer. Der snakkes på gangene. Nogle af de yngste elever har brug for at se en helt almindelig velkendt voksen i øjnene. Det løses alt sammen, inden skoledagens værksteder skydes i gang.

Dette set-up er ikke hverdagskost, men et eksempel på, hvordan man med brug af stemningsskabende scenarier kan understøtte udviklingen af en skole, som giver rum for fantasi, kreativitet og synergi mellem leg og læring. Resultatet taler for sig selv; masser af grin. Hjerter, der banker. En ny måde at mødes på, hvor faglige problemstillinger og det sociale samspil rekonstrueres gennem legende undervisning.

Anslag og teasers som nye didaktiske greb

Det kan lyde som et blik ind i en scene fra et eventyr, men der er i stedet tale om startskuddet til en ny praksis på en almindelig folkeskole i Danmark. En ny praksis gryr, hvor brug af sanser og oplevelser kan understøtte engagement og læringslyst. Med nyerhvervede didaktiske greb som teasers og anslag skabes legestemninger, hvor overraskelse, undring og nysgerrighed pirres – og læringsmiljøet løftes.

Teasers bruges som små overraskende tableauer; en heks kommer snigende forbi eleverne med sin woodoo-dukke, en maskeret og hætteklædt person danser uhyggeligt rundt, store menneskefugle skræpper op, skøre videnskabsmænd rabler løs, og en sur gammel mand sidder pludselig i fællesområdet og skælder ud. Anslag gennem iscenesættelser af temaer, universer og relevante problemstillinger, som er med til at inspirere til en mere eksperimenterende undervisningsform, hvor undervisning vha. legende og skabende tilgange re-designes og gives ny mening.

Det er en øvelse, der ikke altid er lige let, men som kræver dyb faglig og didaktisk forståelse for at skabe nysgerrighed og bevare mening for eleverne. Der skal tænkes i nye baner, men de seneste to år har vist, at det ikke er iderigdom, der mangler blandt skolens pædagogiske personale. Når man kommer i gang, er der i teamsamarbejdet et rigt og underholdende potentiale i sammen at skabe legende tilgange i undervisningen.

Nye deltagelsesmuligheder

Med fokus på at styrke aktiverende, skabende og elevinddragende processer bliver undervisningen mere varieret. Der inddrages designforløb
og entreprenørskabstænkning. Kreativ og produktorienteret didaktik vinder frem sammen med inddragelse af analoge og digitale teknologier, som kombineres med legende didaktiske greb.

Eleverne oplever nye måder at deltage i undervisningen på, fordi deres perspektiver bliver inviteret indenfor og det faglige indhold kan folde sig ud på flere måder. Det motiverer eleverne, og de bliver mere ligeværdige parter i læringsrummet, da deres undren og eksperimenter får en større og mere legitim betydning i undervisningen.

Skal man forstå det teoretisk, binder det tæt an til selvdeterminerings- teorien og Louise Klinges forskning i relationskompetence. De legende tilgange i undervisningen nedtoner det direkte kompetenceorienterede, som længe har fyldt i grundskolen, for til gengæld at give rum til autonomi og samhørighed.

Elevernes perspektiver og tanker får nye rum for udfoldelse og skolens fællesskaber styrkes, når elever og lærere er skabende sammen. På den måde virker de legende tilgange læringsoptimerende, fordi eleverne gives bredere muligheder for at tilkoble sig fagenes indhold på måder, der er meningsgivende for dem hver især.

At lære af leg

De legende komponenter understøtter udfoldelsen af det faglige indhold. Det sker gennem små og store anslag, gennem scenarieopbygning og gennem et skoleliv, hvor legen inviteres med ind i det faglige rum, at der opstår glæde, mening og styrket faglighed i et skoleliv, som desværre kan være svært for mange.

Det ser man f.eks., når en stor pose bamser i en 7. klasse åbner for helt andre samtaler om fritidslivet i faget tysk. For bamser kan flyve, gå til fægtning eller have giraffer i haven. Det giver helt andre narrativer og sproglige udfoldelsesmuligheder, når bamsen træder på banen i stedet for sit eget generte teenager-jeg, som ikke har lyst til at fortælle om det personlige rum.

Leg og læring kobles på samme måde, når matematiklæreren arbejder med kodning og teknologiforståelse i et scenarie, hvor eleverne i 9. klasse forestiller sig at være på månemission. Eleverne sidder i kontrolcenteret i et lokale med computere og koder de mindstorm-robotter, der i lokalet ved siden af er sendt ud i et månelandskab med forestillede bjerge og kratere. Her skal robotterne indsamle kasser med vigtige råstoffer og for alt i verden undgå den store ballon med gift, som ved påkørsel vil ødelægge ikke bare månen, men hele solsystemet.

Et kamera optager og sender til kontrolrummet, så eleverne i realtid koder og styrer robotterne gennem forhindringerne. Scenariet er sat, opgaven er givet og eleverne klør på med strategi og kodning. Kapløbet om ressourcerne og tiden er i gang. For hvem ved, om gasballonen går af.

Med pulsen høj af iver for at vinde rumkapløbet får teknologiforståelse og -kompetence betydning, og matematik, samfundsfag, fysik/ kemi og historie smelter sammen i et meningsgivende læringsrum, der naturligt inkluderer både faglig viden, praksisafprøvning og fælles refleksion.

Slip begejstringen løs

Indimellem opstår der særlige øjeblikke, hvor elevernes begejstring tager over, hvor glæden bliver ustyrlig og næsten alt for stor, fordi de overskred sig selv, deres normale faglige formåen eller alt, hvad de troede skole var. Situationer, som får en glans af magi, fordi der i fællesskabet opstår en stemning af noget, der rækker ud over de forventninger, både børn og voksne har til læringsrummet.

Det oplevede hele skolen en morgen, hvor mellemtrinnet mødte ind til Airport Højslev med sikkerhedstjek, bagagebånd og lufthavnspersonale som anslag til et større arbejde om Europas lande. Så kommer de store smil frem, og der skabes fagligt fællesskab mellem børn og voksne via iscenesættelsens invitation.

Her bliver det tydeligt, at de legende tilgange til læring kan noget helt særligt. Fordi det er leg i sit udgangspunkt, men læring i sit afslutningspunkt. Der opstår læringsglemsel, og kobling mellem fag og barn bliver autentisk.

Ej blot til lyst

Play@Heart er ikke bare noget, vi leger. Det er ej blot til lyst. Det er til læring. For små og store elever og for de professionelle, som med legemod i behold går i kast med at sætte sig selv på spil for læringens skyld. Der er ikke tale om raketvidenskab, men nærmere om at revitalisere et børne- og læringssyn, hvor børns mening og væren i verden som børn tages som afsæt for skolens faglige bestræbelser.

Jeg tror fremtidens skoler kan skabe den stærkt efterspurgte variation og motivation med denne tilgang til faglighed i praksis. Og at lege eller ikke at lege bør derfor ikke være spørgsmålet.